Registerdata
Registerdata (under tiden også kaldet grunddata) dækker over den data, der lagres af typisk offentlige myndigheder i såkaldte registre. Registrene bruges til at føre statistik, forskning og administration. Typisk er indholdet individer, virksomheder eller jordstykker,[1] men registrene indeholder alt fra CO2-kvoter, personskatter, virksomhedsregistrering, miljø- og klimaobservationer.[2] I Danmark findes omfattende, offentlige registre, der løbende holdes opdateret, når mennesker for eksempel fødes eller virksomheder skifter ejere,[3] og der findes lignende ordninger i Norge og Sverige.[4][5] I andre lande som USA foretages folketællinger hvert 10. år.[6]
Registerdata er en hyppigt anvendt kilde til empiri i dansk sundheds- og samfundsvidenskabelig forskning.[7][3]
Registerdata i Danmark
[redigér | rediger kildetekst]Danmark er kendetegnet internationalt ved at have tradition for at drive omfattende offentlige registre.[3] Mest centralt står Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og Det Centrale Personregister (CPR), men der findes en lang række danske registre, der indeholder data om meget forskellige forhold.[2]
Det er ofte muligt at tilgå de danske registre, hvis den relevante myndighed godkender en ansøgning herom. Statistikbanken, der er en bearbejdet og aggregeret indgang til visse offentlige statistikker, og Forskningsserviceenheden, der hjælper danske forskere med adgang til mikrodata, hører under Danmarks Statistik.[8][9] Danmarks Statistik frigør en oversigt, Danmarks Datavindue, der skal simplificere ansøgningsprocessen til brug af data både hos Danmarks Statistik og andre dataudbydere. Danmarks Datavindue tages i brug sommeren og efteråret 2022.[10] Andre indgange til de offentlige registre er Datafordeler drevet af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og Den Offentlige Informationsserver drevet af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.[11][12] Styrelser og ministerier såsom Børne og Undervisningsministeriet, Sundhedsdatastyrelsen og Erhvervsstyrelsen publicerer også data.[13][14][15]
Det Koordinerende Organ for Registerforskning (KOR), der hører under Danish e-infrastructure Cooperation (DeiC), arbejder på at skabe sammenhæng mellem og overblik over de forskellige registre.[16] Adgang til Grunddata har været behæftet med betaling, men i 2012 igangsatte Regeringen Helle Thorning-Schmidt, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner Grunddataprogrammet, som øger kvaliteten, standardiserer formater og sikrer fri udstilling af grunddata for både private virksomheder, offentlige myndigheder og borgere.[17][18] Frigivelsen omfattede dog ikke personfølsomme data som dem der findes i Det Centrale Personregister (CPR).[19]
Herunder følger eksempler på danske registre:[20][21][22]
- Det Centrale Virksomhedsregister (CVR)
- Det Centrale Personregister (CPR)
- Bygnings- og Boligregistret (BBR)
- Danmarks Administrative Geografiske Inddeling (DAGI)
- Danmarks Adresseregister (DAR)
- Ejendomsbeliggenhedsregistret (EBR)
- Ejendomsvurdering (VUR)
- Det Centrale Kriminalregister
- Rigspolitiets Offerregister
- Landspatientregisteret
- Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister
- Ulykkesregistret
- Dødsårsagsregisteret
- Cancerregisteret
- Lægemiddelstatistikregisteret
- Behandlingstestamenteregisteret
- Organdonorregisteret
- Vævsanvendelsesregisteret
- CO2-kvoteregisteret
Grønlands Statistik udgiver statistik i aggregeret form og som mikrodata om norske forhold.[23] Den grønlandske Statistikbanken er tilgængelig for alle.[24]
Registerdata i Skandinavien
[redigér | rediger kildetekst]Ligesom i Danmark, pågår der en simplificeringsproces i Norge, Sverige, Finland og Island, hvor adgangen til offentlige registerdata bliver gjort mere overskuelig og offentlig tilgængelig.
I Norge er hjemmesiden microdata.no hørende under Statistisk Centralbureau ment som en samlet indgang til detaljerede og koblingsbare mikrodata blandt andet om finansielle, ansættelsesrelaterede, demografiske og uddannelsesrelaterede informationer.[25][26] Statistisk Centralbureau tilbyder også aggregerede data om norsk demografi og økonomi igennem Statistikkbanken. Brønnøysundregistrene indeholder data om norske virksomheder,[27] og Norsk pasientregister rummer data om sundhedsforhold.[28]
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Center for Registerforsknings oversigt Arkiveret 17. juli 2022 hos Wayback Machine
- Statistikbanken under Danmarks Statistiks hjemmeside
- Forskningsserviceenheden under Danmarks Statistiks hjemmeside
- Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside
- Datafordeler under Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs hjemmeside
- Rigsarkivets hjemmeside
- Oversigt over Børne- og Undervisningsministeriets registerdata
- Det Koordinerende Organ for Registerforsknings hjemmeside
- Danish e-infrastructure Cooperations hjemmeside
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Forside". registerdata.dk. Det Koordinerende Organ for Registerforskning. Hentet 17. juli 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ a b "Benyt registerdata". sa.dk. Rigsarkivet. Hentet 17. juli 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ a b c Smith, Nina (2000). "Perspektiver og forskningsmuligheder i registerdata inden for samfundsvidenskab". Registerdata - En enestående dansk forskningsressource. København: Danmarks Grundforskningsfond.
- ^ "Forside". brreg.no (norsk). Brønnøysundregistrene. Hentet 17. juli 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Nationella grunddata". digg.se (svensk). Myndigheten för digital förvaltning. 10. juni 2022. Hentet 17. juli 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "About the 2020 Census". census.gov. United States Census Bureau. 23. november 2021. Hentet 17. juli 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Sundhedsministeriet (2021). Registerdata i dansk sundhedsforskning : eksempelsamling fra Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata (Rapport). Arkiveret fra originalen 26. juni 2022. Hentet 17. juli 2022.
{{cite report}}: Ukendt parameter|deadurl=ignoreret (|url-status=foreslået) (hjælp); Ukendt parameter|month=ignoreret (hjælp) - ^ "Muligheder i Statistikbanken". dst.dk. Danmarks Statistik. Hentet 17. juli 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Adgang til data". dst.dk. Danmarks Statistik. Hentet 17. juli 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Danmarks Datavindue". dst.dk. Danmarks Statistik. Hentet 27. juli 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Din indgang til offentlige grunddata fra Danmarks myndigheder". datafordeler.dk. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Om OIS". nyt.ois.dk. Den Offentlige Informationsserver, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Hentet 17. juli 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Overblik over registerdata i Børne og Undervisningsministeriet". uddannelsesstatistik.dk. Børne- og Undervisningsministeriet. Hentet 17. juli 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Forside". Sundhedsdatastyrelsen. Hentet 17. juli 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "CVR samler og udstiller data". Erhvervsstyrelsen. 28. april 2022. Arkiveret fra originalen 25. september 2022. Hentet 17. juli 2022.
- ^ "Det Koordinerende Organ for Registerforskning (KOR)". deic.dk. Danish e-Infrastructure Coorporation. 9. september 2021. Hentet 17. juli 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Aftale om gode grunddata til alle – en kilde til vækst og effektivisering (PDF) (Rapport). Regeringen Helle Thorning-Schmidt I & KL. 3. oktober 2012. Arkiveret fra originalen (PDF) 30. juli 2017.
{{cite report}}: Ukendt parameter|deadurl=ignoreret (|url-status=foreslået) (hjælp) - ^ "Hvad er Grunddata". grunddata.dk. Digitaliseringsstyrelsen. Arkiveret fra originalen 22. december 2017. Hentet 17. juli 2022.
- ^ "Offentlige myndigheder får gratis adgang til CPR-data". digst.dk. Digitaliseringsstyrelsen. 12. juni 2017. Arkiveret fra originalen 17. juli 2022. Hentet 17. juli 2022.
- ^ "Registre". econ.au.dk. Center for Registerforskning, School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet. 14. januar 2021. Arkiveret fra originalen 17. juli 2022. Hentet 17. juli 2022.
- ^ "Dataoversigt". datafordeler.dk. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Hentet 17. juli 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Registre og services". Sundhedsdatastyrelsen. Hentet 17. juli 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Forsker adgang - retningslinjer". stat.gl. Grønlands Statistik. Hentet 27. juli 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Om Grønlands Statistik". stat.gl. Grønlands Statistik. Hentet 27. juli 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Norsk veikart for forskningsinfrastruktur" (norsk). Forskingsrådet. 28. april 2020. Arkiveret fra originalen 27. juli 2022. Hentet 27. juli 2022.
- ^ "microdata.no – registerdata uten å søke". microdata.no. Statistisk Centralbureau. Hentet 27. juli 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Oppdraget vårt". brreg.no. Brønnøysundregistrene, Nærings- og fiskeridepartementet. 3. juni 2022. Hentet 27. juli 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Registerdata". norceresearch.no. NORCE. 1. juli 2019. Hentet 27. juli 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)