Associeret stat
En associeret stat er en stat, som enten udgør et afhængigt territorium eller er fuldt suverænt, som har indgået en aftale om fri associering (engelsk: free association) med en anden part som ofte er en større nation.
Aftalen er kendetegnet ved at den associerede stat overdrager en del af sin suverænitet til det andet land.[1] Begrebet fri associering stammer fra FN's generalforsamlings resolution 1541 (XV), princip VI.
Stater som nu er associerede stater
[redigér | rediger kildetekst]Cookøerne og Niue har status som "selvstyrende i fri associering" med New Zealand.[2] New Zealand kan ikke lovgive for dem,[3][4] og i nogle situationer betragtes de som suveræne stater.[5] I udenlandske relationer interagerer begge som suveræne stater,[6][7] og de har fået lov til at underskrive FN-traktater og -organer som en stat.[6][8] Ingen af dem har besluttet at blive medlem af FN, da New Zealand har givet udtryk for, at et sådant skridt ville føre til, at de mistede retten til automatisk at få newzealandsk statsborgerskab.[2][9] New Zealand har dog aldrig formelt modsat sig en sådan ansøgning, og har heller ikke argumenteret for, at de to lande ikke ville være i deres suveræne ret til at gøre det. Både Niue og Cookøerne har etableret deres egne nationalitets- og immigrationsordninger.[10]
Mikronesien (siden 1986), Marshalløerne (siden 1986) og Palau (siden 1994) er associeret med USA under den såkaldte Compact of Free Association, der giver staterne international suverænitet og ultimativ kontrol over deres territorium. Regeringerne i disse områder er dog gået med til at lade USA stå for forsvaret, og den amerikanske forbundsregering giver tilskud og adgang til amerikanske sociale ydelser til borgerne i disse områder.
| Associeret stat | Associeret med | Associeret siden | Niveau af associering | International status |
|---|---|---|---|---|
| Cookøerne | New Zealand | 4. august 1965 | New Zealand handler på vegne af Cookøerne i udenrigs- og forsvarsspørgsmål, men kun efter anmodning fra Cookøernes regering og med dens "rådgivning og samtykke".[11][12][13] | Ikke en FN-medlemsland. Uafhængighed i forhold til udlandet anerkendt af FN |
| Niue | New Zealand | 19. oktober 1974 | New Zealand handler på vegne af Niue i udenrigs- og forsvarsspørgsmål, men kun efter anmodning fra Cookøernes regering og med dens "rådgivning og samtykke".[14][15] | Ikke en FN-medlemsland. Uafhængighed i forhold til udlandet anerkendt af FN |
| Marshalløerne | USA | 21. oktober 1986 | USA sørger for forsvar, finansieringstilskud og adgang til amerikanske sociale ydelser til borgere i disse områder under "the Compact of Free Association".[16] | FN-medlemsland |
| Mikronesien | USA | 3. november 1986 | USA sørger for forsvar, finansieringstilskud og adgang til amerikanske sociale ydelser til borgere i disse områder under "the Compact of Free Association".[17] | FN-medlemsland |
| Palau | USA | 1. oktober 1994 | USA sørger for forsvar, finansieringstilskud og adgang til amerikanske sociale ydelser til borgere i disse områder under "the Compact of Free Association".[18] | FN-medlemsland |
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Anders Dall (5. november 2024), Trumps tidligere stabschef til DR: USA skal tage alvorlig snak med Grønland, DR
- ^ a b Cook Islands: Constitutional Status and International Personality, New Zealand Ministry of Foreign Affairs and Trade, maj 2005 Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine
- ^ Cook Islands Constitution Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine "Except as provided by Act of the Parliament of the Cook Islands, no Act, and no provision of any Act, of the Parliament of New Zealand passed after the commencement of this Article shall extend or be deemed to extend to the Cook Islands as part of the law of the Cook Islands."
- ^ Niue Abstracts Part 1 A (General Information); page 18 Arkiveret 21. januar 2016 hos Wayback Machine "The New Zealand Parliament has no power to make laws in respect of Niue on any matter, except with the express request and consent of the Niue Government."
- ^ Se Court various statements, side 262–264
- ^ a b Repertory of Practice of United Nations Organs Supplement No. 8; page 10 Arkiveret 19. oktober 2013 hos Wayback Machine Cook Islands since 1992, and Niue since 1994.
- ^ "JOINT CENTENARY DECLARATION of the Principles of the Relationship between the Cook Islands and New Zealand" (PDF). 6. april 2001. Arkiveret fra originalen (PDF) 27. maj 2013.
- ^ UN Office of Legal Affairs Arkiveret 28. juli 2011 hos Wayback Machine side 23, nummer 86 "...the question of the status, as a State, of the Cook Islands, had been duly decided in the affirmative..."
- ^ The Cook Islands' unique constitutional and international status, side 9 Cookøerne og Niue har ikke selvstændigt statsborgerskab, og Cookøboerne og Niueanerne har newzealandsk statsborgerskab.
- ^ Pacific Constitutions Overview, s. 7 Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine – Niue Entry, Residence and Departure Act 1985.
- ^ CIA (15. juli 2010). "The Cook Islands at the CIA's page". CIA. Hentet 2010-07-15.
- ^ Government of New Zealand. "Cook Islands Constitution Act 1964". New Zealand Parliamentary Counsel Office. Hentet 2015-08-21.
- ^ Government of New Zealand. "Cook Islands Constitution Commencement Order 1965". New Zealand Parliamentary Counsel Office. Hentet 2015-08-21.
- ^ CIA (15. juli 2010). "Niue at the CIA's page". CIA. Hentet 2010-07-15.
- ^ Government of New Zealand. "Niue Constitution Act 1974". New Zealand Parliamentary Counsel Office. Hentet 2015-08-21.
- ^ CIA (15 juli 2010). "Marshall Islands at the CIA's page". CIA. Hentet 2010-07-15.
- ^ CIA (15 juli 2010). "FSM at the CIA's page". CIA. Hentet 2010-07-15.
- ^ CIA (15. juli 2010). "Palau at the CIA's page". CIA. Hentet 2010-07-15.