Spring til indhold

Gerhart von Schulze-Gaevernitz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gerhart von Schulze-Gaevernitz
Gerhart von Schulze-Gaevernitz i 1912
Personlig information
Født25. juli 1864 Rediger på Wikidata
Wrocław, Polen Rediger på Wikidata
Død10. juli 1943 (78 år) Rediger på Wikidata
Krajanów, Polen Rediger på Wikidata
Politisk partiDeutsche Demokratische Partei, Freisinnige Vereinigung, Fortschrittliche Volkspartei Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, økonom, politiker Rediger på Wikidata
FagområdePolitik Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverRuprecht-Karls-Universität Heidelberg, Freiburg Universitet Rediger på Wikidata
ArbejdsstedBerlin Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserSwarthmore Lecture Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gerhart von Schulze-Gaevernitz (født 25. juli 1864 i Breslau, død 10. juli 1943 i Krainsdorf) var en tysk socialøkonom. Han var søn af Hermann von Schulze-Gävernitz og sønnesøn af Friedrich Gottlob Schulze.

von Schulze-Gaevernitz, der i 1886 blev Dr. jur. i Göttingen, i 1891 Dr. phil. i Leipzig, blev i 1893 professor i socialøkonomi i Freiburg i. B.. Stærkt påvirket af sin lærer Lujo Brentano genoptog og fortsatte von Schulze-Gaevernitz dennes studier over Englands sociale og økonomiske forhold i 19. århundrede. Han beskæftigede sig senere også med russiske forhold og med bankpolitik.

Af von Schulze-Gaevernitz' værker kan nævnes: Zum sozialen Frieden. Darstellung der sozialpolitischen Erziehung des englischen Volkes im 19. Jahrhundert (2 bind, 1890; stærkt forkortet engelsk udgave, 1893), Der Groszbetrieb, Studie auf dem Gebiet der Baumwollindustrie (1892; senere i oversættelse til engelsk, fransk, italiensk, russisk og japansk), Volkswirtschaftliche Studien aus Russland (1899; russisk udgave 1900), Britischer Imperialismus und englischer Freihandel (1906), Marx oder Kant (1908), England und Deutschland (1909), Die deutsche Kreditbank (1913) og Freie Meere (1915).