Spring til indhold

Humleby

Koordinater: 55°40′6″N 12°32′18″Ø / 55.66833°N 12.53833°Ø / 55.66833; 12.53833
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Fælledvejskvarteret)
Krydset mellem Jerichausgade og Küchlersgade i Humleby.

Humleby er en bebyggelse på Vesterbro i København nær Carlsberg og det tidligere Kongens Bryghus – heraf navnet. Husene er opført i 1885-91 af Arbejdernes byggeforening for arbejderne på det hedengangne skibsværft B&W. Byggeriet blev finansieret ved fællesindbetalinger blandt arbejderne, og husene blev fordelt ved lodtrækning, efterhånden som de stod færdige.

De 235 huse er karakteristiske tre-etagers rækkehuse efter engelsk forbillede og er tegnet af Frederik Bøttger, der stod bag over 1.100 huse for Arbejdernes Byggeforening, herunder også byggeriet KartoffelrækkerneØsterbro, der stilmæssigt minder om Humleby. I Humleby er den oprindelige stil dog bedre bevaret, idet det her ikke er tilladt at foretage ændringer i husenes ydre.

Boligerne fungerer i dag som ejerboliger, og mens de ved opførelsen blev opført på landbrugsjord, ligger de i dag centralt i byen.

Bissensgade med Carlsberg-siloen i baggrunden.

Man kan komme ind til Humleby fra enten Ny Carlsberg Vej eller Vesterfælledvej. Begge gader har endvidere huse, der også er en del af Humleby-bebyggelsen.

Humleby består af gaderne:

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om geografi i Københavns Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

55°40′6″N 12°32′18″Ø / 55.66833°N 12.53833°Ø / 55.66833; 12.53833