Spring til indhold

Insektædere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Insectivora)
Pindsvin (Erinaceus europaeus)

Insektædere (Insectivora) er en nu forladt orden af pattedyr. Nogle af de arter som tilhørte insektæderne, er flyttet til egne ordener, og de resterende arter placeres nu i ordenen ægte insektædere (Eulipotyphla) som er en af de mest primitive grupper af placentale pattedyr.

Den uddøde Centetodon marginalis

Tidligere var gruppen brugt til at samle et antal små, relativt uspecialiserede insektædende pattedyr. Primitivt udseende fossilgrupper af placentale pattedyr blev også tilknyttet denne orden.

Taksonomien er blevet forfinet i de seneste år; træspidsmus, springspidsmus (også kaldet elefantspidsmus) og kaguanger er placeret i separate ordener, ligeså mange fossile grupper som tidligere var inkluderet i insektæderne. For en tid blev det antaget at de resterende insektæder-familier var en monofyletisk gruppe som man gav navnet Lipotyphla. Molekylære undersøgelser har imidlertid vist at også guldmuldvarpe og børstesvin bør udskilles i ordenen Afrosoricida.

Pindsvin blev da også udsplittet til en selvstændig orden (Erinaceomorpha), mens de tilbageblevne (kaldet Soricomorpha) bestod af familierne spidsmus, muldvarpe, solenodonter og Nesophontidae.[1] Disse to ordener erstattede så insektæderne (Insectivora). Denne opdeling blev undermineret af molekylære studier som viste at Soricomorpha er parafyletisk fordi spidsmusene og pindsvinene har en fælles stamform som ikke deles med andre i Soricomorpha.[2]

Men kombinationen af de to, benævnt som ordenen Eulipotyphla, er vist at være monofyletisk.[3]

Klassifikation

[redigér | rediger kildetekst]

Kladogram for de nulevende familer efter Roca et al.:[2]

   Eulipotyphla   

Solenodonter




Muldvarpe




Spidsmus



Pindsvin





Disse familer er tidligere placeret i insektæderne:

  1. ^ Hutterer, R. (2005). Wilson, D. E.; Reeder, D. M (red.). Mammal Species of the World (3rd udgave). Johns Hopkins University Press. s. 212-311. ISBN 978-0-8018-8221-0. OCLC 62265494.
  2. ^ a b Roca, A.L., G.K. Bar-Gal, E. Eizirik, K.M. Helgen, R. Maria, M.S. Springer, S.J. O'Brien, and W.J. Murphy (2004). "Mesozoic origin for West Indian insectivores". Nature. 429 (6992): 649-651. doi:10.1038/nature02597. PMID 15190349.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  3. ^ Robin MD Beck, Olaf RP Bininda-Emonds, Marcel Cardillo, Fu-Guo Robert Liu and Andy Purvis (2006). "A higher level MRP supertree of placental mammals". BMC. 6: 93. doi:10.1186/1471-2148-6-93. PMC 1654192. PMID 17101039.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)