Hans Christian Olsen
Hans Christian Olsen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 11. oktober 1845 Østre Aker, Norge |
Død | 12. februar 1909 (63 år) Christiania, Norge |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Andreas Ludvig Søborg |
Beskæftigelse | Grafiker |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hans Christian Olsen (H.C. Olsen) (11. oktober 1845 på gården Stenshoug i Østre Aker – 12. februar 1909 i Kristiania) var en produktiv norsk xylograf, der især udførte portrætter.
Læreår
[redigér | rediger kildetekst]Faderen ønskede, at Hans Christian skulle blive smed som ham selv, men moderen støttede sønnens idé om at uddanne sig til xylograf. Kun 16 år gammel kom han i lære hos xylograf Andreas Ludvig Søborg (1830-1906) på Grorud. Senere blev han elev af tyskeren Henrich Uhlrich (f. 1846), som redaktøren Bjørnstjerne Bjørnson (1832-1910) havde inviteret til Norge for at skære tegninger til Norsk Folkeblad. H.C. Olsen blev også selv leverandør af xylografier til Bjørnsons ugeblad.
I 1868 blev Olsen elev ved Den kongelige Tegneskole i Christiania under billedhugger Julius Middelthun og var elev der til 1870. I 1871 rejste han til København for at stå i lære hos Johan Frederik Rosenstand (1820-1887).
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Sammen med Anthon Olsen grundlagde han xylografiværkstedet Brødrene Olsen. De leverede en masse træsnit til Ny illustreret Tidende, Skilling-Magazin, Menneskevennen og til en lang række andre norske ugeblade og bøger. Han var desuden en få norske xylografer, som fik til opgave at udføre illustrationer til Peter Christen Asbjørnsens og Jørgen Moes Norske Folke- og Huldre-Eventyr i Udvalg (1879). Et andet pragtværk, som han skar billeder til, var Fredrik Christian Schübelers Viridarium Norvegicum. Norges Vextrige I-III, (1886-1889). Han udførte også i 1880'erne en række portrætter af kendte norske personer til Verdens Gang.
I 1888 rejste Olsen til London på opfordring fra journalisten Brekstad og fik ansættelse ved kendte engelske udgivelser som British Workmen, Black & White og The Grafic. På håndværkernes rejsestipendium kom Olsen dernæst til verdensudstillingen i Paris i 1889 og tilegnede sig flere reproduktionsteknikker såsom galvanoplastik og arbejdede samtidig for bladet L'Illustration.
Han fortsatte karrieren i London, men på grund af forringede udsigter til arbejde vendte han hjem til Norge i 1892 og blev landmand i Hobøl. Dernæst etablerede han en moderne reproduktionsanstalt i Christiania. Da Sigurd Ibsen lancerede bladet Ringeren var Olsen blandt de kunstnere, som fik i opdrag at skære illustrationer til dette. Erik Werenskiold og tekstredaktør Nordahl Rolfsen hentede Hans Christian Olsen ind for at være ansvarlig for reproduktion af billederne til den storslåede jubilæumsbog Norge i det nittende aarhundrede (1900).
Omkring 1900 var de nye reproduktionsteknikker kemigrafi og zinkætsing imidlertid i færd med at udkonkurrere xylografiet fuldstændig. Blandt Olsens sidste arbejder er forsiderne til ugeblade, der udkom i stort folioformat. H.C. Olsen flyttede til København, hvor han blev mester for forsideportrætterne til både de danske, svenske og norske udgaver af Allers Familie-Journal. Der var også især i det første årti at 1900-tallet, at Olsen portrætterede en række danske berømtheder. Han døde i 1909.
Olsen var også en habil komponist, musiker, amatørfotograf og skytte, som vandt en række præmier.
Portrætter
[redigér | rediger kildetekst]Oversigten er baseret på de portrætteredes biografier i Dansk Biografisk Leksikon. Billeder fra Verdens Gang er angivet med "VG".
- Holmestrand, Norge (i VG, 4. oktober 1884)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Erik Henning Edvardsen: Xylografer virksomme i norske bøker, tidsskrifter og blader. (Stensil). Nasjonalmuseet for kunst, Nasjonalbiblioteket i Oslo, Norsk Folkemuseum. u.å.
- Hallvard Gunnleikson Heggtveit: Norsk Arbeide. III. Zylograf [sic] H.C. Olsen. Menneskevennen, nr. 17, Kristiania, 3. september 1887, s. 129-130.
- August Mortensen: "Xylograf H.C. Olsen" (s. 16). Nordisk Trykkeritidende, nr. 2 (februar 1909).