Spring til indhold

FN's sikkerhedsråd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra FN’s sikkerhedsråd)
FN's sikkerhedråds mødelokale i New York

De Forenede Nationers Sikkerhedsråd er den gren af de Forenede Nationer, der er ansvarlig for opretholdelsen af international fred og orden. Organets beføjelser fremgår af FN-pagten, og involverer fredsbevarende operationer, etablering af internationale sanktioner, samt brug af militær magt.

Historisk

[redigér | rediger kildetekst]
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.

Sikkerhedsrådet har fem permanente medlemmer: USA, Frankrig, Folkerepublikken Kina, Rusland og Storbritannien. De fem permanente medlemmer blev udvalgt på baggrund af den geopolitiske magtbalance i kølvandet på 2. verdenskrig. Populært sagt så er det 2. verdenskrigs sejrherrer, der gør krav på de permanente pladser. I forbindelse med Den kinesiske borgerkrig, der resulterede i de to Kina'er (Taiwan og Folkerepublikken Kina), var der i en kort periode kamp mellem USSR og USA om hvem der sad med. Dette skal ses i forlængelse af, at de permanente medlemmers magtbeføjelser er ganske betydelige; enhver vedtagen beslutning kan nedstemmes af et permanent medlem (se: vetoret). Udover de fem permanente medlemmer er der ti valgte medlemmer, der i dag sidder i perioder på 2 år.

Rådet har hovedansvaret for verdens sikkerhedsproblemer. Rådet er dog handlingslammet, hvis et af de faste medlemmer nedlægger veto mod et forslag. Dette er sket adskillige gange, hvilket fra tid til anden forårsager en ophedet diskussion, da enkelte af de permanente medlemmer dårligt kan retfærdiggøre deres vetoret. Sikkerhedsrådet kan pålægge FN's medlemslande at deltage i økonomiske, kommunikationsmæssige og militære sanktioner mod en stat som repræsenterer en trussel mod freden.

Danmark i Sikkerhedsrådet

[redigér | rediger kildetekst]

Danmark har tidligere været valgt som medlem af Sikkerhedsrådet i fire perioder: 1953–54, 1967–68, 1985–86 og 2005–2006.[1] Desuden har Danmark siden 1948 stillet militære styrker til rådighed for FN's fredsbevarende styrker, som er underlagt Sikkerhedsrådet.[2]

I perioden 2025-26 bliver Danmark endnu en gang en del af rådet. Her vil delegationens fokus i perioden blandt andet være på sikkerhedsmæssig forebyggelse, folkeret og ligestilling.[3]

Resolutioner

[redigér | rediger kildetekst]
Se også Se også: Liste over FN's Sikkerhedsråds resolutioner.

Sikkerhedsrådet kan vedtage resolutioner og beslutninger, ligesom andre FN-organer. Generelt anses resolutioner vedtaget af Sikkerhedsrådet, der handler i henhold til FN-pagtens kapitel VII, som værende bindende for medlemslande.[4] Dette er i overensstemmelse med FN-pagtens artikel 25.[5]

Reformering af Sikkerhedsrådet

[redigér | rediger kildetekst]

Reformering af Sikkerhedsrådet kan bl.a. omfatte spørgsmål om rådets sammensætning (antallet af medlemmer, geografisk repræsentation, fordeling af permanente medlemmer m.m.), vetoret, arbejdsmetoder og ansvarsområder i relation til Generalforsamlingen.[6] Enhver reformering og ændring af Sikkerhedsrådet vil kræve en ændring af den eksisterende FN-pagt.[7][8]Ændringer af denne sker i henhold til artikel 108 i FN-pagten, som kræver, at to tredjedele af FN's medlemslande ved en afstemning i Generalforsamlingen godkender ændringen, hvorefter to tredjedele af medlemsstaterne ligeledes skal ratificere ændringen. Desforuden skal alle de permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet – som har vetoret – ligeledes godkende og ratificere ændringen.[7][8][5]

FN-pagten er blevet ændret fem gange:[8]

  • 1965: Artikel 23 blev ændret for at udvide Sikkerhedsrådet fra 11 til 15 medlemmer
  • 1965: Artikel 27 blev ændret for at øge det nødvendige antal Sikkerhedsrådsstemmer fra 7 til 9
  • 1965: Artikel 61 blev ændret for at udvide Det Økonomiske og Sociale Råd fra 18 til 27 medlemmer
  • 1968: Artikel 109 blev ændret for at ændre kravene med hensyn til en generalkonference af medlemsstaterne for at revidere FN-pagten
  • 1973: Artikel 61 blev ændret igen for yderligere at udvide Det Økonomiske og Sociale Råd fra 27 til 54 medlemmer

Udvidelse

[redigér | rediger kildetekst]

Diskussioner om udvidelse af Sikkerhedsrådet – heriblandt udvidelse af dets permanente medlemmer – har pågået siden 1992.[7] Tyskland førte i 2004 en kampagne for at få et permanent plads i Sikkerhedsrådet, hvor den tyske kansler Gerhard Schröder i august 2004 bl.a. udtalte, at "Tyskland har ret til et sæde".[9] Et af forslagene gik angiveligt her på en model med tre niveauer, hvor man ville bibeholde de fem permanente medlemmer, men ville tilføje et nyt niveau med lande som Tyskland og Japan, der skiftevis ville sidde i Sikkerhedsrådet for en 5-årig periode.[9] Tyskland har efterfølgende gentagende gange presset på for at udvide og sikre sig en permanent plads i Sikkerhedsrådet; eksempelvis gav Olaf Scholz udtryk for dette ønske i september 2022.[10]

Nogle lande – heriblandt Italien og Nederland – har udtrykt ønske om et fælles europæisk sæde i Sikkerhedsrådet.[11]

Rusland har opfordret til at udvide Sikkerhedsråd for at give mere repræsentation til asiatiske, afrikanske og latinamerikanske lande for at bryde – hvad de betegner – som "vestlig dominans".[12] Således har Rusland eksempelvis ydret støtte til, at Indien og Brasilien skulle blive permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet.[13][14]

Den 21. marts 2005 opfordrede FN's daværende generalsekretær Kofi Annan, at FN nåede til enighed om udvidelse af Sikkerhedsrådet til i alt 24 medlemmer i en plan, der blev omtalt som "In Larger Freedom". Annan gav to alternativer til implementering, men specificerede ikke, hvilket forslag han foretrak:[15]

  • Plan A tilskyndede til dannelsen af seks nye permanente medlemmer plus tre nye ikke-permanente medlemmer (dermed i alt 24 medlemmer af Sikkerhedsrådet).[16]
  • Plan B tilskyndede til dannelsen af otte nye pladser i en ny klasse af medlemmer af Sikkerhedsrådet plus én ny ikke-permanent plads. Den nye klasse af medlemmer af Sikkerhedsrådet, skulle sidde i en 4-årig periode med mulighed for forlængelse.

Aktuelle sammensætning

[redigér | rediger kildetekst]

Permanente medlemslande med vetoret

[redigér | rediger kildetekst]

Ikke-permanente medlemslande

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Danmark i FNs Sikkerhedsråd". Arkiveret fra originalen 15. maj 2006. Hentet 11. maj 2006.
  2. ^ "FN's fredsbevarende operationer". Udenrigsministeriet. Hentet 7. juni 2024.
  3. ^ Udenrigsministeriet (6. juni 2024) Danmark opnår valg til FN’s Sikkerhedsråd for de kommende to år. ritzau. Hentet 7. juni 2024.
  4. ^ "Are UN resolutions binding?". ask.un.org. Hentet 16-08-2023
  5. ^ a b "FN-pagten" unric.org. 16-08-2023
  6. ^ Also see letter from the Chairman Arkiveret 19. december 2009 hos Wayback Machine, Zahir Tanin, of the intergovernmental negotiations on the question of equitable representation and increase in the membership of the Security Council and other matters related to the Council
  7. ^ a b c "FAQ | Process – What is the process for Security Council reform?". un.org. Hentet 16-08-2023
  8. ^ a b c "Can the UN Charter be amended, and how many times has this occurred?". ask.un.org/. Arkiveret fra originalen 3. april 2023. Hentet 17. marts 2022.
  9. ^ a b "German Hopes for U.N. Security Council Seat Dampened", Deutsche Welle, 20 August 2004. Retrieved 14 May 2006.
  10. ^ Noyan, Oliver (22. september 2022): "Germany pushes for permanent membership in UN Security Council". EURACTIV. Hentet 16-08-2023
  11. ^ Riegert, Bernd (23. september 2004): "Europe's UN Security Council Ambitions". DW. Hentet 16-08-2023
  12. ^ Reuters (30. juni 2023): "Russia's Lavrov Calls for UN Security Council Membership to Be Expanded". U.S. News. Hentet 16-08-2023
  13. ^ Den 25. september 2022: "Russia backs India, Brazil for permanent membership in U.N. Security Council" The Hindu. Hentet 16-08-2023
  14. ^ Den. 24. juni 2020: "Russia supports India's bid for a permanent seat in UN Security Council". DD News. Hentet 16-08-2023
  15. ^ "Business & Financial News, U.S & International Breaking News | Reuters". Reuters. Arkiveret fra originalen 28. juni 2005. Hentet 22. november 2005.
  16. ^ Karen A. Mingst and Margaret P. Karns, The United Nations in the 21st Century (United States: Westview Press, 2012),51.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=FN%27s_sikkerhedsråd&oldid=11865701"