Spring til indhold

Vingummibamse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Guldbamser)
Vingummibamser

Vingummibamser er vingummi formet som ca. to cm høje stiliserede bjørne i forskellige farver. De består primært af sukker, sukkersirup og en stiv gelatineblanding, der giver den gummiagtige konsistens. Ud over farve- og smagsstoffer indgår som regel også surhedsregulerende midler og et voksovertræk. Produktet findes også i gelatinefri udgaver som er halal eller kosher).

Vingummibamsen blev skabt af Hans Riegel fra Bonn. I 1922 lancerede hans firma Haribo Tanzbären (dansebjørne, i dag Goldbären guldbjørne), og firmaet producerer dem stadig. Mange andre firmaer laver også vingummibamser.

Gelatine opløses og blandes med de øvrige ingredienser, og støbes i en form af majsmel. Når bamserne er størknet og frigjort fra formen, poleres de med olie eller voks, så de hverken klæber til posen eller hinanden.

  • Eckard Sackmann, Uwe Scheutzel: Ursus Latex: Das Gummibärchen-Buch, Hamburg 1990, Sackmann und Hörndl, ISBN 3-924623-74-0

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]