Spring til indhold

Holstoft

Koordinater: 54°33′13″N 9°53′50″Ø / 54.55361°N 9.89722°Ø / 54.55361; 9.89722
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Holttorp)
Holstoft
Gård i landsbyen Søholt
Gård i landsbyen Søholt
Gård i landsbyen Søholt
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Holstoft
Coat of arms of Holstoft
Holstoft ligger i Tyskland
Holstoft
Administration
Land  Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Rendsborg-Egernførde
Amt Slien-Østersø
Borgmester Sylvia Green-Meschke
Statistiske data
Areal 17,35 km²
Højde 24 m
Indbyggere 826 (31/12/2018)
 - Tæthed 48 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade RD
Postnr. 24364
Tlf.-forvalg 04352
Koordinater 54°33′13″N 9°53′50″Ø / 54.55361°N 9.89722°Ø / 54.55361; 9.89722
Hjemmeside www.amt-schlei-
ostsee.de
Beliggenhed af kommunen Holstoft i Landkreis Rendsborg-Egernførde
Kort
Kort

Holstoft[1][2][3], Holstorp[4], Holtrup[5] (dansk) eller Holzdorf (tysk) er en landsby og kommune beliggende mellem Kappel og Egernførde (Egernfjord) på halvøen Svans i det østlige Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Rendsborg-Egernførde Kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Slien-Østersø kommunefællesskab (Amt Schlei-Ostsee). I kirkelig henseende hører Holstoft under Siseby Sogn. Sognet lå i Risby Herred (Svans godsdistrikt, fra 1853 Egernførde Herred), da Slesvig var dansk indtil 1864.

Kommunen omfatter landsbyerne Holstoft (på dansk også Holstorp, Holtrup[5]), Søholt (på tysk Seeholz)[6] og Søby (tysk Söby), godset Måslev (Maasleben) og en række små bebyggelser såsom Blumental (svarende til Blomsterdal), Bommerlund, Bosby (Bösby), Bosbymark (Bösbyfeld), Budved (Budwedt), Felholt (Fellholz), Frueskov (Frueholt), Glasholt (Glasholz), Grønlund (Grünlund), Hønseland (Hühnerland) Krageryd (Krakery)[3], Krat (Kratt), Kønsby (Könsbyfeld), Lerhus (Lehmhaus), Pommerbyskov (Pommerbyholz), Stenborn (Steinborn), Storskov (Großholz), Storemose, Tilsholt (Tilsholz), Tilsmose (Tilsmaas)[3], Tingborn og Østermark (Osterfeld).

Godset Måslev er beliggende ved grænsen til nabokommunen Tumby. Krisbyåen (Bornbæk) udspringer i Søby Sø og munder efter 10,8 km ud i Slien ved Stubbe.

Holstoft er første gang nævnt i 1352 som Hotoft[7]. Forleddet er afledt af dansk hol (≈hul). Efterleddet -toft blev senere delvis til -trup. Søby blev første gang nævnt 1462 som Sobu. Navnet beskriver landsbyens beliggenhed ved Søby Sø[8]. Søholt blev først grundlagt i 1700-tallet. Søby Sø danner det geografiske midtpunkt på halvøen Svans.

Den nuværende kommune blev dannet den 1. oktober 1928, efter at de hidtil selvstændige kommuner Holstoft / Holtrup og Søby blev lagt sammen.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Jens P. Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, side 647
  2. ^ Videnskabernes Selskab: Kaart over den sydlige del af Slesvig
  3. ^ a b c Gerret Liebing Schlaber: Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007, Flensborg 2007, side 262
  4. ^ Hector Boeck: Kort over Sydslesvig, 1953
  5. ^ a b Dansk Sekretariat for Egernførde amt
  6. ^ Kaart over den sydlige Del af Slesvig 1864 paa Grundlag af Videnskabernes Selskabs Opmaalinger, 1864
  7. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 346
  8. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 605