Folketingsvalget 2015
Folketingsvalget 2015 var et valg til Folketinget i Kongeriget Danmark og fandt sted torsdag den 18. juni 2015. Der blev valgt 175 medlemmer fra Danmark, samt to fra hhv. Færøerne og Grønland, dvs. i alt 179 medlemmer.
Valgets største mandatfremgang kunne noteres af Dansk Folkeparti, som blev det største borgerlige parti, og hvis fremgang bl.a. medførte, at de fire partier i "blå blok" opnåede 90 mandater og dermed flertal i Folketinget. Derfor blev der efter valget udskrevet en ny dronningerunde.
Bemærkelsesværdigt var også at det nye parti Alternativet opnåede næsten 5 % af stemmerne. Desuden havde såvel Socialdemokratiet, Liberal Alliance som Enhedslisten pæn fremgang i mandattallet. Som valgets tabere ansås SF, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti samt især Venstre, der alle gik tilbage. Et markant træk var, at Dansk Folkeparti især i Sydjylland og på Sjælland i flere opstillingskredse blev største parti – herunder i hele Sydjyllands Storkreds på nær Esbjerg Bykredsen og Vardekredsen. Kristendemokraterne nåede ikke over spærregrænsen.
Valgets resultat var usædvanligt ved, at de ikke-regeringsbærende partier opnåede ikke mindre end 73 mandater tilsammen, hvilket var mere end resultatet efter Jordskredsvalget i 1973. Det var et resultat, der fik Lars Trier Mogensen til at betegne det som "hofteskredsvalget",[2] mens Informations Christian Jensen før valget havde betegnet det som "fravalget".[3]
Den "blå blok" bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti opnåede flertal, men blev spået en svær tid eftersom blokken skulle spænde over vidt forskellige finanspolitiske valgløfter.[4]
I alt 29.920 vælgere stemte blankt, hvilket svarer til 0,84 % af alle afgivne stemmer.[5]
Valgdato
[redigér | rediger kildetekst]I henhold til Grundlovens § 32 skulle valget, ifølge Justitsministeriets fortolkning, falde senest den 14. september 2015, da det seneste folketingsvalg blev afholdt den 15. september 2011, altså fire år tidligere. Statsministeren, formelt dog regenten, kunne dog til enhver tid inden udskrive Folketingsvalg.[6][7]
Den 27. maj 2015 kl. 11:08 meddelte statsminister Helle Thorning-Schmidt under et pressemøde i Statsministeriets Spejlsalen, at der ville blive udskrevet valg til afholdelse den 18. juni 2015.[8][9][10] Senere samme dag udskrev Margrethe II ved åbent brev nyvalg til Folketinget.[11]
Brevstemmer kunne indgives i perioden fra 28. maj til 16. juni 2015.[12] Ved en fejl tillod og modtog Aarhus Kommune allerede den 27. maj 17 brevstemmer.[13] Disse blev sidenhen erklæret ugyldige.[13]
Folketingsvalget på Færøerne blev afholdt på samme dato som i Danmark.[14] I Grønland kunne rigsombudsmanden vælge at fastsætte en anden dag for afholdelsen,[15] men den 27. maj udsendte rigsombudsmanden en bekendtgørelse, hvorefter valget lige som i de andre rigsdele skulle afholdes den 18. juni 2015.[16]
Opstillingsberettigede partier
[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Folketingsvalg (afsnit: Berettigelse til opstilling)Der var opstillingsberettigede partier i Danmark, på Færøerne og i Grønland.
Danmark
[redigér | rediger kildetekst]De partier, der opnåede valg til Folketinget ved seneste afholdte valg og fortsat var repræsenteret, havde ret til at deltage i folketingsvalget – det vil sige at de automatisk var opstillingsberettigede.
Nye partier, der ønskede at deltage i valget, skulle anmeldes for økonomi- og indenrigsministeren senest kl. 12:00 femten dage før afholdelsen, dvs. den 3. juni 2015.[17][18] Sammen med anmeldelsen skulle partiet indlevere et antal vælgererklæringer, der mindst svarede til 1/175 af samtlige gyldige stemmer, der blev afgivet ved det sidste folketingsvalg.[19][20][21] Ved det valg blev der afgivet 3.545.368 gyldige stemmer,[22] og et nyt parti skulle derfor indsamle mindst 20.260 vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget.[21] Disse krav blev opfyldt af to partier: Alternativet[23][24] og Kristendemokraterne.[25][26]
Den 27. maj 2015 manglede Nationalpartiet endnu 6.500 godkendte vælgererklæringer.[27][28] Partiet erklærede derfor dagen efter, at det ville opstille syv kandidater uden for partierne, da de ikke nåede det nødvendige antal godkendte erklæringer.[29] Partiet kritiserede i den forbindelse, at kommunerne kunne være adskillige måneder om at godkende erklæringerne.[30] Ifølge partiets egne oplysninger havde de (pr. maj 2015) skaffet henved 30.000 stillere, hvoraf lidt over halvdelen endnu ikke var godkendt ved folketingsvalgets udskrivelse.[31][32]
Følgende partier var opstillingsberettigede til folketingsvalget 2015:[33]
| Parti | Partibogstav | Partileder |
|---|---|---|
| Socialdemokratiet | A | Helle Thorning-Schmidt |
| Radikale Venstre | B | Morten Østergaard |
| Det Konservative Folkeparti | C | Søren Pape Poulsen |
| SF – Socialistisk Folkeparti | F | Pia Olsen Dyhr |
| Liberal Alliance | I | Anders Samuelsen |
| Kristendemokraterne | K | Stig Grenov |
| Dansk Folkeparti | O | Kristian Thulesen Dahl |
| Venstre – Danmarks liberale parti | V | Lars Løkke Rasmussen |
| Enhedslisten – De Rød-Grønne | Ø | Kollektiv ledelse |
| Alternativet | Å | Uffe Elbæk |
- Da ledelsen i Enhedslisten er kollektiv, var det den politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, der repræsenterede partiet ved eksempelvis partilederrunder.
Grønland
[redigér | rediger kildetekst]Siden folketingsvalget 2001 har partierne Inuit Ataqatigiit og Siumut besat de to grønlandske mandater. De to partier fik tilsammen næsten 80% af stemmerne ved det foregående valg.[34]
| Parti | Liste | Partileder |
|---|---|---|
| Inuit Ataqatigiit | IA | Sara Olsvig |
| Siumut | S | Kim Kielsen |
| Demokraatit (Demokraterne) | D | Anda Uldum |
| Atassut | A | Knud Kristiansen |
| Partii Naleraq | PN | Hans Enoksen |
| Partii Inuit | PI | Nikku Olsen |
Færøerne
[redigér | rediger kildetekst]De færøske folketingsmedlemmer har siden folketingsvalget 1998 fordelt sig med ét medlem fra hver af de politiske blokke ("rød blok" og "blå blok").
| Parti | Liste | Partileder |
|---|---|---|
| Fólkaflokkurin (Folkeflokken) | A | Jørgen Niclasen |
| Sambandsflokkurin (Sambandspartiet) | B | Kaj Leo Johannesen |
| Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet) | C | Aksel V. Johannesen |
| Sjálvstýrisflokkurin (Selvstyrepartiet) | D | Jógvan Skorheim |
| Tjóðveldi (Republikanerne) | E | Høgni Hoydal |
| Framsókn (Fremskridt) | F | Poul Michelsen |
| Miðflokkurin (Centerpartiet) | H | Jenis av Rana |
| Uttanflokkalistin (løsgænger) | X | Zakarias Wang |
Meningsmålinger
[redigér | rediger kildetekst]- Uddybende artikel: Meningsmålinger forud for Folketingsvalget 2015.
Meningsmålingerne viste skiftende flertal for "blå blok" og "rød blok". Helt frem til valgdagen var meningsmålingerne ikke enige om hvilken blok, der ville få flertal.
Meningsmålinger på Færøerne fra 2015 viste, at situationen var uændret siden valget i 2011. Sambandsflokkurin (siden 1909 tilknyttet Venstres gruppe i Folketinget – Sambandsflokkurin er antiseparatistisk), som støtter blå blok, står til at få det ene mandat, mens Javnaðarflokkurin, som støtter rød blok (siden 1948 tilknyttet Socialdemokraternes gruppe i Folketinget), står til at få det andet mandat.[35] Javnaðarflokkurin var ret neutrale med hensyn til separatisme, mens Ejdesgaard var formand, men den nuværende formand Aksel V. Johannesen hælder mere til at bevare forbindelsen til Danmark, som den er nu, end til separatisme.[36] En meningsmåling fra 9. juni 2015 viste, at Sambandsflokkurin stod til at få 26,1 %, mens Javnaðarflokkurin stod til at få 24,6 %. Tjóðveldi fik i undersøgelsen en tredjeplads med 20,6 %, mens Fólkaflokkurin, som støtter blå blok, fik en fjerdeplads med 15,3 %.[37] Da Tjóðveldi i starten af juni 2015 præsenterede deres valgprogram til folketingsvalget, meddelte de, at de vil støtte den regering som vil anerkende, at Færøerne kan få sin egen grundlov, uden at Danmark blander sig.[38]
Valgresultatet
[redigér | rediger kildetekst]Danmark
[redigér | rediger kildetekst]Landsresultat
[redigér | rediger kildetekst]
I Danmark var der 4.145.105 stemmeberettigede. Der blev afgivet 3.560.060 stemmer, hvilket gav en valgdeltagelse på 85,89 %. Heraf var 3.518.987 stemmer gyldige, og de fordelte sig på partierne som angivet nedenfor.[39]
| Parti | Partileder | Stemmer | Mandater | |||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | % | Antal | +/– | |||
| Danmark | ||||||
| Socialdemokraterne | Helle Thorning-Schmidt | 924.940 | 26,3% | 47 | +3 | |
| Dansk Folkeparti | Kristian Thulesen Dahl | 741.746 | 21,1% | 37 | +15 | |
| Venstre, Danmarks Liberale Parti | Lars Løkke Rasmussen | 685.188 | 19,5% | 34 | −13 | |
| Enhedslisten | Kollektiv ledelse | 274.463 | 7,8% | 14 | +2 | |
| Liberal Alliance | Anders Samuelsen | 265.129 | 7,5% | 13 | +4 | |
| Alternativet | Uffe Elbæk | 168.788 | 4,8% | 9 | +9 | |
| Radikale Venstre | Morten Østergaard | 161.009 | 4,6% | 8 | −9 | |
| Socialistisk Folkeparti (F) | Pia Olsen Dyhr | 147.578 | 4,2% | 7 | −9 | |
| Det Konservative Folkeparti | Søren Pape Poulsen | 118.003 | 3,4% | 6 | −2 | |
| Kristendemokraterne | Stig Grenov | 29.077 | 0,8% | - | - | |
| Uden for partierne | 3.066 | 0,1% | - | - | ||
| I alt gyldige stemmer | 3.518.987 | 100,0% | 175 | |||
| Ugyldige stemmer | 41.073 | |||||
| I alt afgivne stemmer | (Valgdeltagelse:85,89%) | 3.560.060 | ||||
Landsdelsresultater
[redigér | rediger kildetekst]I alle tre landsdele blev Socialdemokraterne det største parti.
| Landsdel | A | B | C | F | I | K | O | V | Ø | Å | Øvr. |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Landsdel Hovedstaden | 24,6 % | 7,1 % | 4,1 % | 5,2 % | 9,2 % | 0,5 % | 16,2 % | 14,7 % | 11,0 % | 7,2 % | 0,1 % |
| Landsdel Sjælland-Syddanmark | 26,6 % | 3,2 % | 2,8 % | 3,7 % | 6,7 % | 0,6 % | 25,6 % | 20,6 % | 6,6 % | 3,4 % | 0,0 % |
| Landsdel Midtjylland-Nordjylland | 27,4 % | 3,8 % | 3,4 % | 3,8 % | 6,9 % | 1,3 % | 20,5 % | 22,5 % | 6,2 % | 4,1 % | 0,1 % |
Storkredsresultater
[redigér | rediger kildetekst]I otte ud af de ti storkredse blev Socialdemokraterne det parti, der opnåede flest stemmer, mens Dansk Folkeparti og Venstre blev størst i én storkreds hver.
| Landsdel | Storkreds | A | B | C | F | I | K | O | V | Ø | Å | Øvr. |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Landsdel Hovedstaden |
Københavns Storkreds | 22,3 % | 9,4 % | 3,1 % | 6,5 % | 8,8 % | 0,4 % | 11,4 % | 10,3 % | 16,4 % | 11,2 % | 0,2 % |
| Københavns Omegns Storkreds | 29,1 % | 5,4 % | 4,5 % | 4,7 % | 8,4 % | 0,4 % | 20,1 % | 14,8 % | 8,2 % | 4,4 % | 0,2 % | |
| Nordsjællands Storkreds | 22,6 % | 6,1 % | 5,3 % | 3,9 % | 11,4 % | 0,6 % | 18,8 % | 20,6 % | 6,3 % | 4,5 % | 0,0 % | |
| Bornholms Storkreds | 33,5 % | 1,6 % | 1,7 % | 2,8 % | 4,0 % | 2,9 % | 19,9 % | 20,3 % | 8,4 % | 5,0 % | - | |
| Landsdel Sjælland-Syddanmark |
Sjællands Storkreds | 27,9 % | 3,2 % | 2,9 % | 3,9 % | 6,2 % | 0,4 % | 25,6 % | 19,6 % | 6,7 % | 3,5 % | 0,0 % |
| Fyns Storkreds | 28,9 % | 3,4 % | 3,5 % | 4,4 % | 6,5 % | 0,4 % | 21,8 % | 18,2 % | 8,5 % | 4,5 % | - | |
| Sydjyllands Storkreds | 23,5 % | 3,1 % | 2,2 % | 3,0 % | 7,5 % | 1,1 % | 28,4 % | 23,5 % | 5,1 % | 2,6 % | - | |
| Landsdel Midtjylland-Nordjylland |
Østjyllands Storkreds | 27,3 % | 4,9 % | 2,8 % | 4,4 % | 8,3 % | 1,0 % | 18,9 % | 18,7 % | 7,4 % | 6,1 % | 0,2 % |
| Vestjyllands Storkreds | 24,5 % | 2,8 % | 4,9 % | 3,6 % | 5,9 % | 2,3 % | 21,3 % | 27,4 % | 4,5 % | 2,6 % | 0,0 % | |
| Nordjyllands Storkreds | 30,0 % | 3,1 % | 2,7 % | 3,3 % | 5,9 % | 0,9 % | 21,9 % | 23,2 % | 6,1 % | 2,8 % | 0,0 % |
Kredsresultater
[redigér | rediger kildetekst]
Socialdemokraterne blev største parti i 61 af de 92 opstillingskredse. I 17 af kredsene, fortrinsvis i Sydjyllands og Sjællands Storkreds, blev Dansk Folkeparti det største parti. Venstre opnåede flest stemmer i 12 af kredsene, primært i Vestjyllands Storkreds. Og endelig blev Enhedslisten det største parti i to opstillingskredse i Københavns Storkreds.
| Storkreds | Valgkreds | A | B | C | F | I | K | O | V | Ø | Å | Øvr. |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Københavns Storkreds |
Østerbrokredsen | 23,0 % | 11,0 % | 3,3 % | 6,3 % | 11,0 % | 0,4 % | 8,3 % | 11,5 % | 13,9 % | 11,1 % | 0,1 % |
| Sundbyvesterkredsen | 22,5 % | 9,2 % | 2,4 % | 6,4 % | 9,7 % | 0,4 % | 12,1 % | 10,5 % | 15,7 % | 11,0 % | 0,2 % | |
| Indre Bykredsen | 19,3 % | 11,9 % | 3,7 % | 6,1 % | 12,2 % | 0,2 % | 5,7 % | 11,3 % | 16,2 % | 13,3 % | 0,2 % | |
| Sundbyøsterkredsen | 22,6 % | 8,3 % | 2,3 % | 6,6 % | 8,3 % | 0,4 % | 13,6 % | 10,1 % | 16,6 % | 11,0 % | 0,3 % | |
| Nørrebrokredsen | 17,5 % | 11,0 % | 1,5 % | 7,5 % | 6,3 % | 0,3 % | 5,4 % | 5,9 % | 26,5 % | 17,9 % | 0,3 % | |
| Bispebjergkredsen | 22,4 % | 7,9 % | 2,1 % | 6,8 % | 6,5 % | 0,6 % | 12,0 % | 7,3 % | 22,0 % | 12,1 % | 0,3 % | |
| Brønshøjkredsen | 25,5 % | 7,5 % | 2,7 % | 7,8 % | 6,9 % | 0,5 % | 14,4 % | 9,8 % | 15,9 % | 8,7 % | 0,2 % | |
| Valbykredsen | 25,3 % | 8,0 % | 2,6 % | 6,9 % | 7,9 % | 0,5 % | 13,9 % | 9,8 % | 15,8 % | 8,9 % | 0,3 % | |
| Vesterbrokredsen | 19,7 % | 10,7 % | 1,9 % | 7,3 % | 8,1 % | 0,2 % | 7,9 % | 7,4 % | 20,8 % | 15,8 % | 0,2 % | |
| Falkonerkredsen | 21,4 % | 12,4 % | 5,9 % | 6,0 % | 10,8 % | 0,3 % | 8,2 % | 12,4 % | 12,0 % | 10,5 % | 0,2 % | |
| Slotskredsen | 22,2 % | 9,7 % | 5,9 % | 5,6 % | 10,6 % | 0,4 % | 11,2 % | 13,2 % | 12,3 % | 8,7 % | 0,2 % | |
| Tårnbykredsen | 27,3 % | 4,0 % | 3,5 % | 4,2 % | 7,0 % | 0,3 % | 27,0 % | 15,6 % | 7,4 % | 3,5 % | 0,1 % | |
| Københavns Omegns Storkreds |
Gentoftekredsen | 17,4 % | 9,1 % | 10,1 % | 3,2 % | 17,5 % | 0,3 % | 10,5 % | 21,3 % | 5,2 % | 5,3 % | 0,0 % |
| Lyngbykredsen | 23,3 % | 9,0 % | 7,0 % | 4,6 % | 12,5 % | 0,4 % | 12,4 % | 18,4 % | 6,6 % | 5,8 % | 0,1 % | |
| Gladsaxekredsen | 29,8 % | 6,7 % | 3,1 % | 5,4 % | 7,7 % | 0,5 % | 17,5 % | 13,7 % | 10,0 % | 5,6 % | 0,1 % | |
| Rødovrekredsen | 33,8 % | 3,8 % | 2,9 % | 5,0 % | 5,6 % | 0,7 % | 22,2 % | 12,2 % | 9,6 % | 4,1 % | 0,1 % | |
| Hvidovrekredsen | 31,8 % | 3,6 % | 2,4 % | 5,1 % | 5,7 % | 0,4 % | 25,4 % | 12,3 % | 9,2 % | 3,7 % | 0,4 % | |
| Brøndbykredsen | 33,0 % | 3,3 % | 2,9 % | 4,9 % | 5,6 % | 0,3 % | 25,8 % | 13,1 % | 7,7 % | 2,8 % | 0,3 % | |
| Taastrupkredsen | 30,2 % | 3,8 % | 4,0 % | 5,4 % | 5,3 % | 0,4 % | 23,9 % | 12,9 % | 9,8 % | 4,1 % | 0,2 % | |
| Ballerupkredsen | 34,3 % | 3,5 % | 2,4 % | 4,2 % | 6,0 % | 0,5 % | 24,1 % | 13,9 % | 7,6 % | 3,5 % | 0,1 % | |
| Nordsjællands Storkreds |
Helsingørkredsen | 25,3 % | 5,3 % | 6,2 % | 4,0 % | 9,6 % | 0,4 % | 21,0 % | 14,5 % | 8,2 % | 5,4 % | 0,0 % |
| Fredensborgkredsen | 18,5 % | 7,0 % | 7,6 % | 3,2 % | 15,2 % | 0,4 % | 15,9 % | 23,1 % | 4,9 % | 4,0 % | 0,0 % | |
| Hillerødkredsen | 22,3 % | 5,0 % | 3,5 % | 4,1 % | 9,3 % | 1,4 % | 21,2 % | 21,4 % | 6,8 % | 4,9 % | 0,0 % | |
| Frederikssundkredsen | 26,5 % | 3,1 % | 2,7 % | 4,7 % | 6,5 % | 0,4 % | 25,0 % | 19,6 % | 7,3 % | 4,0 % | 0,0 % | |
| Egedalkredsen | 24,6 % | 7,0 % | 4,7 % | 3,8 % | 11,1 % | 0,4 % | 17,5 % | 20,5 % | 6,1 % | 4,3 % | 0,0 % | |
| Rudersdalkredsen | 18,1 % | 9,0 % | 7,6 % | 3,4 % | 16,9 % | 0,3 % | 12,1 % | 23,1 % | 4,9 % | 4,5 % | 0,0 % | |
| Bornholms Storkreds |
Rønnekredsen | 36,8 % | 1,6 % | 1,9 % | 2,7 % | 3,6 % | 2,5 % | 20,2 % | 18,7 % | 7,7 % | 4,3 % | - |
| Aakirkebykredsen | 30,3 % | 1,7 % | 1,5 % | 2,8 % | 4,4 % | 3,2 % | 19,6 % | 21,8 % | 9,0 % | 5,7 % | - | |
| Sjællands Storkreds |
Lollandkredsen | 35,6 % | 1,3 % | 3,4 % | 4,1 % | 3,0 % | 0,3 % | 25,9 % | 16,5 % | 7,4 % | 2,4 % | 0,0 % |
| Guldborgsundkredsen | 31,9 % | 2,0 % | 2,4 % | 3,3 % | 3,8 % | 0,5 % | 29,1 % | 17,0 % | 7,2 % | 2,8 % | 0,0 % | |
| Vordingborgkredsen | 29,8 % | 2,4 % | 2,4 % | 3,7 % | 4,8 % | 0,3 % | 25,0 % | 18,7 % | 7,8 % | 4,9 % | 0,0 % | |
| Næstvedkredsen | 32,9 % | 2,2 % | 2,9 % | 3,2 % | 6,6 % | 0,4 % | 24,6 % | 17,8 % | 6,3 % | 3,0 % | 0,0 % | |
| Faxekredsen | 25,0 % | 2,5 % | 3,3 % | 4,0 % | 6,3 % | 0,4 % | 28,6 % | 20,5 % | 6,2 % | 3,2 % | 0,1 % | |
| Køgekredsen | 25,0 % | 3,8 % | 2,9 % | 6,4 % | 7,2 % | 0,3 % | 23,7 % | 21,4 % | 5,9 % | 3,4 % | 0,1 % | |
| Grevekredsen | 23,9 % | 3,4 % | 3,1 % | 2,7 % | 9,1 % | 0,3 % | 26,0 % | 24,5 % | 4,7 % | 2,3 % | 0,0 % | |
| Roskildekredsen | 26,0 % | 6,0 % | 3,3 % | 5,4 % | 8,2 % | 0,4 % | 18,7 % | 19,1 % | 7,7 % | 5,2 % | 0,0 % | |
| Holbækkredsen | 28,0 % | 4,4 % | 3,1 % | 3,3 % | 6,1 % | 0,4 % | 23,4 % | 19,9 % | 7,8 % | 3,6 % | 0,0 % | |
| Kalundborgkredsen | 27,4 % | 2,5 % | 2,3 % | 3,2 % | 4,6 % | 0,3 % | 29,5 % | 19,5 % | 7,0 % | 3,6 % | 0,0 % | |
| Ringstedkredsen | 26,0 % | 3,5 % | 3,3 % | 3,9 % | 6,3 % | 0,5 % | 26,5 % | 19,4 % | 6,8 % | 3,9 % | 0,0 % | |
| Slagelsekredsen | 27,4 % | 3,0 % | 2,4 % | 3,2 % | 6,3 % | 0,4 % | 28,2 % | 19,3 % | 6,8 % | 3,0 % | 0,0 % | |
| Fyns Storkreds |
Odense Østkredsen | 30,1 % | 4,6 % | 2,8 % | 5,7 % | 7,7 % | 0,5 % | 17,5 % | 12,5 % | 12,7 % | 5,9 % | - |
| Odense Vestkredsen | 30,6 % | 3,7 % | 3,7 % | 5,1 % | 7,3 % | 0,4 % | 20,7 % | 15,1 % | 8,8 % | 4,6 % | - | |
| Odense Sydkredsen | 26,5 % | 5,0 % | 4,5 % | 4,9 % | 8,8 % | 0,6 % | 17,5 % | 18,7 % | 8,5 % | 5,1 % | - | |
| Assenskredsen | 28,8 % | 2,6 % | 3,1 % | 3,5 % | 6,1 % | 0,4 % | 24,9 % | 20,2 % | 6,8 % | 3,5 % | ||
| Middelfartkredsen | 29,2 % | 2,8 % | 3,3 % | 3,7 % | 6,1 % | 0,4 % | 24,7 % | 21,2 % | 5,6 % | 2,9 % | - | |
| Nyborgkredsen | 33,4 % | 2,1 % | 2,9 % | 4,0 % | 5,2 % | 0,4 % | 23,9 % | 18,5 % | 6,7 % | 3,1 % | - | |
| Svendborgkredsen | 26,4 % | 2,9 % | 3,1 % | 4,2 % | 5,2 % | 0,3 % | 23,2 % | 17,6 % | 10,7 % | 6,3 % | - | |
| Faaborgkredsen | 26,7 % | 2,8 % | 4,3 % | 4,0 % | 5,2 % | 0,4 % | 23,3 % | 22,0 % | 7,3 % | 4,1 % | - | |
| Sydjyllands Storkreds |
Sønderborgkredsen | 25,3 % | 4,3 % | 1,8 % | 2,4 % | 7,2 % | 0,5 % | 30,4 % | 21,5 % | 4,3 % | 2,2 % | - |
| Aabenraakredsen | 21,9 % | 3,3 % | 1,8 % | 2,3 % | 7,0 % | 1,0 % | 31,8 % | 24,5 % | 4,5 % | 2,0 % | - | |
| Tønderkredsen | 21,3 % | 2,6 % | 2,0 % | 2,4 % | 7,3 % | 1,7 % | 29,4 % | 26,7 % | 4,6 % | 2,1 % | - | |
| Esbjerg Bykredsen | 28,1 % | 2,8 % | 1,8 % | 3,7 % | 6,6 % | 0,7 % | 26,2 % | 18,3 % | 9,1 % | 2,7 % | - | |
| Esbjerg Omegnskredsen | 23,3 % | 2,6 % | 2,3 % | 3,3 % | 7,3 % | 0,9 % | 26,3 % | 26,1 % | 5,4 % | 2,5 % | - | |
| Vardekredsen | 18,7 % | 2,4 % | 1,6 % | 2,3 % | 6,7 % | 1,5 % | 28,5 % | 32,7 % | 3,7 % | 1,9 % | - | |
| Vejenkredsen | 21,2 % | 2,1 % | 2,1 % | 2,4 % | 7,2 % | 1,2 % | 30,0 % | 28,3 % | 3,6 % | 1,9 % | - | |
| Vejle Nordkredsen | 21,5 % | 3,9 % | 2,4 % | 3,1 % | 8,2 % | 1,5 % | 28,8 % | 22,5 % | 4,5 % | 3,6 % | - | |
| Vejle Sydkredsen | 24,5 % | 4,1 % | 2,1 % | 3,7 % | 8,9 % | 1,2 % | 26,2 % | 20,2 % | 5,4 % | 3,6 % | - | |
| Fredericiakredsen | 28,0 % | 2,5 % | 2,0 % | 3,4 % | 6,7 % | 0,8 % | 29,8 % | 17,5 % | 6,1 % | 3,1 % | - | |
| Kolding Nordkredsen | 22,7 % | 4,0 % | 3,1 % | 4,4 % | 9,8 % | 0,7 % | 23,6 % | 23,4 % | 5,2 % | 3,1 % | - | |
| Kolding Sydkredsen | 22,9 % | 3,3 % | 3,4 % | 4,1 % | 8,3 % | 1,3 % | 27,8 % | 21,1 % | 4,6 % | 3,1 % | - | |
| Haderslevkredsen | 24,3 % | 2,8 % | 2,2 % | 2,6 % | 7,0 % | 1,4 % | 28,3 % | 23,9 % | 5,0 % | 2,5 % | - | |
| Østjyllands Storkreds |
Århus Sydkredsen | 27,2 % | 6,7 % | 3,3 % | 5,0 % | 9,8 % | 0,7 % | 13,0 % | 17,8 % | 8,1 % | 8,1 % | 0,3 % |
| Århus Vestkredsen | 30,3 % | 5,3 % | 2,8 % | 4,9 % | 7,0 % | 1,2 % | 16,4 % | 14,8 % | 9,8 % | 7,1 % | 0,4 % | |
| Århus Nordkredsen | 27,4 % | 7,8 % | 2,6 % | 5,8 % | 8,8 % | 1,6 % | 11,7 % | 13,7 % | 10,9 % | 9,2 % | 0,4 % | |
| Århus Østkredsen | 23,3 % | 8,5 % | 3,4 % | 5,1 % | 11,6 % | 0,8 % | 10,0 % | 16,8 % | 9,5 % | 10,6 % | 0,3 % | |
| Djurskredsen | 27,2 % | 2,5 % | 2,3 % | 4,9 % | 5,9 % | 0,5 % | 24,9 % | 20,8 % | 5,8 % | 5,0 % | 0,1 % | |
| Randers Nordkredsen | 33,2 % | 2,3 % | 2,3 % | 3,1 % | 5,7 % | 0,8 % | 23,8 % | 19,2 % | 6,8 % | 2,6 % | 0,2 % | |
| Randers Sydkredsen | 29,8 % | 2,7 % | 2,6 % | 3,0 % | 7,0 % | 1,2 % | 23,2 % | 20,5 % | 6,4 % | 3,4 % | 0,2 % | |
| Favrskovkredsen | 27,4 % | 4,3 % | 3,2 % | 3,7 % | 6,8 % | 0,7 % | 22,4 % | 22,7 % | 5,0 % | 3,8 % | 0,1 % | |
| Skanderborgkredsen | 28,1 % | 4,5 % | 3,1 % | 4,1 % | 7,8 % | 0,6 % | 18,5 % | 21,4 % | 5,8 % | 6,0 % | 0,1 % | |
| Horsenskredsen | 26,6 % | 3,5 % | 2,5 % | 3,7 % | 9,8 % | 0,6 % | 24,7 % | 18,5 % | 6,6 % | 3,5 % | 0,2 % | |
| Hedenstedkredsen | 21,7 % | 2,5 % | 2,2 % | 2,4 % | 8,2 % | 2,4 % | 30,3 % | 24,2 % | 3,8 % | 2,3 % | 0,1 % | |
| Vestjyllands Storkreds |
Struerkredsen | 26,1 % | 2,1 % | 4,8 % | 4,4 % | 4,3 % | 1,7 % | 21,6 % | 28,7 % | 4,0 % | 2,3 % | 0,0 % |
| Skivekredsen | 30,5 % | 3,1 % | 3,0 % | 2,9 % | 4,9 % | 0,8 % | 20,8 % | 26,9 % | 5,1 % | 2,1 % | 0,0 % | |
| Viborg Vestkredsen | 26,3 % | 3,1 % | 8,6 % | 4,9 % | 5,8 % | 0,8 % | 19,2 % | 22,7 % | 5,3 % | 3,2 % | 0,0 % | |
| Viborg Østkredsen | 23,2 % | 2,8 % | 11,8 % | 3,8 % | 5,6 % | 1,3 % | 19,6 % | 25,3 % | 4,0 % | 2,6 % | 0,0 % | |
| Silkeborg Nordkredsen | 24,2 % | 3,2 % | 4,6 % | 3,8 % | 6,8 % | 1,9 % | 21,3 % | 25,1 % | 5,2 % | 3,9 % | 0,0 % | |
| Silkeborg Sydkredsen | 26,9 % | 4,3 % | 4,3 % | 4,7 % | 8,3 % | 0,9 % | 17,9 % | 20,8 % | 6,8 % | 5,2 % | 0,0 % | |
| Ikastkredsen | 21,6 % | 2,1 % | 3,4 % | 2,4 % | 5,4 % | 2,1 % | 27,5 % | 29,7 % | 3,7 % | 2,0 % | 0,0 % | |
| Herning Sydkredsen | 21,6 % | 3,0 % | 3,6 % | 3,4 % | 7,7 % | 2,9 % | 22,4 % | 28,9 % | 4,4 % | 2,3 % | 0,0 % | |
| Herning Nordkredsen | 19,8 % | 2,7 % | 3,5 % | 2,8 % | 6,5 % | 4,3 % | 22,8 % | 32,4 % | 3,3 % | 1,8 % | 0,0 % | |
| Holstebrokredsen | 29,3 % | 2,8 % | 3,5 % | 3,5 % | 5,7 % | 2,0 % | 20,6 % | 26,3 % | 4,1 % | 2,2 % | 0,1 % | |
| Ringkøbingkredsen | 19,2 % | 1,9 % | 3,1 % | 2,8 % | 4,6 % | 6,5 % | 22,4 % | 34,7 % | 3,1 % | 1,7 % | - | |
| Nordjyllands Storkreds |
Frederikshavnkredsen | 31,9 % | 2,0 % | 2,0 % | 2,7 % | 4,4 % | 0,9 % | 26,8 % | 22,1 % | 5,3 % | 1,8 % | 0,0 % |
| Hjørringkredsen | 27,7 % | 2,6 % | 5,3 % | 3,7 % | 4,6 % | 0,9 % | 23,7 % | 23,5 % | 5,6 % | 2,3 % | 0,0 % | |
| Brønderslevkredsen | 30,3 % | 2,2 % | 2,4 % | 3,2 % | 5,0 % | 0,9 % | 23,8 % | 24,9 % | 4,9 % | 2,2 % | 0,0 % | |
| Thistedkredsen | 31,9 % | 1,8 % | 2,4 % | 2,0 % | 4,2 % | 1,2 % | 21,7 % | 27,6 % | 4,9 % | 2,2 % | 0,0 % | |
| Himmerlandkredsen | 26,1 % | 2,9 % | 3,5 % | 2,9 % | 5,8 % | 0,7 % | 25,2 % | 26,2 % | 4,4 % | 2,2 % | 0,0 % | |
| Mariagerfjordkredsen | 29,4 % | 2,9 % | 2,2 % | 3,0 % | 5,7 % | 0,7 % | 24,5 % | 23,3 % | 5,4 % | 2,7 % | 0,1 % | |
| Aalborg Østkredsen | 32,1 % | 4,6 % | 2,0 % | 4,3 % | 7,4 % | 1,2 % | 17,9 % | 17,9 % | 8,7 % | 4,0 % | 0,0 % | |
| Aalborg Vestkredsen | 28,9 % | 4,4 % | 2,7 % | 3,8 % | 8,1 % | 0,6 % | 16,5 % | 23,6 % | 7,4 % | 3,9 % | 0,0 % | |
| Aalborg Nordkredsen | 31,0 % | 4,0 % | 2,1 % | 3,6 % | 7,4 % | 0,8 % | 18,9 % | 20,8 % | 7,7 % | 3,5 % | 0,0 % |
Mandatresultat
[redigér | rediger kildetekst]I Danmark blev der valgt 175 mandater, fordelt på 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater.
| Parti | Mandater i alt |
Hovedstaden | Sj.-Sydd. | Midt-Nordj. | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Kbhvn. | K.omegn | Nordsj. | Bornh. | Sjæll. | Fyn | Sydj. | Østj. | Vestj. | Nordj. | |||
| Socialdemokraterne | 47 | 4 | 4 | 3 | 1 | 8 (7K + 1T) | 5 (4K + 1T) | 5 | 7 (6K + 1T) | 4 | 6 (5K + 1T) | |
| Dansk Folkeparti | 37 | 2 | 3 | 3 (2K + 1T) | - | 7 (6K + 1T) | 4 (3K + 1T) | 6 | 5 (4K + 1T) | 3 | 4 | |
| Venstre, Danmarks Liberale Parti | 34 | 2 | 2 | 3 | 1 | 5 (4K + 1T) | 3 | 5 | 4 | 5 | 4 | |
| Enhedslisten | 14 | 3 | 1 | 1 | - | 2 (1K + 1T) | 2 (1K + 1T) | 1 | 2 (1K + 1T) | 1T | 1 | |
| Liberal Alliance | 13 | 2 (1K + 1T) | 1 | 2 (1K + 1T) | - | 1 | 1 | 2 (1K + 1T) | 2 (1K + 1T) | 1 | 1 | |
| Alternativet | 9 | 2 | 1T | 1T | - | 1T | 1T | - | 1 | 1T | 1T | |
| Radikale Venstre | 8 | 1 | 1T | 1T | - | 1T | - | 1T | 1 | 1T | 1T | |
| Socialistisk Folkeparti | 7 | 1 | 1T | 1T | - | 1 | 1T | - | 1T | - | 1T | |
| Det Konservative Folkeparti | 6 | - | 1T | 1T | - | 1T | 1T | - | 1T | 1T | - | |
Grønland
[redigér | rediger kildetekst]Valgresultatet på Grønland var følgende[40]:
| Parti | Liste | Stemmer 2015 |
% 2015 |
Stemmer 2011 |
% 2011 |
Ændring stemmer |
Ændring % |
Mandater | Ændring mandater |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Inuit Ataqatigiit | IA | 7.904 | 38,5 | 9.587 | 40,7 | -1.683 | -2,2 | 1 | 0 |
| Siumut | S | 7.831 | 38,2 | 8.374 | 35,6 | -543 | +2,6 | 1 | 0 |
| Demokraatit (Demokraterne) | D | 1.753 | 8,5 | 2.831 | 12,0 | -1.078 | -3,3 | 0 | 0 |
| Atassut | A | 1.526 | 7,4 | 1.706 | 7,2 | -180 | +0,2 | 0 | 0 |
| Partii Naleraq | PN | 962 | 4,7 | - | - | 962 | +4,7 | 0 | 0 |
Der var 41.048 stemmeberettigede. Heraf stemte 20.514 svarende til 49,98%.
Valgt blev:
- Aaja Chemnitz Larsen (IA) med 2.540 personlige stemmer,
- Aleqa Hammond (S) med 3.745 personlige stemmer.
Færøerne
[redigér | rediger kildetekst]Resultatet på Færøerne var[41]:
| Parti | Liste | Stemmer 2015 |
% 2015 |
Stemmer 2011 |
% 2011 |
Ændring stemmer |
Ændring % |
Mandater 2015 |
Ændring mandater |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Fólkaflokkurin (Folkeflokken) | A | 4.368 | 18,7 | 3.932 | 19,0 | +436 | -0,3 | 0 | 0 |
| Sambandsflokkurin (Sambandspartiet) | B | 5.500 | 23,5 | 6.361 | 30,8 | -861 | -7,3 | 0 | -1 |
| Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet) | C | 5.666 | 24,2 | 4.328 | 21,0 | +1.338 | +3,2 | 1 | 0 |
| Sjálvstýrisflokkurin (Selvstyrepartiet) | D | 403 | 1,7 | 481 | 2,3 | -78 | -0,6 | 0 | 0 |
| Tjóðveldi (Republikanerne) | E | 5.730 | 24,5 | 3.998 | 19,4 | +1.732 | +5,1 | 1 | +1 |
| Framsókn (Fremskridt) | F | 749 | 3,2 | - | - | +749 | +3,2 | 0 | 0 |
| Miðflokkurin (Centerpartiet) | H | 605 | 2,6 | 872 | 4,2 | -267 | -1,6 | 0 | 0 |
| Uttanflokkalistin (løsgænger) | 345 | 1,5 | 672 | 3.3 | -327 | -1,8 | 0 | 0 |
65,6 % af de stemmeberettigede stemte.
Valgt blev:
- Høgni Hoydal (Tj), der fik 1.477 personlige stemmer. Hoydal og Tjoðveldi valgte før valget, at hvis partiet fik et mandat valgt, så ville vedkommende ikke sidde i Lagtinget og Folketinget samtidig, derfor har Hoydal valgt at trække sig fra Folketinget til fordel for Lagtinget på Færøerne og erstattes af Magni Arge, der fik 1.082 personlige stemmer[42] Hoydal fik orlov fra Lagtinget den 22. juni 2015, Annita á Fríðriksmørk tiltrådte hans plads, mens han sammen med Magni Arge er i Danmark og forhandler med Lars Løkke Rasmussen. Der opstod forvirring omkring Hoydals plads i Folketinget lige efter folketingsvalget, da danske medier skrev at han havde søgt om orlov. Hoydal meldte ud på Facebook, at han vil søge om orlov fra Folketinget, men at han ikke er helt klar over, hvornår det sker, men at det sker snart. Lagtingsvalg vil blive udskrevet på Færøerne senest i slutningen af oktober 2015, og Hoydal ønsker at koncentrere sig fuldt ud om valgkampen til det forestående valg.[43] Magni Arge, som var direktør for Færøernes eneste flyselskab, Atlantic Airways, i atten år frem til 2013,[44][45] har ikke været aktiv i færøsk politik siden 1988 og var ikke lagtingsmedlem, da folketingsvalget afholdtes den 18. juni 2015.[46] Arge var opstillet til lagtingsvalget 1988 og var dengang også suppleant i lagtinget i en kort periode.[47]
- Sjúrður Skaale (JF), der fik 2.495 personlige stemmer.[48]
Valgte kandidater
[redigér | rediger kildetekst] Uddybende artikel: Folketingsmedlemmer valgt i 2015Fintællingen blev påbegyndt 19. juni kl. 08.00 (i praksis var den dog forberedt fra 05-06-tiden), bl.a. i Svanemøllehallen i København, hvor den foregik under politibeskyttelse. Den afklarede fordelingen af personlige mandater, men kunne teoretisk set også rykke mandater mellem partierne. Fintællingen er afsluttet 21. juni 2015, men kan genoptages, hvis der er relevante tvister.[49]
Flere tidligere markante politikere og tidligere ministre måtte forlade Folketinget. Den radikale social- og integrationsminister Manu Sareen opnåede ikke valg, da han i Københavns Storkreds blev slået af den tidligere SF'er Ida Auken. Heller ikke den tidligere konservative partiformand Lars Barfoed opnåede valg trods opstilling i den tidligere "sikre" konservative kreds Frederiksberg. Den radikale tidligere klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen tabte i kampen om det enlige radikale mandat i Sjællands Storkreds til Zenia Stampe. Venstres hidtidige finansordfører og tidligere skatteminister Peter Christensen opnåede heller ikke genvalg efter tab af personlige stemmer. Socialdemokraternes hidtidige minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen blev heller ikke genvalgt efter tab af personlige stemmer. SF's tidligere formand Annette Vilhelmsen blev heller ikke genvalgt, og partifællen Özlem Cekic tabte kampen om SF's enlige mandat i Københavns Storkreds til partiformanden Pia Olsen Dyhr. Heller ikke SFs mangeårige medlem Steen Gade opnåede genvalg.[50]
Det blev endvidere bemærket, at det ikke blev til mere end to kandidater med egentlig indvandrerbaggrund, der blev valgt til Folketinget ved dette valg, nemlig Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti og Yildiz Akdogan fra Socialdemokratiet.
Fejl i Sydjyllands Storkreds
[redigér | rediger kildetekst]I Sydjyllands Storkreds ytrede Konservative og Alternativet mishag over fejl ved udformningen af stemmesedlerne. Dette kunne som yderste konsekvens have medføre omvalg i Sydjylland, men det blev ikke tilfældet. Fejlen kunne have haft betydning for spidskandidaterne Mike Legarth og Kim Hyttel.[51]
Regeringsdannelse
[redigér | rediger kildetekst]Første dronningerunde
[redigér | rediger kildetekst]Dagen efter valget den 19. juni kl. 14 indkaldte Margrethe II til en dronningerunde på Amalienborg.[52] Lars Løkke Rasmussen blev udnævnt som kongelig undersøger med mandat til at forhandle en flertalsregering bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.[53][54] Søndag eftermiddag den 21. juni meddelte Lars Løkke "at det ikke lader sig gøre at etablere en flertalsregering."[55][56][57]
Anden dronningerunde
[redigér | rediger kildetekst]Den 22. juni 2015 kl. 10.00 påbegyndtes en ny dronningerunde[58] efter, at Lars Løkke Rasmussen den 21. juni 2015 sen aften havde opgivet at fuldføre opgaven som kongelig undersøger på det foreliggende kommisorium.[57] Et flertal blandt Folketingets partier pegede igen på Lars Løkke Rasmussen som kongelig undersøger.[59] Lars Løkke Rasmussen meldte den 26. juni 2015, at han forventede at kunne fremstille en ren Venstre-regering søndag den 28. juni 2015,[60] og den 28. juni blev da også offentliggjort, at han havde dannet sin Venstreregering. Alle ministrene på nær Jørn Neergaard Larsen var en del af Venstres folketingsgruppe.[61][62][63]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Mandat". Folketingets leksikon. Arkiveret fra originalen 7. juni 2019. Hentet 18. juni 2015.
- ^ "Hofteskredsvalget lammer Lars Løkke". Information. 18. juni 2015. Arkiveret fra originalen 27. juni 2015. Hentet 26. juni 2015.
- ^ Christian Jensen (28. maj 2015). "Fravalget". Information. Arkiveret fra originalen 5. juli 2015. Hentet 3. juli 2015.
- ^ Lars Trier Mogensen (20. juni 2015). "Alarmopkald fra 'den syge rødspætte'". Information. Arkiveret fra originalen 21. juni 2015. Hentet 20. juni 2015.
- ^ "Steen A. Jørgenssen: "Historisk mange stemte blankt til folketingsvalget" (Jyllandsposten 24.06.2015)". Arkiveret fra originalen 2. juli 2015. Hentet 24. juni 2015.
- ^ "Økonomi- og Indenrigsministeriet: Hvornår er der valg eller folkeafstemning?". Arkiveret fra originalen 28. april 2015. Hentet 28. april 2015.
- ^ "Politiko.dk: Har du et spørgsmål om valget, så få svaret her". Arkiveret fra originalen 30. maj 2015. Hentet 25. maj 2015.
- ^ "Alarmopkald fra 'den syge rødspætte'". Information. 27. maj 2015. Arkiveret fra originalen 27. juni 2015. Hentet 23. juni 2015.
- ^ Susie Skov (20. juni 2015). "Statsministeren har udskrevet valg". Nordjyske. Arkiveret fra originalen 28. maj 2015. Hentet 23. juni 2015.
- ^ Mads Brandsen. "Statsministeren udskriver valg: 18. juni skal du stemme". TV2. Arkiveret fra originalen 23. juni 2015. Hentet 23. juni 2015.
- ^ Åbent brev angående udskrivning af nyvalg til Folketinget Arkiveret 30. maj 2015 hos Wayback Machine. Åbent brev nr. 694 af 27. maj 2015.
- ^ "Brevstemme til folketingsvalg og folkeafstemninger". borger.dk.
- ^ a b Anette Helligsø (28. maj 2015). "Aarhus Kommune var en dag for tidligt ude med muligheden for at brevstemme". tv2oj.dk.
- ^ "https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=52813#K6 Lov om folketingsvalg på Færøerne, kapitel 6". Arkiveret fra originalen 28. maj 2015. Hentet 28. maj 2015.
{{cite web}}: Ekstern henvisning i|title= - ^ "Lov om folketingsvalg i Grønland, kapitel 5". Arkiveret fra originalen 28. maj 2015. Hentet 28. maj 2015.
- ^ "Bekendtgørelse om afholdelse af valg i Grønland til Folketinget" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 17. juni 2015. Hentet 2. juni 2015.
- ^ "Hvornår er der valg eller folkeafstemning?". valg.oim.dk. Arkiveret fra originalen 28. april 2015. Hentet 28. april 2015.
- ^ "Partierne". ft.dk. Arkiveret fra originalen 28. maj 2014. Hentet 23. juni 2015.
- ^ "Partier, der har ret til at deltage i folketingsvalg (§ 12)". retsinformation.dk. Arkiveret fra originalen 12. marts 2013. Hentet 23. juni 2015.
- ^ "Folketingsvalg - Partier og kandidater". ft.dk. Arkiveret fra originalen 23. juni 2015. Hentet 23. juni 2015.
- ^ a b Kasper B. Andersen (28. maj 2015). "OVERBLIK: 16 vigtige ord og begreber til valget". politik.tv2.dk.
- ^ Danmarks Statistiks bekendtgørelse af valgresultatet fra 2011
- ^ "Alternativet har samlet støtte nok til et folketingsvalg". DR. 23. februar 2015. Arkiveret fra originalen 23. februar 2015. Hentet 23. juni 2015.
- ^ "Nu kan Elbæk og co. stille op til Folketinget". Ekstra Bladet. 23. februar 2015. Arkiveret fra originalen 23. juni 2015. Hentet 23. juni 2015.
- ^ "Kristendemokraterne klar til Folketinget". altinget.dk. 4. marts 2015. Arkiveret fra originalen 23. juni 2015. Hentet 23. juni 2015.
- ^ "Sådan er det gået Danmarks nyeste partier". altinget.dk. 11. juni 2013. Arkiveret fra originalen 23. juni 2015. Hentet 23. juni 2015.
- ^ "Nationalpartiet har en uge til den sidste slutspurt". fyens.dk. 27. maj 2015. Arkiveret fra originalen 2. august 2015. Hentet 23. juni 2015.
- ^ "Nationalpartiet har en uge til den sidste slutspurt". information.dk. 27. maj 2015. Arkiveret fra originalen 23. juni 2015. Hentet 23. juni 2015.
- ^ "Introduktion til folketingsvalg". faktalink.dk. Arkiveret fra originalen 24. juni 2015. Hentet 23. juni 2015.
- ^ "Nationalpartiet opstiller løsgængere". Arkiveret fra originalen 29. maj 2015. Hentet 29. maj 2015.
- ^ "Nationalpartiet opgiver at stille op til valget". kristeligt-dagblad.dk. 29. maj 2015. Arkiveret fra originalen 23. juni 2015. Hentet 23. juni 2015.
- ^ Julie Sørensen (29. maj 2015). "Nationalpartiet: Vi havde 30.000 vælgererklæringer". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 23. juni 2015. Hentet 23. juni 2015.
- ^ "Økonomi- og Indenrigsministeriet: Opstillingsberettigede partiers adresser m.v." Arkiveret fra originalen 23. november 2013. Hentet 13. april 2013.
- ^ "Valgresultater FQ11 - Hele landet". Arkiveret fra originalen 23. juni 2015. Hentet 23. juni 2015.
- ^ jn.fo - Veljarakanning: Sjúrður og Edmund verða afturvaldir (Meningsmåling: Sjúrður og Edmund bliver genvalgt) Arkiveret 12. juni 2015 hos Wayback Machine (færøsk)
- ^ - Føroyingar vilja hava andstøðuna til valdið (Færinger vil have oppositionen til magten) Arkiveret 14. juni 2015 hos Wayback Machine(færøsk)
- ^ in.fo - Sambandið vinnur fólkatingsvalið (Sambandsflokken vinder folketingsvalget) Arkiveret 12. juni 2015 hos Wayback Machine(færøsk)
- ^ in.fo - Reyður, bláur og hvítur flokkur (Rødt, blåt og hvidt parti) Arkiveret 23. september 2015 hos Wayback Machine (færøsk)
- ^ "Danmarks Statistik - Folketingsvalg torsdag 18. juni 2015 - Resultater - Hele landet". Arkiveret fra originalen 11. august 2019. Hentet 22. juni 2015.
- ^ "kilde: valg.gl". Arkiveret fra originalen 22. juni 2015. Hentet 22. juni 2015.
- ^ "kilde: Rigsombudsmanden" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 22. juni 2015. Hentet 22. juni 2015.
- ^ ""Færøsk stemmesluger trækker sig fra Folketinget" (Jyllandsposten 22.06.2015)". Arkiveret fra originalen 24. juni 2015. Hentet 22. juni 2015.
- ^ Facebook.com offentlig kommentar fra Høgni Hoydal om Tjóðveldis politik omkring det at sidde i Lagtinget og Folketinget
- ^ in.fo - Magni Arge fortíð í Atlantsflog (Magni Arge historie i Atlantic Airways) Arkiveret 24. juni 2015 hos Wayback Machine, skrevet af Jón Brian Hvidtfeldt 16.11.2013 (23:36)
- ^ kvf.fo - Magni Arge skiftur út (Magni Arge udskiftet) Arkiveret 24. juni 2015 hos Wayback Machine, skrevet af Ingi Samuelsen den 17.11.2013 - 09:11
- ^ in.fo - Magni Arge á fólkating Arkiveret 24. juni 2015 hos Wayback Machine, skrevet af Eirikur Lindenskov den 31.05.2015 (19:18)
- ^ in.fo - 12 stilla upp fyri Tjóðveldi (12 opstillet for Tjóðveldi) Arkiveret 24. juni 2015 hos Wayback Machine, skrevet af Danjal av Rana den 01.06.2015 (12:10)
- ^ "kvf.fo - Fólkatingsval 18. juni 2015". Arkiveret fra originalen 19. juni 2015. Hentet 23. juni 2015.
- ^ "Økonomi- og indenrigsministeriet:Folketingsvalget torsdag den 18. juni 2015 – stemmesedler og opslag" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 22. juni 2015. Hentet 22. juni 2015.
- ^ ""Disse politiske profiler er ude" (Jyllandsposten 19.06.2015)". Arkiveret fra originalen 23. juni 2015. Hentet 22. juni 2015.
- ^ Jesper Haue Hansen (19. juni 2015). "Fejl på stemmesedler kan føre til omvalg i tre kommuner". Jyllandsposten. Arkiveret fra originalen 24. juni 2015. Hentet 21. juni 2015.
- ^ "Dronningerunden begynder klokken 14". viborg-folkeblad.dk. 19. juni 2015. (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Ritzau (22. juni 2015). "Løkke skal forsøge at danne borgerlig flertalsregering". sn.dk. Arkiveret fra originalen 24. juni 2015. Hentet 23. juni 2015.
- ^ Ritzau (19. juni 2015). "Første forsøg: Løkke prøver at danne flertalsregering". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 20. juni 2015. Hentet 23. juni 2015.
- ^ Ritzau (21. juni 2015). "Løkke opgiver at danne en flertalsregering". Jyllandsposten. Arkiveret fra originalen 24. juni 2015. Hentet 22. juni 2015.
- ^ Johan Blem Larsen (21. juni 2015). "Løkke opgiver flertalsregering". DR. Arkiveret fra originalen 24. juni 2015. Hentet 23. juni 2015.
- ^ a b Ritzau (21. juni 2015). "Lars Løkke opgiver at danne flertalsregering". Information. Arkiveret fra originalen 23. juni 2015. Hentet 23. juni 2015.
- ^ Maja Lærke Maach (22. juni 2015). "Om igen: Løkke går til dronningen med to kort på hånden". DR. Arkiveret fra originalen 24. juni 2015. Hentet 23. juni 2015.
- ^ David Attardo (22. juni 2015). "Efter dronningerunden: Løkke har bolden - her er mulighederne". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 24. juni 2015. Hentet 23. juni 2015.
- ^ Johan Blem Larsen (26. juni 2015). "Lars Løkke vil danne ren Venstre-regering". DR. Arkiveret fra originalen 28. juni 2015. Hentet 27. juni 2015.
- ^ Karen Clement; Astrid Søndberg (28. juni 2015). "OVERBLIK: Her er Danmarks nye regering". TV2. Arkiveret fra originalen 30. juni 2015. Hentet 28. juni 2015.
- ^ "Danmark har fået en ny regering". Venstre. 28. juni 2015. Arkiveret fra originalen 1. juli 2015. Hentet 28. juni 2015.
- ^ Steen A. Jørgenssen (28. juni 2015). "Her er hele Lars Løkkes ministerhold". Jyllandsposten. Arkiveret fra originalen 6. juli 2015. Hentet 28. juni 2015.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Kandidater (fra Danmark) til Folketingsvalget 2015 (Dækker ikke Færøerne og Grønland). Arkiveret 7. februar 2015 hos Wayback Machine
- Samlet liste over alle folketingskandidater 2015 Arkiveret 21. juni 2015 hos Wayback Machine
Resultater
[redigér | rediger kildetekst]- Danmarks Statistik - Folketingsvalg torsdag 18. juni 2015 Arkiveret 20. juni 2015 hos Wayback Machine (dansk)
- Grønland Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine (dansk) (grønlandsk) (engelsk)
Denne artikel er en del af: politik og regering i Danmark. | |||||||||
 |  | ||||||||
| |||||||||