Den Bosniakisk-kroatiske Føderation

Billedet viser et kort over Bosnien-Hercegovina med en opdeling, der repræsenterer de to hovedpolitiske enheder i landet: Føderationen Bosnien-Hercegovina (blå) og Republika Srpska (grå). Disse to entiteter blev etableret efter Dayton-fredsaftalen i 1995, som afsluttede krigen i Bosnien. Føderationen Bosnien-Hercegovina består hovedsageligt af bosniakker og kroater, mens Republika Srpska primært er befolket af serbere. Det stribede område i nordøst (distriktet Brčko) er en selvstyrende enhed under fælles suverænitet af begge enheder og nyder en særlig status under international administration. Denne opdeling afspejler landets komplekse politiske og etniske struktur.

Føderationen Bosnien-Hercegovina (FBiH) (bosnisk og kroatisk: Federacija Bosne i Hercegovine, serbisk: Федерација Босне и Херцеговине) er en af de to entiteter, som udgør staten Bosnien-Hercegovina. Denne entitet blev skabt som følge af Washington-aftalen i 1994 og officielt etableret ved Dayton-fredsaftalen i 1995. Den anden entitet i landet er Republika Srpska.

Oprettelsen af Føderationen Bosnien-Hercegovina var en nødvendig løsning på den interne konflikt mellem bosniakker og kroater under Borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina (1992–1995). Washington-aftalen, der blev underskrevet den 18. marts 1994, skabte grundlaget for fælles styring af de områder, der var kontrolleret af bosniakker og kroater, og afsluttede dermed den væbnede konflikt mellem disse to grupper, som havde stået i åben krig siden 1993.

Den bredere borgerkrig blev afsluttet med Dayton-fredsaftalen i 1995, der anerkendte Føderationen Bosnien-Hercegovina som en af landets to entiteter, parallelt med Republika Srpska. Denne administrative opdeling blev anset som et afgørende skridt mod at sikre fred og stabilitet i regionen.

Føderationen Bosnien-Hercegovina dækker omkring 51 % af Bosnien-Hercegovinas samlede areal og er beliggende i den vestlige og centrale del af landet. Sarajevo fungerer både som hovedstad for Føderationen og for hele staten Bosnien-Hercegovina.

Ifølge folketællingen i 2013 havde Føderationen Bosnien-Hercegovina en befolkning på omkring 2,2 millioner indbyggere. Den største etniske gruppe er bosniakker, som udgør ca. 70,4 % af befolkningen, efterfulgt af kroater med 22,4 % og serbere med 3,6 %. Borgerkrigen i 1990’erne medførte betydelige demografiske ændringer, herunder omfattende tvangsforflytninger og en forskydning i den etniske sammensætning i flere områder.

Føderationen Bosnien-Hercegovina er kendetegnet ved en kompleks politisk struktur med en høj grad af decentralisering. Entiteten er opdelt i 10 kantoner, som hver især nyder en betydelig autonomi. Disse kantoner har deres egne regeringer og parlamenter og er ansvarlige for en række politikområder, herunder sundhed, uddannelse og økonomisk udvikling.

På føderalt niveau består regeringen af en præsident, en regering og et tokammerparlament bestående af Repræsentanternes Hus og Folkets Hus. Denne politiske struktur er udformet for at sikre repræsentation af de to dominerende etniske grupper, bosniakker og kroater. Magtdelingen mellem disse grupper er fastlagt i Dayton-fredsaftalen og er en central del af føderationens politiske system.

Pr. 2022 var Lidija Bradara præsident for Føderationen Bosnien-Hercegovina, mens Nermin Nikšić fungerede som premierminister.

Økonomien i Føderationen er blandet med betydelige bidrag fra fremstillingssektoren, landbrug og turisme. Selvom Borgerkrigen efterlod langvarige økonomiske konsekvenser, har Føderationen i de senere år oplevet økonomisk vækst, særligt inden for eksport og infrastrukturudvikling. Der er dog fortsat udfordringer, herunder høj arbejdsløshed, korruption og regional fattigdom.

Bosnien-Hercegovina som helhed styres af et tredelt præsidentskab, som repræsenterer landets tre konstituerende folkegrupper: bosniakker, kroater og serbere. Hvert medlem af præsidentskabet vælges direkte af vælgerne fra den entitet, de tilhører – bosniakker og kroater fra Føderationen Bosnien-Hercegovina og serbere fra Republika Srpska. Magten i præsidentskabet roterer mellem de tre medlemmer, hvor hver præsident fungerer som statsoverhoved i otte måneder ad gangen inden for en fireårig valgperiode. Beslutninger i præsidentskabet træffes ved konsensus, hvilket indebærer, at alle tre medlemmer skal være enige om væsentlige nationale spørgsmål.

Pr. 2022 består præsidentskabet af Denis Bećirović (bosniakker), Željko Komšić (kroater) og Željka Cvijanović (serbere).

Dayton-fredsaftalen bidrog afgørende til at bringe fred og stabilitet til et land, der havde lidt under en ødelæggende borgerkrig. Dog har aftalen også været genstand for kritik, idet den har cementeret etniske opdelinger og gjort det vanskeligt at udvikle en sammenhængende national identitet. Dette har ført til hyppige politiske blokeringer og ineffektivitet i beslutningstagningen. På trods af disse udfordringer er Dayton-aftalen afgørende for den nuværende politiske og territoriale struktur i Bosnien-Hercegovina. Aftalen etablerede landet som en samlet stat bestående af de to entiteter, Føderationen Bosnien-Hercegovina og Republika Srpska, som begge har en høj grad af autonomi. Desuden indførte den det tredelte præsidentskab, som sikrer lige repræsentation af landets tre konstituerende folkegrupper i de centrale styringsorganer.