Spring til indhold

Vindelev-skatten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Guldfundet fra Jelling)
Hovedparten af skattefundet fra Vindelev udstillet i Vejle, 2022

Vindelev-skatten eller guldfundet fra Jelling, som det fejlagtigt kom til at hedde de første dage, da det blev fundet få kilometer km nordøst for Jelling, er et af danmarkshistoriens vigtigste samlede guldfund fra jernalderen. Ikke før er der set en kombination af 4 romerske medaljoner og 13 brakteater i eet depotfund.[1] Skatten blev fundet i december 2020 af to tidligere klassekammerater, Ole Ginnerup Schytz og Jørgen Antonsen, på en af Jørgens marker ved Vindelev, der ligger otte kilometer nordøst for Jelling.[2][3][4] Arkæolog Morten Axboe har vurderet brakteaterne til at være fra omkring 450–500 e.v.t., svarende til germansk jernalder, og kalder fundet på højde med Guldhornene. Det er et arkæologisk fund i verdensklasse, og jernalder- og guldbrakteateksperten Morten Axboe udtalte til DR, at på en skala fra 1 til 10 var dette en 12'er.[5]

DR producerede en serie programmer om fundet kaldet Guldfeber i Vindelev, der blev sendt i april 2024.

Udgravning og skattens bestanddele

[redigér | rediger kildetekst]
Filigranarbejde fra verdens største brakteat i nærbillede
Romersk guldmedaljon med kejser Valentinian I's portræt
Den sammenbukkede X10-brakteat, verdens hidtil største fundne brakteat

Over fire dage i slutningen af december 2020 blev 795 gram guld fundet med detektor, og fundstedet blev i august 2021 eftergravet af Vejle Museum,[6][7] der kunne påvise at skatten lå i et bopladsområde, hvor husene dateres med få c-14 dateringer foreløbigt til det 6. århundrede. Fundet fordeler sig over i alt 23 dele,[5] der spænder over fire romerske medaljoner fra 300-tallet e.Kr., 13 nordiske guldbrakteater fra sidste halvdel af 400-tallet e.Kr. samt et mundstykke til en sværdskede fra første halvdel af 500-tallet. Medaljonerne er udstedt af de romerske kejsere Konstantin den Store (306-337 e.Kr.), Constans (337-350 e.Kr.) som er meget slidt, Valentinian I (364-375 e.Kr.), der har et meget flot reversmotiv bevaret, samt Gratian (367-383 e.Kr.).

Guldbrakteaterne[3][6] er usædvanligt store, hvor over halvdelen har en diameter på over 8 cm. Ud af de 13 brakteater findes der fem type C-brakteater[8] og otte type A-brakteater, herunder verdens hidtil størst kendte, der har samme diameter som en underkop, 13,8 cm.[1][9][10] Sidstnævnte brakteat virker også til at være foldet symmetrisk, hvilket underbygger, at den kan være bevidst, rituelt ødelagt, et fænomen der kendes fra jernalderen i bl.a. våbenofferfund. Sidst og yngst i fundet er et udsmykket mundstykke fra en sværdskede i dyrestil I.[11][12]

En anden nyhed, som fundet byder på (foruden verdens hidtil største fundne brakteat), er en brakteat, i fundet kaldet X9, hvor man ser den centrale figur drikke af et drikkehorn. Det er første gang, der er blevet fundet en brakteat, der afbilleder et drikkehorn.

Forudsat fundet er nedlagt samtidigt, hvilket arkæologerne vurderer fra eftergravningen i 2021, findes der altså 'arvestykker' fra 300-tallet (romerske medaljoner), 'gamle' brakteater fra 400-tallet og sidst et mundstykke til en sværd- eller dolkskede med dyreornamentik fra 500-tallet.[11]

Årsager til skattens nedlæggelse

[redigér | rediger kildetekst]
Mundingsbeslag i guld til sværd- eller dolkskede fra Vindelevskatten
Stor guldbrakteat fra Vindelev-skatten med indlagte sten

Mundstykket til sværdskeden daterer nedlægningen til begyndelsen af 500-tallet og fundet kan dermed kobles op på en større klimaforværring til det koldere i 536 e.Kr., og er blevet tolket som en ofring fra en klan og deres leder eller konge, der havde tætte kontakter til Romerriget i mange hundrede år, en ofring til de højere magter om bedre tider.[13] Koblingen mellem klimaforværring i 536 og guldnedlæggelser er beskrevet af bl.a. Morten Axboe,[14] Bo Gräslund (sv) og Neil Price (sv).[15] Det kan dog diskuteres om guldet udgør en offergave til højere magter, eller nærmere er gemt bort som en skat i denne krisetid. Gulddeponeringer fra folkevandringstiden findes både nedlagt i søer eller moser og på tør bund i forbindelse med bopladser. Deponeringen inde i et almindeligt langhus, hvor der ikke er tegn på at der skulle være tale om et tempel eller lignende, tyder mere på en handling i privat sfære, frem for et officielt offer i anledning af en kollektiv krise.[16][17] Ud over klimaforværringen i 536 kan den justinianske pest tidligt i 540'erne, der også er påvist i Nordeuropa, være en årsag til at man valgte at gemme sine værdifulde ejendele, hvor mange skatte sidenhen ikke blev gravet op igen på grund af den store reduktion i befolkningstallet.[18]

Da størstedelen af guldskatten består af kvindesmykker,[19] tilhørende en eller flere kvinder og formentlig gået i arv gennem flere generationer, er det derfor også muligt, at den der disponerede over og nedlagde skatten var en kvinde af høj social status,[20] eventuelt en dronning, fremfor en konge.

Runerne på brakteaterne

[redigér | rediger kildetekst]
En af de brakteater fra Vindelevskatten hvorpå der forekommer runer

En af brakteaterne (næsten magen til Fyn-brakteaten DR BR42) har ifølge de foreløbige fortolkninger runeindskriften houaʀ, 'den Høje'.[21] Dog har runologerne Henrik Williams, Elmer Antonsen og andre argumenteret for at indskriften i stedet må være horaʀ , 'den Kære'.[22]

Forskerne Lisbeth M. Imer og Krister Vasshus fra Nationalmuseet har tolket en del af runerne til sætningen "Han er Odins mand", og med dateringen af skatten tyder det således på at guden Odin har været kendt ca. 150 år tidligere end man hidtil har haft belæg for at kunne fastslå.[23]

Udstilling

[redigér | rediger kildetekst]
Brakteaten X9 fra Vindelevskatten, den med drikkehornet, som frem til februar 2024 kan beses i Nationalmuseets særudstilling

Vindelevskatten blev første gang fremvist i sin helhed ved en udstilling på Vejle Kunstmuseum med titlen: Magt og guld - vikinger i øst. Denne udstilling løb fra april til december 2022.

På Nationalmuseet i København vises skatten i forbindelse med udstillingen: Jagten på danmarkshistorien. Denne udstilling åbnede d. 4. februar 2023, og har åbent frem til d. 4. februar 2024.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Laursen, Kent. Otte & Ravn, Mads. 2022. "Guldfundet fra Vindelev og verdens største brakteat - en brik i puslespillet om den tidlige rigsdannelse i Danmark og vikingetidens begyndelse." i: Udstillingskatalog, red. Mads Ravn & Charlotta Lindblom. Magt og Guld - Vikinger i Øst. Forlaget Turbine, s. 52-77.
  2. ^ 05 sep. 2021, faa.dk: "Tys-tys om findested for guldskat holdt i syv timer: Her er findestedet på et markant sted i landskabet", backup
  3. ^ a b 05. september 2021, vejlemuseerne.dk: "Kæmpe guld­skat fundet nær Jelling" Citat: "...Der findes en runeindskrift mellem hestens mule og forben, hvorpå der ifølge de foreløbige for og kalder fundet på højde med Guldhornenetolkninger står 'houaʀ'; 'den Høje'...Mange af Skandinaviens største guldfund stammer fra midten af 500-tallet, hvor askeskyen fra et stort vulkanudbrud i året 536 e.kr. skabte en global klimakatastrofe med mange års misvækst og hungersnød. De foreløbige dateringer tyder på, at denne skat også er nedlagt på dette kaotiske tidspunkt i verdenshistorien...", backup
  4. ^ Frederik Guy Hoff Sonne (5. september 2021), "Kæmpe guldskat fra jernalderen fundet nær Jelling", Videnskab.dk, Wikidata Q108416918
  5. ^ a b "Et drømmefund i verdensklasse". DR. Hentet 6. september 2021.
  6. ^ a b newsbreak.dk, 05.09.2021: "Ole gør vildt guldfund ved Jelling. - Det var rent begynderheld, siger Ole Ginnerup Schytz" Citat: "...- Det er virkelig toppen. Vi har guldhornene, der vejer syv kilo, så har vi fæstedskatten, der vejer et kilo. Det her vejer lige omkring 945 gram...", backup
  7. ^ "I slutningen af december 2020 gravede en urutineret hobbyarkæolog 795 gram guld op af jorden på en mark nær Jellingstenene." Opdateret version af web-artikel på DR's hjemmeside, "Guldfund i verdensklasse"
  8. ^ Laursen, Kent, Otte., 2022. "C- brakteaterne fra Vindelev". I tidskriftet Skalk, 2022, 4, s. 14-17.
  9. ^ Laursen, Kent, O., 2022. "A- brakteaterne fra Vindelev". Skalk, 2022, 2, s. 10-13.
  10. ^ Axboe, Morten 2021: "Guldskatten fra Vindelev". Fund&Fortid Nr. 4 2021, regner dog 9 af brakteaterne som A-brakteater, herunder x7 (s. 16 & s. 20), der af Laursen regnes for at være en brakteat af type C.
  11. ^ a b Laursen, Kent, Otte & Høilund Nielsen, Karen, 2022., "Guldmundblikket fra Vindelev". Tidsskriftet Skalk, 2022, 4, s. 18-19.
  12. ^ "Tys-tys om findested for guldskat holdt i syv timer: Her er findestedet på et markant sted i landskabet" | vafo.dk hentet 18. september 2021, backup
  13. ^ Ravn, Mads., 2022. "Guldskatten fra Vindelev". Skalk 2022, 2: s. 8-9.
  14. ^ Gert C. Nielsen (1. juli 2007). "»Vi ved ikke, hvad der skete i år 536, men folk har været meget bange.«". Berlingske.
  15. ^ Gräslund, B., & Price, N., 2012. "Twilight of the gods? The 'dust veil event' of AD 536 in critical perspective". Antiquity 86(332):428-443. DOI:10.1017/S0003598X00062852.
  16. ^ Ravn, Mads 2022. "Guldskatten fra Vindelev". Skalk 2022/2, s. 8-9
  17. ^ "Rapport for arkæologisk efterudgravning og forundersøgelse VKH 8206 Vindelev" Arkiveret 19. december 2022 hos Wayback Machine, Vejlemuseerne 2021, s. 16
  18. ^ Laursen, Kent Otte & Ravn, Mads 2022: "Guldfundet fra Vindelev og verdens største brakteat - en brik i puslespillet om den tidlige rigsdannelse i Danmark og vikingetidens begyndelse". I: Mads ravn og Charlotta Lindblom, red. Magt og guld - Vikinger i øst. Forlaget Turbine, s 76.
  19. ^ Størstedelen af de ca. 70 kendte brakteatfund fra gravfund stammer fra kvindegrave, mens kun en håndfuld stammer fra sikre mandsgrave, hvor de er brugt som Charons-mønter og ikke som smykker. Märit Gaimster 2001: "Gold Bracteates and Necklaces. Political ideals in the sixth century". I: Roman Gold and the Development of the Early Germanic Kingdoms, Ed: Bente Magnus. Stockholm 2001, s. 143-144.
  20. ^ Laursen, Kent Otte & Ravn, Mads 2022: "Guldfundet fra Vindelev og verdens største brakteat - en brik i puslespillet om den tidlige rigsdannelse i Danmark og vikingetidens begyndelse". I: Mads ravn og Charlotta Lindblom, red. Magt og guld - Vikinger i øst. Forlaget Turbine, s. 70, 71.
  21. ^ "Kæmpe guldskat fra jernalderen fundet nær Jelling" fra Videnskab.dk 5. september 2021 af Frederik Guy Hoff Sonne
  22. ^ Tidsskriftet Futhark, vol. 3, s. 198 ff.
  23. ^ Runer på guldskat afslører ny viden om tro på Odin. TV 2. Hentet 8/3-2023

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Vindelev-skatten&oldid=11745239"