Spring til indhold

Hakan Şükür

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Hakan Sukür)
Hakan Şükür
Personlig information
Fulde navn Hakan Şükür
Født 1. september 1971 (53 år)
Adapazarı, Tyrkiet
Højde 191 cm
Position Angriber
Ungdom
Sakaryaspor
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1987-1990 Sakaryaspor 41 (19)
1990-1992 Bursaspor 54 (11)
1992-1995 Galatasaray 90 (54)
1995 Torino 5 (1)
1995-2000 Galatasaray 156 (108)
2000-2001 Inter Milan 24 (5)
2002 Parma 15 (3)
2002-2003 Blackburn Rovers 9 (2)
2003-2008 Galatasaray 146 (55)
Landshold
1992-2007 Tyrkiet Tyrkiet 112 (51)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Hakan Şükür (født 1. september 1971 i Sakarya, Tyrkiet) er en tyrkisk fodboldspiller, populært kaldet ”Tyren fra Bosporus”.

Sportskarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Karrieren startede i fødebyen Sakarya tæt på Istanbul, og som ungdomsspiller kom han til 1. divisionsklubben Bursaspor. Her blev han hurtigt en spiller, der blev lagt mærke til. Det varede da heller ikke mere end et par sæsoner, før han skrev kontrakt med en af Tyrkiets største klubber Galatasaray.

Sammen med rumænerne Gheorghe Hagi og Gheorge Popescu og den brasilianske målmand Taffaral blev Galatasaray i årene fra 1996 til 2000 tyrkisk mester fire år i træk. Denne periode kulminerede med sejren i UEFA-CUP-finalen i København, hvor modstanderne fra Arsenal FC blev besejrede efter forlænget spilletid og straffespark.

Højdepunktet i Hakan Şükürs landsholdskarriere kom i 2002 ved verdensmesterskaberne i Japan/Korea, hvor Tyrkiet vandt bronze. Her satte Hakan Şükür en rekord, da han i bronzekampen mod Sydkorea, efter små 7 sekunder, scorede verdensmesterskabernes hidtil hurtigste mål.

Hans karriere stoppede i 2007 uden en afslutningsfest for ham, hvilket han har kritiseret Galatasarays bestyrelse for.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.