Spring til indhold

Frants Andreas Lorck

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra F.A. Lorck)
Frants Andreas Lorck
Personlig information
Født21. november 1841 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død2. november 1914 (72 år) Rediger på Wikidata
Svendborg, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseVekselerer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Frants Andreas Lorck (født 21. november 1841 i København, død 2. november 1914 i Svendborg) var en dansk vekselerer.[1]

Lorck var søn af vinhandler Niels Ferdinand Lorck (1817-1844) og Johanne Marie Jürgensen (1821-1899). Han blev uddannet i bankierfirmaet J. S. Salomonsen & Co. (grundlagt af Isak Salomon Salomonsen). Efter 10 års ansættelse skiftede han i 1866 til vekselererfirmaet Martin Cohen & Co., hvor han var prokurist og ifølge Dansk Biografisk Leksikon reelt fungerede som kompagnon.[1]

Lorck var i en årrække formand for Kursnoteringsudvalget. Han var desuden aktiv i flere velgørende foretagender. Han blev udnævnt til etatsråd i 1896 og konferensråd i 1911. Han blev ridder af Dannebrog i 1883, dannebrogsmand i 1892 og kommandør af 2. grad af Dannebrogordenen i 1907.[1]

Han blev i 1876 gift med billedhugger Cecilie Danielsine Caroline Schmidt (1851-1926). Lorck blev malet af Otto Bache i 1903. Bache lavede også en tuschtegning af ham. Lorck er portrætteret på gruppebillederne Fra Københavns Børs (1895) af P.S. Krøyer og Aftenselskab hos Familien Moresco (1906) af Laurits Tuxen.[1]

  1. ^ a b c d Jens Vestberg (1938), "Lorck, Frants Andreas", Dansk Biografisk Leksikon (2. udgave), vol. 14, s. 450