Spring til indhold

Jørgen Krogh (politiker)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Jørgen Jensen Krogh)
Jørgen Krogh
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
5. september 1950 – 15. november 1960
ValgkredsThisted Amtskreds
Personlige detaljer
Politisk partiVenstre
Links
Biografi på folketinget.dk

Jørgen Jensen Krogh (født 6. januar 1893 i Lyngby i Thy, død 21. februar 1963) var en dansk skoleinspektør og politiker. Han var medlem af Folketinget for Venstre fra 1950 til 1960.[1]

Uddannelse og erhverv

[redigér | rediger kildetekst]

Jørgen Krogh var søn af gårdejer Jens Jørgensen Krogh. Han gik folkeskole i Hørdum i Thy og var uddannet lærer på Ribe Seminarium fra 1914. Han var årskursus på Statens Lærerhøjskole 1919-1920 og havde forskellige feriekurser.[1]

Han var vikar ved Thisted skolevæsen 1914 til 1915, andenlærer i Hvidbjerg på Mors fra 1915 til 1918, førstelærer i KoedDjursland fra 1918 til 1935. Han blev skoleinspektør i Ikast i 1935. Fra 1946 til 1949 virkede han undervisningsinspektør under flygtningeadministrationen ved de tyske flygtningelejre i Jylland.[1]

Politisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Krogh var medlem af landsstyrelsen for Venstres Ungdom 1922-23 og bestyrelsesmedlem i Grenaakredsens Venstre fra 1926 til 1935.[1]

Han blev opstillet til Folketinget for Venstre i Nykøbingkredsen i Thisted Amtskreds ved folketingsvalget i 1950,[2] og valgt. Han blev efterfølgende genvalgt ved begge valg i 1953 og i 1957,[1] men genopstillede ikke ved folketingsvalget i 1950.[3]

Andre tillidsposter

[redigér | rediger kildetekst]

Krogh var kasserer for Marie Magdalene-Koed Sygekasse fra 1922 til 1935 og menighedsrådsformand i Koed Sogn fra 1923 til 1935.[1]

Krogh var sekretær i Kolind Landboforening fra 1920 til 1926 og formand for Kolind Landboforening og Husmandsforenings ungdomssektion fra 1926 til 1935. Han blev udnævnt til æresmedlem for Kolind Landboforening i 1935. Han blev formand for Rønde Højskoles bestyrelse i 1933 og formand Foreningen Nordens afdeling i Ikast i 1938.[1]

  1. ^ a b c d e f g Jørgen Krogh (V), Folketinget, 29. april 2024
  2. ^ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 5. september 1950, Statistiske Meddelelser 4. række, 142. bind, 3. hæfte, Det statistiske Departement, København 1951, side 129
  3. ^ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 15. november 1960, Statistiske Meddelelser 1961, Det statistiske Departement, København 1961, side 137