Spring til indhold

Göppingen

Koordinater: 48°42′9″N 09°39′10″Ø / 48.70250°N 9.65278°Ø / 48.70250; 9.65278
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Gøppingen)
Göppingen
Stiftskirche
Stiftskirche
Stiftskirche
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Göppingen
Coat of arms of Göppingen
Göppingen ligger i Tyskland
Göppingen
Administration
Land  Tyskland
Delstat Baden-Württemberg
Admin. region Stuttgart
Kreis Göppingen
Underinddeling af byer byen og syv distrikter
Overborgmester Guido Till (parteilos)
Statistiske data
Areal 59,22 km²
Højde 323 m
Indbyggere 57.558 (31/12/2018)
 - Tæthed 972 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade GP
Postnr. 73033–73037
Tlf.-forvalg 07161, 07165, 07163
Koordinater 48°42′9″N 09°39′10″Ø / 48.70250°N 9.65278°Ø / 48.70250; 9.65278
Hjemmeside www.goeppingen.de


Göppingen er en by i den tyske delstat Baden-Württemberg. Den ligger omkring 40 kilometer øst for Stuttgart. Den er administrationsby, og den største by i Landkreis Göppingen og er et lokalcenter for de omliggende kommuner. Den indgår sammen med kommunerne Schlat, Wäschenbeuren og Wangen i et Verwaltungsgemeinschaft.

Göppingen er hjemsted for modeljernbanefabrikken Märklin, der blev grundlagt i 1859 og beskæftiger ca. 2.150 medarbejdere, deraf 1.725 i Göppingen.

Bjerget Hohenstaufen i den nordlige ende af byen, bagved Rechberg
Hohenstaufen på et postkort fra 1905
Bymuseum i Storchen

Göppingen ligger i forlandet til Schwäbischen Alb, centralt i dalen til floden Fils, delvis på skråningerne til op til bjerget Hohenstaufen.

Følgende byer og kommuner grænser til Göppingen. (med uret fra øst):

Ottenbach, Eislingen/Fils, Süßen, Schlat, Eschenbach, Heiningen, Dürnau, Bad Boll, Zell unter Aichelberg, Hattenhofen, Uhingen, Wangen, Rechberghausen, Birenbach og Wäschenbeuren alle i Landkreis Göppingen samt Schwäbisch Gmünd i Ostalbkreis.

Göppingen består af hovedbyen og syv Stadtbezirke: Bartenbach, Bezgenriet, Faurndau, Hohenstaufen, Holzheim, Jebenhausen und Maitis, der alle er tidligere selvstændige kommuner.

Den ældste henvisning til Göppingen findes i et skrift fra det 16. århundrede der nævner at Konrad von Württemberg i 1110 overlader det daværende Göppingen til Kloster Blaubeuren.

Ældste skriftlige kilde om Göppingen stammer fra 1154 kejser Frederik Barbarossa. I anden halvdel af det 12. århundrede udviklede Göppingen sig til en by.

Under Trediveårskrigen led byen hårdt under pest og plyndringer. Alene i 1634/35 var der mere end 1600 døde.

25. august 1782 brændte Göppingen for anden gang fuldstændig ned. Byen blev derefter genopbygget efter en skakterngrundplan af Johann Adam Groß på foranledning af hertug Karl Eugen. Som sidste bygning, blev rådhuset færdigbygget i 1785.

Göppingen fik jernbaneforbindelse i 1847 og dermed holdt industrialiseringen sit indtog. I 1911 og 1926 blev der åbnet sidebaner til Schwäbisch Gmünd og Boll .

Göppingen er venskabsby med:

Byen ligger ved B 10 Stuttgart–Ulm og ved B 297 LorchTübingen.

Göppingen ligger ved Filstalbahn fra Stuttgart til Ulm, der åbnede i 1847. Også i den vestlige bydel Faurndau er der en station på denne linje.

Bahnhof Göppingen var indtil midten af 1990'erne en stor containerbanegård.

Bygningsværker

[redigér | rediger kildetekst]

Litteraturhenvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Erich Keyser: Württembergisches Städtebuch; Band IV Teilband Baden-Württemberg Band 2 aus "Deutsches Städtebuch. Handbuch städtischer Geschichte – Im Auftrage der Arbeitsgemeinschaft der historischen Kommissionen und mit Unterstützung des Deutschen Städtetages, des Deutschen Städtebundes und des Deutschen Gemeindetages, Stuttgart 1961.
  • Geppo: Krieger, Bauer, Siedlungsgründer? Veröff. Stadtarchiv Göppingen 43, Göppingen, 2003. – ISBN 3-933844-45-2.
  • Der Kreis Göppingen. Konrad Theiss Verlag. Stuttgart 1978. – ISBN 3-8062-0374-1.
  • W. Ziegler (Hrsg.): Stadt, Kirche, Adel. Göppingen von der Stauferzeit bis ins späte Mittelalter. Veröff. Stadtarchiv Göppingen 45. Göppingen 2006. ISBN 978-3-933844-49-1.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]