Spring til indhold

Frederik Adam Müller

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Frederik Adam Myller)
Frederik Adam Müller
Født28. maj 1725 Rediger på Wikidata
Boller, Danmark Rediger på Wikidata
Død27. februar 1795 (69 år) Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
BørnAdam Gottlob Müller,
Peter Erasmus Müller Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKunstsamler, embedsmand Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Frederik Adam Müller (28. maj 1725Boller ved Horsens27. februar 1795) var en dansk embedsmand og kobberstiksamler, far til Adam Gottlob Müller og Peter Erasmus Müller.

Forældrene var Peter Müller (død 1749), forvalter på Boller, og Aurelia født Anchersen (død 1754).

Han blev student fra Horsens lærde Skole 1743 og gik kontorvejen. 1758 blev han hofskriver, 1765 stempelpapirforvalter i Danmark og Norge og justitsråd, 1774 etatsråd og 1784 konferensråd.

Som embedsmand har han ikke efterladt sig større spor; derimod må han nævnes med ære som flittig og kyndig samler af Pinacotheca Dano-Norvegica, som er en af det Kongelige Biblioteks ypperste skatte, og som efter hans død erhvervedes til biblioteket for en livrente til datteren. I over 50 år havde Müller samlet disse kobberstik (4-5000), ordnet dem systematisk og forfattet en udførlig håndskreven katalog over dem; hans søn Adam Gottlob Müller udgav en udsigt over hele samlerværket i 1796.

Da den nyserhvervede Wasserschlebeske Samling af kobbere og overhovedet alle kobberstikkene på det Kongelige Bibliotek skulle ordnes, og der i den anledning 1783 nedsattes en kommission, var Müller medlem af denne; dette kæmpearbejde, systematisk ordning af 76244 kobbere, varede fra 1783-90; det udførtes dog hovedsagelig af Johannes Wiedewelt.

Müller var medudgiver af Beskrivelse over danske Mønter og Medailler i den kongl. Samling (1791).

Han havde i 1763 ægtet Marthe Sophie Garboe, datter af konsistorialråd Garboe i Tikøb; hun døde 20. februar 1780.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af F.J. Meier i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 11. bind, side 578, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.