Spring til indhold

Irene van Lippe-Biesterfeld

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Irene af Nederlandene)
Irene
Prinsesse Irene i 2011
Prinsesse af Nederlandene
ÆgtefælleCarlos Hugo af Bourbon-Parma
BørnCarlos, Hertug af Parma
Prinsesse Margarita
Prins Jaime
Prinsesse Carolina
Fulde navnIrene Emma Elisabeth
HusHuset Lippe
FarBernhard af Lippe-Biesterfeld
MorJuliana af Nederlandene
Født5. august 1939 (85 år)
Soestdijk Slot, Baarn, Nederlandene
ReligionRomersk-katolsk
opr. calvinistisk

Irene van Lippe-Biesterfeld (født 5. august 1939 som prinsesse af Nederlandene, Oranje-Nassau og Lippe-Biesterfeld) er en nederlandsk prinsesse, der er den næstældste datter af Dronning Juliana og Prins Bernhard af Nederlandene. Hun er lillesøster til den forhenværende dronning Beatrix af Nederlandene og moster til den nuværende kong Willem-Alexander af Nederlandene.

I 1964-1981 var hun gift med prins (hertug) Carlos Hugo af Bourbon-Parma (1930-2010). I det meste af sit voksne liv har Irene været et kontroversielt medlem af den udvidede hollandske kongefamilie, hvor hendes religionsskifte, ægteskab og politiske synspunkter har vakt opsigt.

Prinsesse Irene er traditionelt 11. i rækkefølgen til den hollandske trone lige efter prins Frisos datter, grevinde Zaria. Og også hun er kendt som hertuginden mor ved at blive forælder til prins Carlos, som er den nuværende leder af Bourbon-Parma-huset.

Tidlige liv

[redigér | rediger kildetekst]
Prinsesse Juliana og Prins Bernhard med deres to ældste døtre Prinsesse Beatrix (til venstre) og Prinsesse Irene (til højre) i 1942.

Prinsesse Irene blev født den 5. august 1939 på Soestdijk Slot i Baarn i Provinsen Utrecht som anden datter af Prinsesse Juliana (1909-2004) og Prins Bernhard af Nederlandene (1911-2004). Hendes mor var den eneste overlevende datter af dronning Vilhelmine af Nederlandene i hendes ægteskab med Henrik af Mecklenburg-Schwerin og dermed arving til den nederlandske trone. Da hun blev født, var faren for krig overhængende, og hendes forældre opkaldte hende derfor efter den græske gudinde for fred, Eirene.[1][2] Halvandet år før hendes fødsel var hendes storesøster, Prinsesse Beatrix, blevet født. Hun fik senere to yngre søstre; Prinsesse Margriet i 1943 og Prinsesse Christina i 1947.[3]

Forlovet med en carlist

[redigér | rediger kildetekst]

I 1964 vakte hendes forlovelse med prins Carlos Hugo af Bourbon-Parma foragelse. Carlos Hugo var Carlisternes kandidat til den spanske trone.

Carlisterne var folkelig spansk bevægelse, der var venstreorienteret (antikapitalistisk) i økonomiske og sociale spørgsmål og højreorienteret i kulturelle spørgsmål.

Carlisterne samarbejdede med statschef Francisco Franco. Dette skete i et håb om, at Franco ville udpege Carlisternes kandidat til tronfølger. I 1969 udpegede Franco imidlertid den nuværende konge (Juan Carlos af Spanien) til tronfølger.

I 1979 gav prins Carlos Hugo afkald på arveretten til den spanske trone. Samtidigt blev han spansk statsborger ved et kongeligt dekret. Herefter var hans spanske navn Carlos-Hugo de Borbón-Parma y Borbón (lang form: Carlos Hugo María Sixto Roberto Luis Juan Jorge Benedicto Miguel de Borbón-Parma y Bourbon-Busset).

I 1980 trådte Carlos-Hugo tilbage som leder af den carlistiske bevægelse. I 1986 var carlisterne medstiftere af venstrefløjspartiet Izquierda Unida (IU – Det forenede venstre).

Katolik

[redigér | rediger kildetekst]

I sommeren 1963 havde prinsesse Irene hemmeligt konverteret til den katolske tro. Kongefamilien og den hollandske offentlighed hørte først om prinsessens overgang til den katolske kirke, da en avis i Amsterdam viste billedet af en knælende prinsesse ved en messe i San Jerónimos kongelige kirke i Madrid.

Det var første gang i århundreder, at et medlem af den hollandske fyrstefamilie var blevet katolik. Hendes overgang til katolicisme blev markeret ved en højtidelighed i Rom i januar 1964.

Mistet arveret

[redigér | rediger kildetekst]

Holland havde været besat af Nazi-Tyskland i 1940-1945. Mindre end tyve år efter besættelsen var det utænkeligt, at Generalstaterne ville godkende prinsesse Irenes ægteskab med lederen af en Franco-venlig bevægelse.

Dronning Juliana af Nederlandene nægtede også at godkende sin datters ægteskab. Da Irene alligevel giftede sig med Carlos Hugo, mistede hun og hendes efterkommere arveretten til den hollanske trone.

Ægteskab og børn

[redigér | rediger kildetekst]

Prinsesse Irene og prins Carlos Hugo blev gift i 1964.

Parrets fire børn er fødte i Nijmegen, og de har fortrinsvis boet i Holland. I 1996 blev børnene optaget i den hollandske adel med titler som prins eller prinsesse af Bourbon-Parma (prins/prinses de Bourbon de Parme).

Samtidigt blev de personlige medlemmer af den udvidede hollandske kongefamilie med prædikat som kongelige højheder. Derimod fik de ikke arveret til den hollandske trone.

  • prins Carlos (Carlos Xavier Bernardo Sixto Marie) af Bourbon-Parma, hertug af Parma og Piacenza, hertug af Madrid (født 1970) (i Holland fra 1996: Hans Kongelige Højhed prins Carlos de Bourbon de Parme).
  • prinsesse Margarita (Margarita Maria Beatriz) af Bourbon-Parma, grevinde af Colorno (født 1972) (i Holland fra 1996 Hendes Kongelige Højhed prinsesse Margarita de Bourbon de Parme).
  • prins Jaime (Jaime Bernardo) af Bourbon-Parma, greve af Bardi, hertug af San Jaime (født 1972) (i Holland fra 1996 Hans Kongelige Højhed prins Jaime de Bourbon de Parme).
  • prinsesse Carolina (Maria Carolina Christina) af Bourbon-Parma, markise (markgrevinde) af Sala, hertuginde af Guernica (født 1974) (i Holland fra 1996: Hendes Kongelige Højhed prinsesse Carolina de Bourbon de Parme).

Ved sin skilsmisse i 1981 mistede prinsesse Irene titlerne prinsesse af Bourbon-Parma og prinsesse af Piacenza. Efter 1981 har hun som regel brugt sin farfars slægtsnavn. Derfor er hun blevet kendt som Irene van Lippe-Biesterfeld.

Hverken Carlos Hugo eller Irene giftede sig igen. Frem til Carlos Hugos død i 2010 var Irene fortsat titulær hertuginde af Parma. Derefter blev hun titulær enkehertuginde af Parma.

Fredsarbejde og naturfredning

[redigér | rediger kildetekst]

I 1983 var Irene van Lippe-Biesterfeld taler ved en fredsdemonstration mod NATO’s dobbeltbeslutning om krydsermissiller og Pershing II-mellemdistanceraketter.

I 2000 oprettede hun ’’Lippe-Biesterfeld NatuurCollege’’, som hun er formand for. I 2006 advarede hun mod en motorvej ved det fredede vådområde Naardermeer.

Titler

[redigér | rediger kildetekst]
  • 1939 – 1964: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Irene af Nederlandene, Prinsesse af Oranje-Nassau, Prinsesse af Lippe-Biesterfeld.
  • 1964 – 1977: Hendes Kongelige Højhed Hertuginden af Madrid, Prinsesse af Bourbon-Parma og Prinsesse af Piacenza.
  • 1977 – 1979: Hendes Kongelige Højhed Hertuginden af Parma, Prinsesse af Bourbon-Parma og Prinsesse af Piacenza.
  • 1979 – 1981: Hendes Kongelige Højhed Hertuginden af Parma, Prinsesse af Bourbon-Parma og Prinsesse af Piacenza. (Alternativt i Spanien: señora (fru) Carlos-Hugo de Borbón-Parma y Borbón).
  • 1981 – 2010: Irene van Lippe-Biesterfeld. (Alternativt: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Irene af Nederlandene, Prinsesse af Oranje-Nassau, Prinsesse af Lippe-Biesterfeld, hertuginde af Parma).
  • 2010 – nu: Irene van Lippe-Biesterfeld. (Alternativt: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Irene af Nederlandene, Prinsesse af Oranje-Nassau, Prinsesse af Lippe-Biesterfeld, enkehertuginde af Parma).

Anetavle

[redigér | rediger kildetekst]
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Julius af Lippe-Biesterfeld
 
 
 
 
 
 
 
Ernst af Lippe-Biesterfeld
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Adelheid af Castell-Castell
 
 
 
 
 
 
 
Bernhard af Lippe
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Leopold Otto Friedrich von Wartensleben
 
 
 
 
 
 
 
Karoline von Wartensleben
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Mathilde Halbach
 
 
 
 
 
 
 
Bernhard af Lippe-Biesterfeld
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Wolf Friedrich von Sierstorpff-Cramm
 
 
 
 
 
 
 
Aschwin von Sierstorpff-Cramm
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Hedwig von Cramm
 
 
 
 
 
 
 
Armgard von Sierstorpff-Cramm
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ernst Eberhard von Sierstorpff-Driburg
 
 
 
 
 
 
 
Hedwig von Sierstorpff-Driburg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karoline von Vincke
 
 
 
 
 
 
 
Irene van Lippe-Biesterfeld
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Paul Frederik af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
Frederik Frans 2. af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Alexandrine af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
Henrik af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Adolf af Schwarzburg-Rudolstadt
 
 
 
 
 
 
 
Marie af Schwarzburg-Rudolstadt
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Mathilde af Schönburg-Waldenburg
 
 
 
 
 
 
 
Juliana af Nederlandene
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Vilhelm 2. af Nederlandene
 
 
 
 
 
 
 
Vilhelm 3. af Nederlandene
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Anna Pavlovna af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
Wilhelmina af Nederlandene
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Georg Viktor af Waldeck og Pyrmont
 
 
 
 
 
 
 
Emma af Waldeck og Pyrmont
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Helene af Nassau
 
 
 
 
 
 

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
  1. ^ "Baby Princess Carried to Birth Registration" (engelsk). The Montreal Gazette. 8. august 1939. Hentet 24. marts 2012.
  2. ^ "Princess Irene's Shadow Emerges" (engelsk). The Miami News. 11. februar 1964. Hentet 10. marts 2012.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  3. ^ Sleeman, Elizabeth, red. (2001). The International Who's Who of Women 2002 (engelsk). Psychology Press. s. 281. ISBN 1-85743-122-7. Hentet 12. marts 2012.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
 Wikimedia Commons har medier relateret til:


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Irene_van_Lippe-Biesterfeld&oldid=11928983"