Harald Høst
Harald Høst | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 28. november 1835 Nyborg, Danmark |
Død | 2. april 1908 (72 år) Frederiksberg, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Embedsmand, advokat, politiker |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Dannebrog (1890), Dannebrogordenens Hæderstegn (1900) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Harald Emil Høst (28. november 1835 i Nyborg – 2. april 1908 på Frederiksberg) var en dansk jurist og politiker.
Høst var søn af amtstuefuldmægtig Peter Christian Abildgaard Høst og Sophie Henriette f. Schalburg og fødtes 28. november 1835 i Nyborg. Han blev student fra Odense Katedralskole 1855, juridisk kandidat 1861, var derpå retsbetjent- og sagførerfuldmægtig indtil 1865, derefter prøveprokurator og senere prokurator med bopæl i Fuglebjerg indtil 1871, dernæst til 1878 sorenskriver på Færøerne, hvor han var medstifter af bladet Dimmalætting og medlem af Lagtinget, 1878-86 borgmester og byfoged i Hjørring og herredsfoged i Vennebjerg Herred, hvorfra han 1886 forflyttedes til Embedet som Byfoged i Helsingør. Senere blev han birkedommer i Københavns søndre Birk. Han valgtes i december 1884 til landstingsmand for 7. kreds ved et suppleringsvalg. Efter valgperiodens udløb 1890 valgtes han 1891 i 2. kreds ved et suppleringsvalg. Uden at stå i forreste linje i det politiske liv hørte Høst til Landstingets solide arbejdskræfter og var bl.a. ordfører for lovforslagene om sagførervæsenet, tvangsauktioner (1889-90), bidrag til kommunerne af statskassen, søretter, jagten m.m. Han blev 1890 Ridder af Dannebrog og 1900 Dannebrogsmand.[1]
Høst ægtede 1867 Beate Albertine Sporon Fiedler, datter af birkedommer Harald Valdemar Fiedler.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- M.P. Friis, "Høst, Harald Emil", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
- Født i 1835
- Døde i 1908
- Landstingsmedlemmer i 1880'erne
- Landstingsmedlemmer i 1890'erne
- Landstingsmedlemmer i 1900'erne
- Jurister fra Danmark
- Byfogeder fra Danmark
- Landstingsmedlemmer fra Færøerne
- Borgmestre i Hjørring
- Riddere af Dannebrog
- Personer fra Nyborg
- Ikke-folkevalgte borgmestre fra Danmark (før 1919)
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Herredsfogeder fra Danmark