Hans Nielsen (bokser)
Hans Nielsen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 2. september 1899 Næstved, Danmark |
Død | 6. februar 1967 (67 år) Aalborg, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Bokser |
Deltog i | boksning ved sommer-OL 1924 - letvægt, sommer-OL 1920, sommer-OL 1928 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
- Der er flere personer med dette navn, se Hans Nielsen.
Medaljeoversigt | ||
---|---|---|
Boksning | ||
Deltager for Danmark | ||
Olympiske Lege | ||
Guld | 1924 i Paris | Letvægt |
Hans Jakob Nielsen (født 2. september 1899 i Næstved, død 6. februar 1967 i Aalborg) var en dansk amatørbokser i letvægt. Hans Nielsen er den hidtil eneste danske bokser, der har vundet guldmedalje ved de olympiske Lege.
Boksekarriere
[redigér | rediger kildetekst]Hans Nielsen vandt det danske mesterskab i fjervægt i 1920 for AK Jyden i Aalborg,[1] og han deltog første gang ved OL samme år i Antwerpen. Her var han oversidder i første runde og tabte så i anden runde til briten James Cater på point.[2] I 1921 stillede Hans Nielsen op for IF Sparta og vandt det danske mesterskab i letvægt. Han skiftede herefter tilbage til AK Jyden og vandt derpå det danske mesterskab i letvægt i 1923 og 1924. Han vandt fire jyske mesterskaber (1920 i fjervægt og 1922-1924 i letvægt).[1]
Ved OL 1924 i Paris deltog Hans Nielsen atter i bokseturnerigen, og efter at have besejret en chilener, en franskmand og en nordmand, alle på point, var han i semifinalen. Her besejrede han amerikaneren Fred Boylstein, igen på point, og var dermed i finalen, hvor han mødte argentineren Alfredo Copello. Det blev en tæt kamp, som Nielsen dog vandt på point efter at have vist større fighterevne, og hans guldmedalje var den første og hidtil eneste i denne sport til Danmark.[3][4]
Ved OL 1928 i Amsterdam deltog Hans Nielsen atter i letvægt og nåede her semifinalen, hvor han tabte til den døve italiener Carlo Orlandi, der senere også vandt finalen. I kampen mellem de tabende semifinalister tabte Nielsen til svenske Gunnar Berggren.[5]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Jyske mestre 1919-1949, jabu-teamboxing.dk, arkiveret fra originalen 18. marts 2014
- ^ Featherweight (≤126 pounds), Men, olympedia.org, hentet 30. december 2024
- ^ Lightweight (≤135 pounds), Men, olympedia.org, hentet 30. december 2024
- ^ Boxing, olympedia.org, hentet 30. december 2024
- ^ Lightweight (≤135 pounds), Men, olympedia.org, hentet 30. december 2024
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Hans Nielsens profil på Olympics.com (engelsk)
- Hans Nielsens profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Hans Nielsens profil hos databaseOlympics.com (arkiveret) (engelsk)
- Hans Nielsens profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Hans Nielsens profil på Olympedia (engelsk)
- Hans Nielsens profesionelle rekordliste hos BoxRec (engelsk)
Spire Denne biografi om en dansk bokser er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
- Gravsted.dk
- Født i 1899
- Døde i 1967
- Boksere fra Danmark
- Olympiske mestre fra Danmark
- Olympiske boksere fra Danmark
- Personer fra Næstved
- Boksere ved sommer-OL 1924
- Boksere ved sommer-OL 1928
- Deltagere for Danmark ved sommer-OL 1920
- Deltagere for Danmark ved sommer-OL 1924
- Deltagere for Danmark ved sommer-OL 1928