Spring til indhold

Hilmar Leon Jakobsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Hilmar Jakobsen)
Hilmar Leon Jakobsen
Personlig information
Fulde navn Hilmar Leon Jakobsen
Født 2. august 1997 (27 år)
Færøerne
Position Angriber
Klubinformation
Nuværende
HB
Nummer 23
Ungdom
0000–2015 HB
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2013–2015 HB 2 (1)
2014–2015 HB II 18 (8)
2018 HB 0 (0)
2020– HB II 3 (4)
2020– HB 17 (12)
Landshold
2013 Færøerne U/17 9 (0)
2014 Færøerne U/19 2 (0)
2020– Færøerne 2 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 16:59, 11. november 2020 (UTC).

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 23:34, 14. november 2020 (UTC)

Hilmar Leon Jakobsen (født 2. august 1997) er en færøsk fodboldspiller, der siden juni 2020 har spillet for den færøske klub HB og fik debut for Færøernes fodboldlandshold i november 2020. Han er også håndboldspiller, der senest spillede for H71 og Færøernes håndboldlandshold indtil 2020.

Fra fodbold til håndbold til fodbold

[redigér | rediger kildetekst]

Hilmar Leon Jakobsen har spillet fodbold og håndbold som barn og ung. Han spillede fodbold for HB på U18 holdet fra 2013 til 2015, i 2014 spillede han også for HB's 1. divisionshold. På grund af skader droppede han fodbolden efter råd fra læger og satsede i stedet på håndbolden og spillede for den færøeske klub H71 og for Færøernes håndboldlandshold. Han var bl.a. en del af Færøernes trup til Junior-VM i håndbold 2017, hvor Færøerne kom til ottendedelsfinalerne. Han vandt det færøske mesterskab med H71 tre gange. Før 2020 havde han kun spillet to kampe for HB's bedste række, det var i 2013 og 2014. Han spillede en håndboldlandskamp for Færøerne i januar 2020, men så indtraf COVID-19 pandemien, og håndbolden på Færøerne blev sat på pause. Hilmar Leon begyndte så at spille fodbold igen og spillede for HB's næstbedste hold. Han spillede først tre kampe for HB's næstbedste hold i 1. division, den første var nabo-rivalerne B36, som HB vandt 6-1, heraf scorede Hilmar Leon to mål.[1] Han scorede også i de to efterfølgende kampe. I juni 2020 var HB meget plaget af skader, specielt blandt angriberne, og derfor blev Hilmar Leon Jakobsen kontaktet af træneren Jens Berthel Askou, om han kunne spille for HB's tophold. Den 4. juli 2020 spillede han med HB's hold i Betrideildin, færøernes bedste række, for første gang i seks år.[2] Derefter spillede han alle kampene i Betrideildin og vandt det færøske mesterskab med HB.

Fire måneder efter at Hilmar Leon Jakobsen skiftede fra håndbold til fodbold og spillede sin tredje kamp i Betrideildin, blev han udtaget til Færøernes fodboldlandshold, og han fik debut den 11. november 2020 i en venskabskamp mod Lithauen.[3][4] Tre dage senere spillede han sin anden landskamp, da han blev skiftet ind i UEFA Nations League kampen mod Letland, der endte uafgjort 1-1.[5]

  1. ^ "HB II - B36 II 6 - 1". faroesoccer.com. Faroe Soccer. Hentet 15. november 2020.
  2. ^ Yokhin, Michael (15. november 2020). "How Hilmar Leon Jakobsen went from handball star to international striker in months". BBC. Hentet 15. november 2020.
  3. ^ "Her hevur Hilmar Leon gjørt sáttmála". in.fo. Sosialurin. 8. september 2020. Arkiveret fra originalen 17. november 2020. Hentet 15. november 2020.
  4. ^ Lithuania v Faroe Islands
  5. ^ "Letland – Færøerne". bold.dk. 14. november 2020. Hentet 15. november 2020.