Spring til indhold

Hertugdømmet Cornwall

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Hertug af Cornwall)
Hertugen af Cornwalls flag
Hertugdømmet Cornwalls våbenskjold

Hertugdømmet Cornwall (kornisk: Duketh Kernow) er en kongelig besiddelse i England bestående af en række landejendomme og andre aktiver i såvel grevskabet Cornwall som en række andre steder i England. Hertugdømmet tilhører den britiske tronfølger (Prinsen af Wales), hvis han samtidig er den regerende monarks ældste (levende) søn.[1] Besiddelsen gør prinsen til en af Storbritanniens største jordejere,[2] og indtægterne fra hertugdømmet finansierer både de offentlige og private udgifter for tronfølgeren og hans nærmeste familie.[1]

Den nuværende hertug er prins William, der blev hertug af Cornwall i 2022, da hans far Charles 3. besteg den engelske trone, efter at have været den person, der har båret titlen hertug af Cornwall i længst tid i hele hertugdømmets historie.[3] Hvis William bestiger den engelske trone, bliver hans ældste søn prins George hertug af Cornwall.

Hertugdømmet blev skabt i 1337 og var det første engelske hertugdømme. I dag er det det ene af to kongelige hertugdømmer i England, hvor det andet er Hertugdømmet Lancaster.

Hertugdømmet omfatter ca. 53.000 hektar jord fordelt på en lang række ejendomme spredt ud over især det sydvestlige England. Det meste af hertugdømmets jorde ligger således udenfor grevskabet Cornwall. Hertugdømmet ejer også en række finansielle aktiver, og dets samlede værdier udgjorde i 2019 ca. 1,1 mia. pund.[4] Hertugdømmet har desuden forskellige juridiske rettigheder og privilegier på tværs af Cornwall og Scilly-øerne, herunder nogle, der andre steder i England hører under kronen. Hertugen udnævner bl.a. en række embedsmænd i grevskabet og fungerer som havnemyndighed for hovedhavnen på Scilly-øerne.

Den britiske regering anser hertugdømmet for at være et organ under kronen og derfor fritaget for at betale selskabsskat. Hertugdømmets skattefritagelsesstatus er dog blevet anfægtet.[5][6] Siden 1993 har hertugen af Cornwall, dvs. prinsen af Wales, frivilligt betalt indkomstskat af hertugdømmets indkomst, fratrukket de beløb, som han anser for at være officielle udgifter.

Arvefølge og ledelse

[redigér | rediger kildetekst]

Hertugdømmet tilhører den britiske tronfølger (Prinsen af Wales), hvis han er kongens eller den regerende dronnings ældste (levende) søn.[1] Den ældste søn af den regerende monark arver besiddelsen af hertugdømmet og titlen hertug af Cornwall ved fødslen, eller når hans forælder indtager tronen, men må ikke sælge aktiver for personlig gevinst og har begrænsede rettigheder og indkomst, mens han er mindreårig.Når monarken ikke har nogen mandlige børn, vender hertugdømmets rettigheder og ansvar tilbage til kronen, og der er ingen hertug. Den britiske arvefølgelov fra 2013 (Succession to the Crown Act 2013) ændrer ikke arven til hertugdømmet, så hvis en kommende tronarving er en kvinde, vil hun ikke kunne arve hertugdømmet.

Hertugdømmets råd, kaldet Prinsens Råd ("The Prince's Council"), mødes to gange om året og ledes af hertugen. Prinsens Råd er et rådgivende organ, som bistår hertugen med hensyn til ledelsen af hertugdømmet.[7]

Oprettelse

[redigér | rediger kildetekst]

Hertugdømmet blev skabt af det tidligere jarledømme Earldom of Cornwalls besiddelser den 17. marts 1337 ved et Royal Great Charter. Det var kong Edward 3., der skabte hertugdømmet for sin søn, Edward, Prince of Wales, kaldet "den sorte prins", som dermed blev den første hertug af Cornwall.[8] Charteret fastslog, at titlen som hertugen af Cornwall altid skulle indehaves af monarkens ældste levende søn og arving til tronen. Yderligere chartre blev udstedt senere af Edward 3. Hertugdømmet bestod af titlen, æren og de jordbesiddelser, der støttede det økonomisk.[9] Charteret gav hertugen visse rettigheder og forpligtelser i grevskabet Cornwall, herunder retten til at udnævne grevskabets sheriff (en højtstående embedsmand) og til overskuddet fra de lokale domstole og havne samt beskatning af den lokale udvinding af tin.[10] Hertugdømmets gods, som var baseret på de tidligere jarlers besiddelser, omfattede ikke hele grevskabet Cornwall, mens omvendt meget af det lå uden for Cornwall. Omfanget af godset har varieret, da forskellige besiddelser er blevet solgt og andre erhvervet gennem årene, både i Cornwall og i andre grevskaber.[9]

Under charteret overgik jarledømmets herregårde til hertugdømmet. De oprindelige 17 herregårde, alle i Cornwall, er kendt som antiqua maneria. Herregårdene uden for Cornwall, der blev givet til hertugdømmet ved dets oprettelse, er kendt som forinseca maneria (udenlandske herregårde), mens godser, der senere blev indarbejdet, blev kendt som annexata maneria.[11][12] Den første hertug beordrede en undersøgelse kaldet "The Caption of Seisin of the Cornwall" i maj 1337 for at bestemme omfanget af hertugdømmets besiddelser af kornisk jord, herunder herregårde, slotte og afgifter fra riddere og overskuddet fra tinskatterne og sheriffens embede i Cornwall.[13]

Finansielle forhold

[redigér | rediger kildetekst]

Hertugdømmets hovedaktivitet er forvaltningen af dets jordbesiddelser i England på 135.000 acres eller 550 km2.[7] Dette omfatter lidt over 2 % af grevskabet Cornwall.

Størstedelen af godset ligger uden for Cornwall, hvor halvdelen er på Dartmoor i Devon, med andre store bedrifter i Herefordshire, Somerset og næsten hele Isles of Scilly, herunder næsten en tredjedel af beboelsesbygningerne på øen.[14] Hertugdømmet har også en portefølje af finansielle investeringer.[15]

Administrationen af hertugdømmet er reguleret af en lov fra 1838, Duchies of Lancaster and Cornwall (Accounts) Act 1838, som kræver finansministeriets tilsyn, og at regnskabet skal forelægges for begge kamre i det britiske parlament.[16]

Hertugdømmet har særlige juridiske rettigheder, såsom reglerne om bona vacantia. Denne ret til ejerløs ejendom fungerer til fordel for hertugdømmet snarere end kronen, således at ejendom, der har tilhørt pesoner, der dør i grevskabet Cornwall uden testamente eller identificerbare arvinger, og aktiver, der tilhører opløste virksomheder, hvis registrerede kontor var i Cornwall, overgår til hertugdømmet.[17][18] Hertugdømmet blev oprettet med det udtrykkelige formål at skaffe indkomst til tronfølgeren; dog begrænser vilkårene for den oprindelige skabelse titlen "hertug af Cornwall" til monarkens ældste søn, hvis og kun hvis denne søn også er arvingen. Også efter den nye britiske tronfølgelov, der trådte i kraft i 2015, vil monarkens ældste barn (uanset køn) normalt være hendes arving, men der er ikke foretaget nogen ændring for at tillade en ældste datter at tage titlen hertug af Cornwall.[19] Hertugen af Cornwall har såkaldt 'interest in possession' af hertugdømmets aktiver (såsom godser), hvilket betyder, at de nyder godt af dets nettoindkomst, men ikke har direkte ejerskab og ingen ret til at sælge dets aktiver til egen fordel.[20]

I 1913 afgav regeringens advokater en udtalelse om, at hertugen af Cornwall ikke er skattepligtig, hvad angår indkomst fra hertugdømmet.[21][22] Siden 1993 har prins Charles dog frivilligt indvilget i at betale indkomstskat efter de almindelige satser.

Siden vedtagelsen af den britiske lov "Sovereign Grant Act 2011" vil indtægterne fra hertugdømmet Cornwall gå til arvingen til tronen, uanset om denne arving er hertugen af Cornwall. I tilfælde af at arvingen er mindreårig, vil 10 % af indtægterne gå til arvingen, mens resten tilfalder kronen.[23]

Hertugdømmet genererede indtægter på £21,7 mio. i 2017-18. Dette finansierede udover familiens private udgifter de fleste af prinsen af Wales og hertuginden af Cornwalls officielle og velgørende aktiviteter såvel som de officielle udgifter for prins Charles' ældste søn prins William, hertug af Cambridge, hans kone Catherine, hertuginde af Cambridge og prins Harry.[24]

Juridisk status og yderligere rettigheder

[redigér | rediger kildetekst]

Både hertugdømmet Cornwall og hertugdømmet Lancaster – som siden 1399 er en titel, som indehaves af monarken i personlig egenskab – har særlige juridiske rettigheder, som ikke er tilgængelige for andre jordejendomme. Det gælder som nævnt ovenfor reglerne om bona vacantia, retten til ejerløs ejendom i grevskabet Cornwall, som tilfalder hertugdømmet.[17][18] Hertugen ejer omkring tre femtedele af Cornwalls forstrand og 'fundus', dvs. flodbunden, i sejlbare floder, og har strandret til alle skibe, der er forlist på korniske kyster, og også til hvaler og stør.[25][26] Hertugdømmet Cornwall er desuden havnemyndigheden for St Mary's Harbour, den vigtigste havn på Scilly-øerne.[27] Der er separate statsadvokater for hertugdømmerne. Embedet High Sheriff of Cornwall udpeges af hertugen af Cornwall, ikke monarken, i modsætning til de andre grevskaber i England og Wales.[28]

I retssagen Bruton v. ICO fandt den første retsinstans, at hertugdømmet var en offentlig myndighed i henhold til Environmental Information Regulations 2004.[29] The Guardian rapporterede i 2011, at prinsen af Wales siden 2005 er blevet bedt om at give sit samtykke til en række udkast til lovforslag om sager lige fra byplanlægning til gambling, fordi det kan påvirke hertugdømmet Cornwalls interesser. Andrew George, det liberal-demokratiske parlamentsmedlem fra St Ives, bemærkede, at "Hertugdømmet hævder, at det blot er en privat ejendom. De fleste mennesker vil blive forbavset over at erfare, at det ser ud til at have effektiv vetoret overfor regeringen."[30] Advokaten David Gollancz skrev i Guardian, at: "Hertugdømmet udøver en enestående række af juridiske beføjelser, som andre steder er forbeholdt kronen... Det virker unormalt, og bekymrende, at sådan en enorm ejendom, skabt og tildelt ved lov, og som udøver betydelige juridiske beføjelser, skulle være i stand til at undslippe offentlig kontrol ved at kalde sig selv en privat ejendom."[31]

For nogle korniske aktivister beskrives det administrative område Cornwall selv, de jure, som et hertugdømme i modsætning til et almindeligt grevskab, og hertugdømmets godser adskiller sig fra hertugdømmet selv, idet de selv er blevet annekteret og forenet med "det førnævnte hertugdømme".[32] Kilbrandon-kommissionen (Royal Commission on the Constitution) anbefalede i 1973, at Cornwall officielt blev omtalt som "hertugdømmet" ved, hvad det beskrev som "passende lejligheder" i betragtning af karakteren af grevskabets "særlige forhold" til kronen.[33][34] Betegnelsen findes undertiden brugt uformelt i forhold til grevskabet som helhed.

Historisk set var alle dommere i de engelske rejsende domstole ("assises"), som besøgte Cornwall, også permanente medlemmer af Prinsens Råd, som fører tilsyn med hertugdømmet Cornwall og rådgiver hertugen. Der er registreret mindst tre tilfælde, hvor prinsen tilsidesatte kongen ved at instruere sine embedsmænd om at ignorere eller ikke adlyde ordrer udstedt til dem af Kongens kansli.[35]

Ejendomsselskab

[redigér | rediger kildetekst]
Et af hertugdømmets administrationskontorer i Newton St Loe tæt ved Bath.
Hertugdømmet Cornwalls besiddelser er spredt udover Sydengland og Wales.

Cornwall er et len, og indtægterne fra lenet betragtes som hertugens private indtægter.

I 1600-tallet blev hertugdømmets ejedomme klassificeret som en af tre grupper:

  1. Antiqua maneria – gamle herregårde der tilhørte jarlen af Cornwall i selve Cornwall
  2. Forinseca maneria (fremmede herregårde) – herregårde uden for Cornwall, men som var forbundet med hertugdømmet Cornwall ved oprettelsen.
  3. Annexata maneria, eller annekterede herregårde – de herregårde der i tidens løb var blevet tilføjet til hertugdømmets besiddelser efter oprettelsen som palatinatsgrevskab.[11]

I dag ejer hertugdømmet 531,3 km2 jord - svarende til ca. 0,2% af alt land i Storbritannien - i over 23 grevskaber, og fungerer som et ejendomsselskab med omfattende besiddelser der inkluderer landsbrugsjord, udlejningsboliger og kommercielle bygninger.[7] Områderne dækker også vandområder og flodmundinger, der bl.a. bruges til fiskeri.[14] Overskuddet fra driften tilfalder hertugen. Er der ingen hertug, tilfalder indtægten kongen (eller den regerende dronning).

Selvom navnet er Cornwall, ligger de fleste af hertugdømmets besiddelser i landets øvrige grevskaber, med forholdsvis mest i Devon, der grænser op til Grevskabet Cornwall. Besiddelserne i selve Cornwall udgør 13 % af hertugdømmets samlede jordarealer.[36][14]

Hertugdømmets ejendomme styres fra syv kontorer:[1]

De fleste ejendomme er udlejet og forvaltet, særligt landbrugsjord, mens størstedelen af skovene og ferieboligerne bliver drevet direkte af hertugdømmet. Ferieboligerne drives fra Restormel Manor, nær Lostwithiel.[38]

Hertudømmet Cornwall ejer cricketbanen The Oval i London, der blev bygget på jord i Kennington der var en del af af de jordbesiddelser, som hertugdømmet havde ved oprettelsen.[38][39] Hertugdømmet har også planlagt opførsel af nyt byggeri i Poundbury, nær Dorchester i Dorset.[40][41]

Forinseca maneria
Type Navn
Honour[12] Berkhamsted
St. Valery
Wallingford
Herregård Byfleet[12]
Fee-farm City of Exeter
Herregård Lydford
Chace (skov) Dartmoor (del af Lydford)
Herregård og borg borough Bradninch
Vand og flod Dartmouth
Herregård Meere
Knaresborough
Castle Rising
Cheylesmore[42]
Kennington[39]
Fordington[40]

Monumenter og fortidsminder

[redigér | rediger kildetekst]

Med sine jordbesiddelser ejer hertugdømmet over 270 monumenter i form af bl.a. fæstninger og fortidsminder, der er fredet eller under lignende beskyttelse. Ud af disse bliver 16 drevet af English Heritage:[43]

  • Devon
    • Lydford Castle: en fæstningstårn fra 1100-tallet, der blev brugt som fængsel i en lang periode.[56]
    • Grimspound: bosættelse fra slutningen af bronzealderen, hvor rester af huse og en lang stenmur er bevaret.[57]

Strid om beskatning

[redigér | rediger kildetekst]

Regeringen anser hertugdømmet for at være et organ tilknyttet kronen og derfor fritaget for at betale selskabsskat. Hertugdømmets skattemæssige stilling er blevet udfordret af britiske republikanere.[5] I 2012, efter en afgørelse om, at hertugdømmet var adskilt fra prins Charles med henblik på regulering, bad den britiske kampagneorganisation Republic, der arbejder for et valgt statsoverhoved i Storbritannien, det britiske skattevæsen HM Revenue and Customs om at undersøge, om hertugdømmet stadig skulle være fritaget for skat. Skattefritagelsen er baseret på den antagelse, at hertugdømmets gods er uadskilleligt fra prins Charles' skattefrie person.[60]

Siden 1993 har prinsen af Wales frivilligt betalt indkomstskat af hertugdømmets indkomst minus beløb, som han anser for at være officielle udgifter.[61] Prinsen betalte et frivilligt bidrag til staten på 50 % af sin indkomst fra hertugdømmet fra det tidspunkt i 1969, hvor han som 21-årig blev berettiget til at modtage de fulde indtægter. Fra og med sit ægteskab i 1981 betalte han 25 %, indtil den nuværende ordning begyndte i 1993.[62] Skatten beregnes efter fradrag af officielle udgifter, hvoraf den største kilde er prinsens personale på omkring 110 personer, som hjælper med hans udførelse af officielle opgaver, herunder privatsekretærer og en tjener, der arbejder på hans kontor i Clarence House og i Highgrove House. Prinsen af Wales' officielle udgifter revideres ikke af den britiske rigsrevision National Audit Office.[3]

Hertuger af Cornwall

[redigér | rediger kildetekst]

De fleste hertuger af Cornwall har brugt Prins af Wales som deres hovedtitel, men hertugen har ofte måttet vente på sin hovedtitel.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d About the Duchy. Hertugdømmets hjemmeside, besøgt 15. december 2021.
  2. ^ Britisk prins på kursus i landbrugsdrift. Landbrugsavisen.dk 9. januar 2014.
  3. ^ a b Who is the Duke of Cornwall? Frequently Asked Questions, duchyofcornwall.org, besøgt 15. december 2021.
  4. ^ Prince Charles' private estate is worth more than £1bn, accounts show Artikel på independent.co.uk 26. juni 2019.
  5. ^ a b "House of Commons - Public Accounts Committee: Written evidence from Republic". Publications.parliament.uk. Hentet 2015-07-31.
  6. ^ Duchy of Cornwall's tax exemptions 'may give unfair advantage over rivals'. Theguardian.com 5. november 2013.
  7. ^ a b c Bowern, Philip (13. juli 2015). "Prince William groomed for Duchy role". Western Morning News. Arkiveret fra originalen 14. august 2015. Hentet 25. august 2015.
  8. ^ Chandos Herald (1883). The life & feats of arms of Edward the Black prince. J. G. Fotheringham. s. 294. Hentet 16. marts 2011.
  9. ^ a b "History of the Duchy". Duchy of Cornwall official site. Hentet 22. august 2016.
  10. ^ Hatcher, John (1970). Rural Economy and Society in the Duchy of Cornwall. Cambridge University Press. s. 5.
  11. ^ a b Coate, M. "The Duchy of Cornwall, its History and Administration, 1640-60". Transactions of the Royal Historical Society. Fourth Series. x: 135-170. doi:10.2307/3678408. JSTOR 3678408.
  12. ^ a b c Tout, Thomas Frederick (1930). Chapters in the Administrative History of Mediaeval England: The Wardrobe, the Chamber and the Small Seals, Volumes 2-5. Manchester University Press. s. 290, 291. Hentet 12. september 2014.
  13. ^ "Exchequer: King's Remembrancer: The Caption of Seisin of the Duchy of Cornwall". The National Archive Records. UK. Hentet 12. september 2014.
  14. ^ a b c "Everything Prince Charles and the Duchy of Cornwall own in Cornwall". Cornwalllive.com. Hentet 2021-12-16.
  15. ^ Barnett, Antony (29. januar 2005). "Ejendomsprinsen og hans forretningsimperium på £460 mio". The Guardian. Hentet 7. oktober 2008.
  16. ^ "Duchies of Lancaster and Cornwall (Accounts) Act 1838". www.legislation.gov.uk.
  17. ^ a b "About Bona Vacantia". Treasury Solicitor. Hentet 1. august 2012.
  18. ^ a b "Management and Finances – Bona Vacantia". Duchy of Cornwall officielle hjemmeside. Arkiveret fra originalen 28. september 2012. Hentet 1. august 2012.
  19. ^ "Cornwall and the Duchy". Republic. Arkiveret fra originalen 7. maj 2017. Hentet 17. december 2021.
  20. ^ Id.
  21. ^ 1913 Opinion on the Duchy af Cornwall af Law Officers of the Crown og Mr. W Finley. Bekræft eller afvis (22. februar 1999). Hentet 12. juli 2013.
  22. ^ John Kirkhope. ""A Mysterious, Arcane and Unique Corner of our Constitution": Lovene vedrørende hertugdømmet Cornwall" (PDF). Pbs.plymouth.ac.uk. Arkiveret fra originalen (PDF) 28. marts 2014. Hentet 2015-07-31.
  23. ^ "Sovereign Grant Act". HM Treasury. Arkiveret fra originalen 2. maj 2013.
  24. ^ "Indkomst, udgifter og personale 2017/18". Prince of Wales (britisk engelsk). marts 2018. Hentet 7. april 2019.
  25. ^ Kirkhope, ovenfor.
  26. ^ "Kystregulering i England, Tyskland og Holland. Rapport fra Kystdirektoratet, Miljø- og Fødevareministeriet, juni 2015" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 15. december 2021. Hentet 15. december 2021.
  27. ^ "Hertugdømmet Cornwall St Mary's Harbour". Stmarys-harbour.co.uk. Hentet 2015-07-31.
  28. ^ Kirkhope, John. "Hertugdømmet Cornwall – En meget ejendommelig 'privat ejendom'". Cornish World. feb/marts 2009. Hentet 1. august 2015.
  29. ^ "Sag nr. EA/2010/0182" (PDF). 5. oktober 2010. Arkiveret fra originalen (PDF) 13. december 2021. Hentet 18. december 2016.
  30. ^ Booth, Robert (30. oktober 2011), "Prins Charles er blevet tilbudt et veto over 12 regeringslove siden 2005", The Guardian. Hentet 13. november 2011.
  31. ^ Gollancz, David (30. oktober 2011). "Prins Charles' veto mod lovgivning viser, at hertugdømmet ikke er en almindelig privat ejendom", The Guardian. Hentet 13. november 2011.
  32. ^ Rapporterne fra Sir Edward Coke, knt: i tretten dele, bind 1; Af Sir Edward Coke, John Henry Thomas, John Farquhar Fraser, Stephen (INT) Sheppard
  33. ^ Kilbrandon Report, The Times, 1. november 1973
  34. ^ Kilbrandon-rapport afsnit 329 – 1969–73 havde den kongelige kommission for forfatningen (Kilbrandon-rapporten) dette at sige om Cornwall —under "Nationalfølelse".
  35. ^ Pearse, Richard. Aspekter af Cornwalls fortid. Dyllansow Truran, Redruth, 1983, s. 52.
  36. ^ Does the Duchy own all of Cornwall? Frequently Asked Questions, duchyofcornwall.org, besøgt 15. december 2021.
  37. ^ "Contact Detail". Duchy of Cornwall. Hentet 15. september 2014.
  38. ^ a b Bayley, J. (14. juli 2015). "Inside the Duchy of Cornwall - part two". Western Morning News. Local World. Arkiveret fra originalen 14. august 2015. Hentet 25. august 2015.
  39. ^ a b "Kennington: Introduction and the demesne lands". Survey of London: Volume 26, Lambeth: Southern Area. London: London County Council. 1956. Hentet 25. august 2015.
  40. ^ a b Moule, H. J. (1892). "Notes on the Manor of Fordington" (PDF). Proceedings of the Dorset History and Antiquarian Field Club. XIII: 152 to 162. Arkiveret fra originalen (PDF) 6. januar 2016. Hentet 25. august 2015.
  41. ^ Pentreath, Ben (1. november 2013). "How the Poundbury project became a model for innovation". The Financial Times. Hentet 25. august 2015.
  42. ^ Coate, Mary (1927). "The Duchy of Cornwall: Its History and Administration 1640 to 1660". Transactions of the Royal Historical Society: 146-147.
  43. ^ "Ancient Monuments". Duchy of Cornwall. Hentet 2021-12-16.
  44. ^ BANT'S CARN BURIAL CHAMBER AND HALANGY DOWN ANCIENT VILLAGE, English Heritage, hentet 2021-12-16
  45. ^ INNISIDGEN LOWER AND UPPER BURIAL CHAMBERS, English Heritage, hentet 2021-12-16
  46. ^ PORTH HELLICK DOWN BURIAL CHAMBER, English Heritage, hentet 2021-12-16
  47. ^ GARRISON WALLS, English Heritage, hentet 2021-12-16
  48. ^ HARRY'S WALLS, English Heritage, hentet 2021-12-16
  49. ^ CROMWELL'S CASTLE, English Heritage, hentet 2021-12-16
  50. ^ KING CHARLES'S CASTLE, English Heritage, hentet 2021-12-16
  51. ^ OLD BLOCKHOUSE, English Heritage, hentet 2021-12-16
  52. ^ HURLERS STONE CIRCLES, English Heritage, hentet 2021-12-16
  53. ^ LAUNCESTON CASTLE, English Heritage, hentet 2021-12-16
  54. ^ RESTORMEL CASTLE, English Heritage, hentet 2021-12-16
  55. ^ TINTAGEL CASTLE, English Heritage, hentet 2021-12-16
  56. ^ LYDFORD CASTLE AND SAXON TOWN, English Heritage, hentet 2021-12-16
  57. ^ GRIMSPOUND, English Heritage, hentet 2021-12-16
  58. ^ Maiden Castle, English Heritage, hentet 2009-05-31
  59. ^ Berkhamsted Castle, English Heritage, hentet 2021-12-16
  60. ^ Robert Booth (14. december 2012). "Prins Charless 700 mio. ejendom anklaget for skatteunddragelse". The Guardian. Hentet 15. december 2012.
  61. ^ "Memorandum of Understanding on Royal Taxation, vedhæftet The Report of the Royal Trustees, 11. februar 1993 (HC464)" (PDF). Officiel-documents.gov.uk. Hentet 2015-07-31.
  62. ^ Philip Hall, 1992, Royal Fortune, Tax, Money and the Monarchy, page xxii, Bloomsbury, ISBN 0-7475-1098-9

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hertugdømmet_Cornwall&oldid=11904073"