Carol 1. af Rumænien

Carol 1.
Kong Carol 1. af Rumænien
Fyrste af Rumænien
Regerede	20. april 1866 – 15. marts 1881
Forgænger	Alexandru Ioan Cuza
Efterfølger	sig selv (som konge af Rumænien)
Konge af Rumænien Kroning: 10. maj 1881 Bukarest, Rumænien Regerede: 15. marts 1881 – 10. oktober 1914 Forgænger: sig selv (som fyrste af Rumænien) Efterfølger: Ferdinand 1.
Ægtefælle	Elisabeth af Wied (g. 1869)
Børn	Prinsesse Marie af Rumænien
Fulde navn	tysk: Karl Eitel Friedrich Zephyrinus Ludwig
Hus	Huset Hohenzollern
Far	Karl Anton, Fyrste af Hohenzollern
Mor	Josephine af Baden
Født	20. april 1839(1839-04-20) Sigmaringen, Fyrstendømmet Hohenzollern-Sigmaringen, Tyskland
Død	10. oktober 1914 (75 år) Sinaia, Rumænien
Hvilested	Curtea de Argeș, Rumænien
Signatur
Religion	Romersk-katolsk

Ridder af Elefantordenen 1879

Carol 1. af Rumænien (indtil sin tronbestigelse kendt som Prins Karl af Hohenzollern-Sigmaringen) (20. april 1839 – 10. oktober 1914) var regent af Rumænien fra 1866 til 1914, fra 1866 til 1881 som fyrste (rumænsk: domnitor) og fra 1881 til 1914 som konge (rumænsk: rege).

Carol var en yngre søn af den tyske fyrste Karl Anton af Hohenzollern-Sigmaringen og tilhørte dermed en en katolsk sidegren af det preussiske kongehus, Huset Hohenzollern. Han var officer i den preussiske hær, da han på anbefaling af kejser Napoleon 3. af Frankrig i 1866 blev tilbudt at blive regent i Rumænien. Som fyrste af Rumænien tog han navnet Carol, rumænsk for Karl. I de 48 år han regerede, fremmede han som en seriøs og effektiv men personligt kold og beregnende hersker Rumæniens udvikling. Landet erklærede fuld uafhængighed fra Tyrkiet i 1877, og Carol antog titel af konge i 1881. De første jernbaner blev bygget, og udvindingen af olie begyndte. Bøndernes situation var dårlig, og der var flere oprør i landbefolkningen: det alvorligste i 1907. I 1883 havde Carol underskrevet en hemmelig alliance med Centralmagterne. Men da Første Verdenskrig brød ud, ville hans franskvenlige land ikke følge ham.

Han var gift med Prinsesse Elisabeth af Wied. Deres eneste barn, en datter, døde som treårig, og Carol blev derfor efterfulgt som konge af sin nevø Ferdinand 1.

Biografi

Tidlige liv

Fødsel og familie

Uddybende artikel: Huset Hohenzollern

Carl blev født den 20. april 1839(1839-04-20) i Sigmaringen i Sydtyskland som Prins Karl Eitel Friedrich Zephyrinus Ludwig af Hohenzollern-Sigmaringen. Han var den anden søn af Fyrst Karl Anton af Hohenzollern-Sigmaringen i hans ægteskab med Prinsesse Josephine af Baden. Prins Karls far tilhørte en katolsk sidegren af fyrstehuset Hohenzollern og herskede over det lille fyrstendømme Hohenzollern-Sigmaringen i Schwaben i Sydtyskland. Prins Karls mor var datter af Storhertug Karl af Baden og Stéphanie de Beauharnais, en adoptivdatter af Kejser Napoleon 1. af Frankrig.

Opvækst

Prins Karl som 5-årig i 1845.

Som yngre søn var det forventet, at han fik en karriere indenfor militæret, og efter færdiggørelsen af sin skolegang blev han uddannet som officer. Frem til 1866, hvor han accepterede den rumænske krone, var han officer i den preussiske hær. Som sådan deltog han som premierløjtnant i den Anden Slesvigske Krig, herunder i Kampene ved Dybbøl og angrebet på Fredericia. Erfaringerne herfra kom ham senere til gode i Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878).

Selv om han var spinkel og ikke særligt høj, blev Prins Karl omtalt som den perfekte soldat, sund og disciplineret, og også som en dygtig politiker med liberale ideer. Han talte flere europæiske sprog.

Valget til rumænsk fyrste

Baggrund

I 1859 havde rumænernes udtrykkelige ønske om officielt at blive forenet under en samlet stat kommet til udtryk ved, at valgmændene i de to fyrstendømmer Moldavien og Valakiet begge valgte den samme fyrste, Alexandru Ioan Cuza, som Domnitor (rumænsk: herskende fyrste). De to fyrstendømmer blev derved en personalunion, ofte blot omtalt som De Forenede Fyrstendømmer - omend stadig formelt under det Osmanniske Rige.

Ved et statskup i 1866 blev Cuza imidlertid tvunget til at gå af og drevet i eksil. Rumænien havnede dermed i politisk kaos, da det dobbelte valg af Cuza i Vallakiet og Moldavien havde været grundlaget for, at de europæiske stormagter havde anerkendt de rumænske fyrstendømmers forening. Uden Cuza var landet i fare for at falde fra hinanden, og de rumænske politikere ledte derfor efter en efterfølger til Cuza.

Valget af Karl til rumænsk fyrste

Prins Karl omkr. 1860.

En provisorisk regering tilbød først tronen til Prins Philippe af Belgien, en broder til Kong Leopold 2. af Belgien. Da Prins Philippe imidlertid afstod fra valget, foreslog kejser Napoleon 3. af Frankrig at vælge Prins Karl, hvis familie var tæt forbundet med den franske kejser. Karls farmor var Antoinette Murat, en niece til den franske revolutionshelt, Joachim Murat, mens hans mormor var Stéphanie de Beauharnais, en adoptivdatter af Kejser Napoleon 1. af Frankrig. Napoleon 3.'s anbefaling vejede tungt hos datidens politikere i det frankofile Rumænien, ligesom Prins Karls dynastiske forbindelser til den preussiske kongefamilie var af stor betydning. Den rumænske politiker Ion C. Brătianu blev valgt til at forhandle med Prins Karl og hans familie om muligheden for at placere ham på den rumænske trone. Det siges, at Prins Karls første handling efter tilbuddet var at slå op "Rumænien" i et atlas. Efter en folkeafstemning havde bekræftet valget af Prins Karl, blev han endeligt valgt til fyrste den 20. april 1866.

Ankomst til Rumænien

Frimærke fra 1933, der viser Carols indtog i Turnu Severin 8. maj 1866.

Carol 1.'s indtog i Bukarest 10. maj 1866.

På grund af konflikten mellem Preussen og Østrig rejste Karl inkognito med jernbane fra Düsseldorf til Baziaș gennem Schweiz. Fra Baziaș rejste han med båd til Turnu Severin, da der endnu ikke var jernbane til Rumænien. Da han krydsede grænsen til Rumænien, blev han mødt af Brătianu, der bukkede for ham og bad Karl om at sætte sig ind i hans vogn. Den 10. maj 1866 gjorde han sit indtog i Bukarest under folkets jubel. Nyheden om hans ankomst var nået frem via telegraf, og han blev modtaget af en stor menneskemængde, der var ivrige for at se deres nye fyrste. I Băneasa fik han overrakt byens nøgler. Det blev taget som et godt tegn, at det regnede efter en lang periode med tørke. Den nye fyrste aflagde ed på, at han ville overholde Rumæniens lov, dets folks rettigheder og dets territoriums integritet. Han aflagde eden på fransk, da han endnu ikke talte rumænsk. Som fyrste antog han navnet Carol, den rumænske version af navnet Karl. Til gengæld fastholdt han sin romersk-katolske tro

Tidlige regeringstid

Carol 1. og Elisabeth med datteren Prinsesse Marie i 1873.

Umiddelbart efter hans ankomst til landet vedtog parlamentet den 29. juni 1866 forfatningen af 1866. Det var en af samtidens mest progressive forfatninger, der muliggjorde udviklingen og moderniseringen af den rumænske stat. Samtidig ignorerede forfatningen Osmannerrigets teoretiske overhøjhed over Rumænien og banede dermed vejen for fuld uafhængighed. Forfatningen fastlagde endvidere, at den udøvende magt var arvelig indenfor Carols mandslinje, og at hans efterkommere skulle opdrages i den ortodokse tro.

I 1869 rejste Fyrst Carol gennem Tyskland på udkig efter en passende brud. Kronprinsesse Victoria af Preussen, der var hans nære ven og slægtning, anbefalede ham at gifte sig med Prinsesse Elisabeth af Wied. Kort efter blev der arrangeret et møde mellem Karl og Elisabeth ved en musikfest i Køln, fire dage senere blev deres forlovelse deklareret og en måned senere, den 15. november 1869, stod brylluppet i Neuwied. I starten af 1870 ankom brudeparret med Donau-dampskib til grænsebyen Turnu Severin, hvor Elisabeth blev mødt med kanonsalutter, leveråb og blomsterregn. I september 1870 fødte Elisabeth parrets eneste barn, datteren Prinsesse Marie, hvis fødsel blev hilst med glæde. Under en epidemi af skarlagensfeber i 1874 døde Marie imidlertid, bare tre år gammel.

Senere regeringstid

Kong Carol 1. og Dronning Elisabeths kroning i Bukarest den 10. maj 1881.

Efter Ruslands og Rumæniens sejr i Den russisk-tyrkiske krig 1877–1878 opnåede Rumænien fuld uafhængighed. I 1877 erklærede Rumænien sig uafhængigt og gjorde dermed op med Det Osmanniske Riges teoretiske overhøjhed, der havde eksisteret siden 1866. Fra 1878 havde Carol prædikat af Kongelig Højhed (rumænsk: Alteță Regală). Den 15. marts 1881 blev Rumænien et kongerige, Kongeriget Rumænien, med Carol som dets første konge. Han blev kronet i Bukarest den 10. maj 1881.

I sin 48 år lange regeringstid – den længste i Rumæniens historie – fremmede han som en seriøs og effektiv men også personligt kold og beregnende hersker – Rumæniens udvikling, hjalp med at opnå landets uafhængighed, forbedrede dets omdømme og fremmede den økonomisk udvikling. I hans regeringstid blev de første jernbaner opført og udvindingen af olie begyndte. Efter Den russisk-tyrkiske krig i 1877-1888 overtog Rumænien den nordlige del af Dobrogea, og Carol beordrede opførslen af den første bro over Donau, mellem Fetești og Cernavodă, for at forbinde den nye provins med resten af landet.

De økonomiske og formelle fremskridt blev dog ikke fulgt af lignende reformer på det sociale område. Den langsomt voksende middelklasse og en lille overklasse af industrimagnater fik nogle rettigheder, men bøndernes sociale situation forblev dårlig. Som medlem af den tyske højadel fortsatte Carol ikke sin forgænger Alexandru Ioan Cuzas landboreformer, og meget af magten og ejerskabet til jorden forblev i hænderne på aristokratiet. Der var flere bondeoprør i Carols regeringstid, bl.a. i 1888 og 1907, der brutalt blev slået ned. Det alvorligste i 1907 kostede 10.000 mennesker livet, og selv om der efterfølgende blev foretaget nogle forbedringer i arbejdsforhold og nogle af største godser blev delt, ændrede bøndernes materielle levestandard sig ikke.

Da kongeparret ikke fik flere børn, adopterede de i 1889 kongens brodersøn, Prins Ferdinand af Hohenzollern som tronfølger. Han giftede sig i 1893 med Dronning Victorias barnebarn, Prinsesse Marie af Edinburgh, datter af Prins Alfred af Storbritannien og Storfyrstinde Maria Alexandrovna af Rusland.

Mod slutningen af Carols regeringstid brød Første Verdenskrig ud. I 1883 havde Carol underskrevet en hemmelig alliance med Centralmagterne. Men da krigen brød ud, ville hans franskvenlige land ikke følge ham og folkestemningen var på Ententemagternes side. Selv om traktaten kun skulle aktiveres, hvis Rusland angreb et af de underskrivende lande, var Carol overbevist om, at Rumænien burde gå ind i krigen på tysk side. Den 21. juli 1914 blev der holdt et krisemøde i Statsrådet, hvor Carol fortalte medlemmerne om den hemmelige traktat og delte sin opfattelse med dem. De fleste af medlemmerne af Statsrådet var dog af en anden mening og gik ind for at Rumænien skulle forholde sig neutralt i krigen. Kong Carol døde imidlertid den 27. september 1914, og den nye konge, Ferdinand 1. var under indflydelse af sin britisk-fødte hustru, Marie af Edinburgh, mere villig til at lytte til den offentlige mening.

Død og arvefølge

Kong Carol 1.'s begravelse i 1914.

Carol døde 75 år gammel den 10. oktober 1914 i Sinaia i Rumænien. Han blev begravet i katedralen i Curtea de Argeș i Valakiet. Da hans eneste barn, datteren Prinsesse Marie, var død som treårig i 1874, blev han efterfulgt af sin nevø Prins Ferdinand af Hohenzollern, der besteg tronen som Ferdinand 1. På grund af Første Verdenskrig blev Kong Ferdinand og Dronning Marie først kronet i 1922 i Alba Iulia i Transsylvanien.

Dronning Elisabeth overlevede sin mand med 1½ år og døde 72 år gammel den 2. marts 1916 af lungebetændelse i Curtea de Argeș. Hun blev begravet i katedralen i Curtea de Argeș ved siden af sin mand. Ved samme lejlighed blev datteren Prinsesse Maries kiste også flyttet til katedralen i Curtea de Argeș, så hun kom til at ligge begravet samme sted som sine forældre.

Titler, prædikater og æresbevisninger

Våbenskjold

Titler og prædikater fra fødsel til død

• 20. april 1839 - 20. april 1866: Hans Højfyrstelige Durchlauchtighed Prins Karl af Hohenzollern-Sigmaringen
• 20. april 1866 - 15. marts 1881: Hans Kongelige Højhed Fyrst Carol I af De Forenede Fyrstendømmer, Prins af Hohenzollern-Sigmaringen
• 15. marts 1881 - 10. oktober 1914: Hans Majestæt Kong Carol 1. af Rumænien, Prins af Hohenzollern-Sigmaringen

Æresbevisninger

Udenlandske dekorationer

• Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.)
• Sverige: Ridder af Serafimerordenen

Ægteskab og børn

Carol 1. giftede sig den 15. november 1869 i Neuwied i Tyskland med Prinsesse Elisabeth til Wied (1843–1916), datter af Fyrst Hermann til Wied og Prinsesse Marie af Nassau. I ægteskabet blev der født en datter:

• Prinsesse Marie af Rumænien (1870–1874)

Anetavle

16. Karl Frederik af Hohenzollern-Sigmaringen

8. Anton Aloys af Hohenzollern-Sigmaringen

17. Johanna af Hohenzollern-Berg

4. Karl af Hohenzollern-Sigmaringen

18. Philip Joseph af Salm-Kyburg

9. Amalie Zephyrine af Salm-Kyburg

19. Maria Theresa af Hornes

2. Karl Anton af Hohenzollern

20. Pierre Murat

10. Pierre Murat

21. Jeanne Loubières

5. Antoinette Murat

22. Aymeric d'Astorg

11. Louise d'Astorg

23. Marie Alanyou

1. Carol 1. af Rumænien

24. Karl Frederik af Baden

12. Karl Ludvig af Baden

25. Caroline Louise af Hessen-Darmstadt

6. Karl af Baden

26. Ludvig 9. af Hessen-Darmstadt

13. Amalie af Hessen-Darmstadt

27. Caroline af Pfalz-Zweibrücken

3. Josephine af Baden

28. Claude de Beauharnais

14. Claude de Beauharnais

29. Marie-Anne-Françoise Mouchard

7. Stéphanie de Beauharnais

30. Claude, marquis de Lézay-Marnézia

15. Claudine Françoise de Lézay-Marnézia

31. Marie-Claudine de Nettancourt-Vaubécourt

Se også

• Rumæniens historie
• Kongeriget Rumænien
• Rumæniens konger
• Huset Hohenzollern

Litteratur

• Crǎciun, Boris. Regii și Reginele României (rumænsk). Iași: Editura Porțile Orientului.
• Hillgruber, Andreas: Karl I., Prinz von Hohenzollern-Sigmaringen. I: Neue Deutsche Biographie (NDB). Bind 11, Duncker & Humblot, Berlin 1977, ISBN 3-428-00192-3, Side 260 f. (Digitalisering).
• Hitchins, Keith (1994). Rumania 1866-1947 (engelsk). Oxford University Press.

Eksterne links

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Carol 1. af Rumænien
• Den rumænske kongefamilies officielle hjemmeside (rumænsk)

Carol 1. Huset Hohenzollern Født: 20. april 1839 Død: 10. oktober 1914
Titler som regent
Foregående: sig selv som domnitor	Konge af Rumænien 1881–1914	Efterfølgende: Ferdinand 1.
Foregående: Alexandru Ioan Cuza	Fyrste af Rumænien 1866–1881	Efterfølgende: sig selv (som konge)