Spring til indhold

Fynske Medier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Fynske Medier P/S)
Mediehuset på Banegårdspladsen i Odense.

Fynske Medier P/S var et salgs- og servicesamarbejde for de to udgiverselskaber Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Partnerselskabet Fynske Medier blev etableret 1. oktober 2006 og ejedes 68,5 procent af Fyens Stiftstidende A/S og 31,5 procent af Svendborg Avis A/S (Fyns Amts Avis).

Fynske Medier forestod administration, drift, produktion, salg og udvikling. Hovedsædet for Fynske Medier var placeret i Fyens Stiftstidendes mediehus i det centrale Odense. Fynske Medier omsatte årligt for 750 mio. kr. og beskæftigede knap 500 medarbejdere. Adm. direktør var Jesper S. Rosener.

I 2014 fusionerede Fynske Medier med Jyske Medier og Syddanske Medier og dannede Jysk Fynske Medier.[1]

  • Kjerteminde Avis (delvist ejet)
  • Radio 3 (delvist ejet)
  • Gul & Gratis
  • Portal Fyn (fyn.dk) (sammen med TV 2/Fyn)
  • 13 disktriktsblade: Ugeavisen Odense, Ugeavisen Svendborg, Ugeavisen Faaborg, Kerteminde Ugeavis, Område Avisen Nordfyn, LokalAvisen Assens, UgeAvisen Nordfyn, LokalAvisen Nyborg, Melfar Posten, LokalAvisen NordVest, Skibhus Avisen, Midtfyns Posten, Ugeavisen Øboen (Langeland) og Dalum-Hjallese Avis.
  • Ejendomsavisen Fyn
  • VejviserFyn, som udgiver telefonbøger i 10 udgaver, svarende til de fynske kommuner
  • GraphicCo.
  • Fyens Trykkeri
  • Fyens Distribution
  1. ^ Klingenberg, Kenneth (12. september 2014). "Fynske Medier fusionerer med jyske mediehuse". Fyens Stiftstidende. Arkiveret fra originalen 16. september 2016. Hentet 13. juli 2016.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]