Spring til indhold

Fully Integrated Robotized Engine

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Fiat Fire-motor)
Fully Integrated Robotized Engine

FIRE-motoren (engelsk for "Fully Integrated Robotized Engine") er en motorserie fra Fiat-koncernen, udviklet i joint venture med den italienske designer Rodolfo Bonetto.[1] Disse motorer fremstilles på fuldautomatisk vis på et robotbånd ("Robogate"), hvilket gør motoren billigere at fremstille end forgængeren.

FIRE afløste fra midten af 1980'erne løbende den lille Fiat OHV-motor, som i sin grundkonstruktion var identisk med motoren fra 1950'ernes Fiat 600. FIRE er en firecylindret rækkemotor med fem hovedlejer, støbejernsblok og tandremsdreven, overliggende knastaksel, letmetaltopstykke med parallelt hængende ventiler.

Motoren er siden 1985 blevet fremstillet i flere forskellige versioner med slagvolume fra 769 til 1368 cm³ med otte ventiler og i den såkaldte "Super-FIRE" version med 16 ventiler på 999 cm³ (Brasilien) eller 1242 hhv. 1368 cm³ (Europa).

FIRE-motoren blev første gang benyttet i Y10-modellen fra Fiats datterselskab Lancia, fulgt af Fiat Uno og Panda.

Den i 2003 introducerede 1368 cm³-version findes med såvel 8 som 16 ventiler; i 2005 blev den præsenteret i en udgave med variabel indsugningsmanifold og udstødningsgastilbageføring benævnt "StarJet". I 2006 kom der en turboladet 1368 cm³-motor ("T-Jet"), og i 2009 fulgte en version med det elektrohydrauliske ventilstyresystem MultiAir.

Brændstoftilførslen fandt oprindeligt sted med en enkelt Weber-karburator. Gennem årene blev motoren videreudviklet med først SPI (singlepoint/monopoint), MPI (multipoint) og til sidst SMPI (sequential multi point injection). FIRE-motoren benyttes også i Formula 750 i en let modificeret version.

FIRE-motoren findes hhv. fandtes i følgende varianter:

  • 769 cm³ (0,8 liter) − 65 mm boring × 58 mm slaglængde
    • 8V (1986−1992)
  • 999 cm³ (1,0 liter) − 70 mm boring × 64,9 mm slaglængde
    • 8V (1986−1993)
    • 8V SPI (1987−2003)
    • 16V SMPI (1998−2003, kun Brasilien)
    • 8V SMPI Flexifuel (2005−, kun Brasilien)
  • 1108 cm³ (1,1 liter) − 70 mm boring × 72 mm slaglængde
    • 8V (1983−1993)
    • 8V SPI (1993−2000)
    • 8V SMPI (2001−)
  • 1242 cm³ (1,2 liter) − 70,8 mm boring × 78,9 mm slaglængde
    • 8V SPI (1993−1999)
    • 8V MPI (1993−1999)
    • 8V SMPI (1993−2009)
    • 8V SMPI VVT (2007−)
    • 16V SMPI (1998−2009)
  • 1368 cm³ (1,4 liter) − 72 mm boring × 84 mm slaglængde
    • 8V (2005−)
    • 8V VVT (2005−)
    • 8V Flexifuel (2005−, kun Brasilien)
    • 16V (2003−)
    • 16V StarJet VVT (2005−)
    • 16V T-Jet (2006−)
    • 16V MultiAir (2009−)
    • 16V MultiAir Turbo (2009−)

Anvendelsesområder

[redigér | rediger kildetekst]

Som en bestanddel af det i 2009 indgåede joint venture med Chrysler begyndte Chrysler at producere FIRE-motorerne på deres fabrik i Dundee, Michigan.[2][3] Chryslers første FIRE-motor, en 1,4 FIRE MultiAir med 100 hk, blev monteret i en Fiat 500 i 2010.[4]

  1. ^ "OLIVARI – Rodolfo Bonetto (på engelsk)". Arkiveret fra originalen den 17. marts 2011. Hentet 23. august 2014.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  2. ^ Joseph, Noah (10. januar 2011). "Fiat increases stake in Chrysler to 25%" (engelsk). Autoblog. Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 23. august 2014.
  3. ^ Fiat increases ownership of Chrysler Group LLC from 20% to 25% Arkiveret 13. maj 2013 hos Wayback Machine (hentet 23. august 2014, på engelsk)
  4. ^ Cappa, Nick (17. december 2009). "Chrysler Group LLC Introduces Fiat's 1.4-liter, In-line 4-cylinder, Fully Integrated Robotized Engine with Multiair Technology to Powertrain Lineup" (engelsk). Chrysler Group LLC. Hentet 23. august 2014.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]