Spring til indhold

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum

Koordinater: 55°52′34″N 12°30′11″Ø / 55.87611°N 12.50306°Ø / 55.87611; 12.50306
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Jagt- og Skovbrugsmuseet)
Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum
Generelle informationer
TypeKulturhistorie
AdresseFolehavevej 15-17, 2970 Hørsholm
Grundlagt1942
Nedlagt18. december 2016 Rediger på Wikidata
DirektørJette Baagøe Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Museets officielle hjemmeside
CVR-nummer70946912 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum var et statsligt, landsdækkende specialmuseum under Kulturministeriet beliggende i Hørsholm i avlsbygningerne fra det gamle Hirschholm Slot bygget i 1700-tallet. Museet blev oprettet i 1942 og omfatter 3 samlinger:

  • Udstilling om moderne skovbrug med forskellige maskiner der har været anvendt i skovbruget i nyere tid, også helt moderne maskiner. Desuden skovarbejderens udstyr m. mulighed for at børnene kan prøve det og kravle ind i nogen af maskinerne. Udstillingen var indrettet i en ny bygning fra 2002 finansieret af kulturministeriet og flere fonde[1].
  • Skovbrugssamlingen (oprindeligt fra Landbohøjskolen) består af redskaber der var i brug indtil ca. 1950 samt eksempler på ved fra forskellige danske skovtræer
  • Jagtsamlingen belyser jagtens historie fra oldtiden og frem til i dag. En hel del udstoppede dyr, bl.a. elge der har levet i Danmark i nyere tid, samt jagt- og fangstredskaber fra ca. 1600. Herunder også en samling af misdannede dyr.

Museet har mere end 3000 m2 udstillingsareal og i ferierne også forskellige aktiviteter for børn.

Museet var på Finansloven under Kulturministeriet i 2015 med en driftsbevilling på 9,3 millioner kroner.[2]

Det blev i 2015 (med finansloven for 2016) besluttet at museet skulle fusioneres med Dansk LandbrugsmuseumDjursland og derfor fraflytte sine bygninger i Hørsholm. Sidste åbningsdag i Hørsholm var 18. december 2016. Det fusionerede museum hedder nu Det Grønne Museum.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

55°52′34″N 12°30′11″Ø / 55.87611°N 12.50306°Ø / 55.87611; 12.50306