Bidronningeføde
Bidronningeføde, også kaldet dronningegelé, dronningebisaft og gelée royale, er et sekret som udskilles af honningbier og bruges til at fodre bilarver og voksne bidronninger med.[1] Det udskilles fra kirtler i hypopharynx i munden på ammebier og gives til alle larver i kolonien uanset køn og kaste.[2]
Arbejderbierne laver særlige dronningeceller når et bisamfund laver nye dronninger, og larverne i disse celler fodres med store mængder bidronningeføde. Denne fodring igangsætter udviklingen af dronningernes særlige morfologi, herunder de fuldt udviklede æggestokke som bruges til at lægge æg.[3]
Menneskelig brug
[redigér | rediger kildetekst]Bidronningeføde indsamles og markedsføres som et kosttilskud for mennesker. Det bruges som en alternativ behandling i kategorien apiterapi,[4] men Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har konluderet at de nuværende undersøgelser ikke understøtter påstande om at bidronningeføde har positive virkninger på menneskers helbred.[5] I USA har Food and Drug Administration taget retslige skridt mod firmaer som bruger uunderbyggede påstande om positive virkninger til at markedsføre produkter med bidronningeføde.[6][7]
Bidronningeføde kan give allergiske reaktioner hos mennesker gående fra nældefeber og astma til dødelig shock.[8][9][10][11][12][13] Hyppigheden af allergiske reaktioner kendes ikke. Risikoen for allergi overfor bidronningeføde er størst hos personer som også har andre allergier.[8]
Sammensætning
[redigér | rediger kildetekst]Bidronningeføde består af 67 % vand, 12,5 % protein, 11 % simple sukkerarter (monosakkarider), 6 % fedtsyrer og 3,5 % 10-hydroxy-2-decenoic acid (10-HDA). Det indeholder også spormineraler, antibakterielle og antibiotiske stoffer, pantothenic acid (vitamin B5), pyridoxin (vitamin B6) og små mængder vitamin C.[2]
Fem proteiner kaldet MRJP1, MRJP2, MRJP3, MRJP4 og MRJP5 (for Major Royal Jelly Protein) udgør 83-90 % af det samlede proteinindhold i bidronningeføde. MRJP1 er det største protein, og det der er mest af.[14][15] Proteinerne antages at være medvirkende til at dronningelarver udvikler sig anderledes end arbejderlarver.[14]
Epigenetiske virkninger
[redigér | rediger kildetekst]Dronninger og arbejderbier hos honningbier er et eksempel på miljømæssigt kontrolleret fænotypisk polymorfisme. Selv hvis to larver har identisk dna, kan den ene vokse op til at blive dronning og den anden arbejderbi, med store forskelle på mange områder inkl. anatomiske og fysiologiske forskelle, livslængde og mulighed for reproduktion.[16] Dronninger er den hunlige kønnede kaste og har store aktive æggestokke, mens arbejdere kun har rudimentære inaktive æggestokke og er sterile. Skellet mellem dronning og arbejder er kontrolleret epigenetisk ved forskellig fodring med bidronningeføde. Det synes at ske på grund af proteinindholdet. En larve som skal blive til en dronning, får store mængder bidronningeføde, hvilket udløser en række molekulære ændringer som resulterer i udvikling af en dronning.[3] Det er vist at fænomenet er fremkaldt af en epigenetisk ændring af dna kaldet CpG-methylation.[17]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Jung-Hoffmann, L (1966). "Die Determination von Königin und Arbeiterin der Honigbiene". Z Bienenforsch. 8: 296-322.
- ^ a b Graham, J. (ed.) (1992) The Hive and the Honey Bee (Revised Edition). Dadant & Sons.
- ^ a b Maleszka, R, Epigenetic integration of environmental and genomic signals in honey bees: the critical interplay of nutritional, brain and reproductive networks. Epigenetics. 2008, 3, 188–192.
- ^ "De flyvende læger - bierne leverer naturmedicin, der behandler mavesår og sklerose". samvirke.dk. Coop. 26. april 2012. Hentet 24. maj 2019.
- ^ "Scientific Opinion". EFSA Journal. 9 (4): 2083. 2011. doi:10.2903/j.efsa.2011.2083.
- ^ "Federal Government Seizes Dozens of Misbranded Drug Products: FDA warned company about making medical claims for bee-derived products". Food and Drug Administration. 5. april 2010.
- ^ "Inspections, Compliance, Enforcement, and Criminal Investigations: Beehive Botanicals, Inc". Food and Drug Administration. 2. marts 2007.
- ^ a b Leung, R; Ho, A; Chan, J; Choy, D; Lai, CK (marts 1997). "Royal jelly consumption and hypersensitivity in the community". Clin. Exp. Allergy. 27 (3): 333-6. doi:10.1111/j.1365-2222.1997.tb00712.x. PMID 9088660.
- ^ Takahama H, Shimazu T (2006). "Food-induced anaphylaxis caused by ingestion of royal jelly". J. Dermatol. 33 (6): 424-426. doi:10.1111/j.1346-8138.2006.00100.x. PMID 16700835.
- ^ Lombardi C, Senna GE, Gatti B, Feligioni M, Riva G, Bonadonna P, Dama AR, Canonica GW, Passalacqua G (1998). "Allergic reactions to honey and royal jelly and their relationship with sensitization to compositae". Allergol. Immunopathol. 26 (6): 288-290.
- ^ Thien FC, Leung R, Baldo BA, Weiner JA, Plomley R, Czarny D (1996). "Asthma and anaphylaxis induced by royal jelly". Clin. Exp. Allergy. 26 (2): 216-222. doi:10.1111/j.1365-2222.1996.tb00082.x. PMID 8835130.
- ^ Leung R, Thien FC, Baldo B, Czarny D (1995). "Royal jelly-induced asthma and anaphylaxis: clinical characteristics and immunologic correlations". J. Allergy Clin. Immunol. 96 (6 Pt 1): 1004-1007. doi:10.1016/S0091-6749(95)70242-3. PMID 8543734.
- ^ Bullock RJ, Rohan A, Straatmans JA (1994). "Fatal royal jelly-induced asthma". Med. J. Aust. 160 (1): 44.
- ^ a b Buttstedt, A; Moritz, RF; Erler, S (maj 2014). "Origin and function of the major royal jelly proteins of the honeybee (Apis mellifera) as members of the yellow gene family". Biological Reviews of the Cambridge Philosophical Society. 89 (2): 255-69. doi:10.1111/brv.12052. PMID 23855350.
- ^ Albert, S; Bhattacharya, D; Klaudiny, J; Schmitzová, J; Simúth, J (1999). "The family of major royal jelly proteins and its evolution". Journal of Molecular Evolution. 49 (2): 290-297. doi:10.1007/pl00006551. PMID 10441680.
- ^ Winston, M (1987), "The Biology of the Honey Bee", Harvard University Press
- ^ Kucharski R, Maleszka, J, Foret, S, Maleszka, R (2008). "Nutritional Control of Reproductive Status in Honeybees via DNA Methylation". Science. 319 (5871): 1827-1833. doi:10.1126/science.1153069. PMID 18339900.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
