Spring til indhold

Falkejagt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Falkonér)
To falkonerer fra De arte venandi cum avibus fra 1240'erne.
En mongolsk mand inspicerer sin kongeørn (Aquila chrysaetos), før han konkurrerer i en ørnejagtkonkurrence i det nordlige Mongoliet.

Falkejagt eller rovfuglejagt er jagt på vilde dyr i deres naturlige habitat ved hjælp af rovfugl. Ved falkejagt kan målet være at fange både små og store dyr; ofte er egern og kaniner byttet. En person, der driver falkejagt kaldes en falkoner. Han bruger også andre rovfugle end falke: i moderne tid er særligt den rødhalede våge, det brunskuldrede våge og vandrefalke brugt til falkejagt, men også andre falke og ørne kan også bruges.

Falkejagt bruges også til underholdning ved bl.a. festivaler og middelaldermarkeder.

I Danmark er falkejagt tilladt med bestået falkonerprøve.[1]

Falkejagt blev udviklet i Mellemøsten og Asien omkring år 2000 f.Kr.[2][3] Falken var et symbol på mongolske stammer.[4] I middelalderens Europa var falkejagt et symbol på adel, og der var mange restriktioner, så kun de kongelige og adelige kunne jage med rovfugle. Populariteten toppede i 1500-tallet og gik derefter langsomt tilbage. I 1670 etablerede Christian 5. FalkonergårdenFrederiksberg til opdræt og salg af rovfugle til falkejagt.

I Storbritannien oplevede jagtformen en opblomstring i 1800- og 1900-tallet, hvor der blev udgivet adskillige bøger om emnet.[5] I Nordamerika blev traditionen genoplivet i 1900-tallet.[6]

I dag er falkejagt udbredt over det meste af verden. Moderne radiosendere, der gør det muligt for falkonererne at genfinde deres dyr, hvis de flyver væk, har gjort fuglenes levetid længere. I 2021 kom det på UNESCOs liste over immateriel kulturarv.[7]

  1. ^ Falkonerprøven Arkiveret 17. juni 2019 hos Wayback Machine. Miljøstyrelsen. Hentet 17/6-2019
  2. ^ Vejledning for Falkonerer Arkiveret 17. juni 2019 hos Wayback Machine. danskfalkejagtklub.dk. Hentet 17/6-2019
  3. ^ "The Asian Conference on the Social Sciences (ACSS)" (PDF). ACSS. Arkiveret (PDF) fra originalen 8. maj 2016. Hentet 29. oktober 2017.
  4. ^ https://web.archive.org/web/20160701171441/http://www.mefrg.org/images/manp/educational%20resources/teachers%20notes%20-%20falconry%20in%20mongolia%20-%20english.pdf
  5. ^ Mitchell, EB (1971) [1900], The art & practice of hawking (7th udgave), Newton, MA: Charles T. Branford. 291 pp.
  6. ^ A brief history of North American Falconry, NAFA, arkiveret fra originalen 2015-04-08.
  7. ^ "Falconry, a living human heritage - intangible heritage - Culture Sector - UNESCO". unesco.org. Hentet 2021-12-18.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]