Johan Müller (toldinspektør)
For alternative betydninger, se Johan Müller. (Se også artikler, som begynder med Johan Müller)
| Johan Müller | |
|---|---|
| Medlem af Folketinget | |
| Embedsperiode 27. maj 1853 – 8. august 1854 | |
| Foregående | Peder Wad |
| Efterfulgt af | Michael Drewsen |
| Valgkreds | Grenaakredsen |
| Personlige detaljer | |
| Født | 28. november 1805 København, Danmark |
| Død | 2. juni 1881 (75 år) |
| Børn | Elfride Fibiger |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Johan Michael Andreas Müller (født 28. november 1805 i København, død 2. juni 1881) var en dansk toldinspektør og medlem af Folketinget.[1]
Müller var søn af hattemager Georg Michael Müller. Han blev volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets slesvigske kontor i 1821 og konstitueret kopist i kollegiets kontor for Holsten og Lauenborg i 1830. Han blev fastansat som kopist i 1832 og konstitueret fuldmægtig i det slesvigske kontor i 1833 og renteskriver i kontoret i 1838. Han blev overtoldinspektør i Slesvig i 1838 og told- og konsumptionsinspektør i Århus fra 1847 til sidst i 1860'erne. Herefter boede han i København.[1]
Under 1. slesvigske krig blev han i 1848 medlem af en nedsat betryggelseskomite i Århus som skulle undersøge hvordan man kunne bidrage til Danmarks forsvar og sikre freden. Han var aktiv med at skaffe underretninger til den danske hær i 1849.[1]
Han ledte sundhedsforanstaltningerne som blev gennemført under koleraepidemien i København 1853 og fik derfor en hædersgave af byen i 1854. Under 2. slesvigske krig blev han arresteret af general Falkenstein i Århus i 1864. Han lykkedes ham at flygtede til Norge for at undgå at blive fængslet for spionage.[1]
Müller stillede op til folketingsvalget 1852 i Århuskredsen hvor han tabte til Hother Hage. Ved valget i februar 1853 stillede han op i Grenåkredsen og tabte til skolelærer Peder Wad. Ved valget i maj 1853 genopstillede Wad ikke, og Müller vandt i kredsen over Frederik Barfod. Han måtte forlade Folketinget i august 1854 efter ordre fra Finansministeriet som han var ansat under.[1] Fabriksejer Michael Drewsen blev valgt i stedet ved et suppleringsvalg i september.[2]
Müller blev gift med Thora Meyer i 1831. De havde været hemmeligt forlovede siden 1826.[3] Blandt deres børn er forfatteren Elfride Fibiger.[4]
Han blev udnævnt til justitsråd i 1840, ridder af Dannebrog i 1846, Dannebrogsmand i 1859 og etatsråd i 1871.[1]
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Læs yderligere om J.M.A. Müller på AarhusWiki: https://aarhuswiki.dk/wiki/Johan_Michael_Andreas_M%C3%BCller
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e f Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. II, København, s. 62. Heri er et af fornavnene fejlagtigt stavet 'Mikael' (se kirkebog for Sankt Petri Tyske Kirke, København, fødte, indførsel nr. 265 i 1805, side 406, opslag 207 på arkivalieronline) ligesom faderen er noteret som Georg 'Gottfried' Michael Müller. 'Gottfried' har ikke kunnet bekræftes ved opslag i kirkebøgerne (se bl.a. kirkebog for København Vor Frelsers Sogn, vielser, indførsel nr. 22 i 1804, side 25A, opslag 27 på arkivalieronline)
- ^ Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 128
- ^ Elfride Fibiger (1904), Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer, København, s. 5
- ^ Lisbeth Haastrup (2003), "Elfride Fibiger", Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Elfride Fibigers selvbiografi Kulturelle og historiske Tidsbilleder. Barndoms- og Ungdomserindringer (København 1904) indeholder flere beskrivelser af farens virke.
- Elfride Fibigers Fra provinsen. Erindringer fra Aarhus og Silkeborg (1852-68) indeholder ligeledes beskrivelser af farens virke.