Holten Fürchtegott Trepka
Holten Fürchtegott Trepka | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 14. august 1818 |
Død | 27. februar 1895 (76 år) |
Nationalitet | Dansk |
Far | Christian Trepka |
Søskende | Johan Christian Matthias Trepka |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Holten Fürchtegott Trepka (14. august 1818 – 27. februar 1895) var en dansk officer.
Han var søn af Christian Trepka og bror til Johan Christian Matthias Trepka og gjorde karriere i kavaleriet. 1866-72 boede han i sin ejendom Købmagergade 9 i Næstved.[1] Fra 1870 var han chef for 2. Dragonregiment. Han sluttede sin karriere som generalmajor og kammerherre, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. Han ejede godset Schönböcken uden for Lübeck, hvor han døde 1895.
Han var gift med Magdalene Marie Elisabeth født Meyerink. Sammen med sin hustru stiftede han ved gavebrev af 22. maj 1894 Det Trepka'ske Marie Mathiane Legat på 6.000 kr., hvis renter tillægges 4 fra Asylet i Odense udgåede konfirmander, som får det udbetalt straks efter det fyldte 18. år.[2]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Huse i Næstved". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 6. februar 2012.
- ^ H.R. Hiort-Lorenzen og F.P.G. Salicath (red.): Repertorium over Legater og milde Stiftelser i Danmark med Færøerne, Island, Grønland og de Vestindiske Øer: Stiftede før Udgangen af Aaret 1894, bind 3: Lolland-Falsters og Fyens Stifter, København: G.E.C. Gad 1897, s. 112.