Spring til indhold

Danske temamønter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Eventyrmønter)

De danske temamønter er mønter udgivet i Danmark, hvor motiverne har et fælles tema. Danmarks Nationalbank har siden 2002 udsendt temamønter i serier, hvor 20-kronemønterne har haft tårne (2002-07), skibe (2007-12) og videnskabsteorier (2013) som tema, mens eventyrserien (2005-07) og polarserien (2007-09) har prydet 10-kronerne. Forsiden på alle temamønter har indtil nu været et portræt af Dronning Margrethe 2., først af Mogens Møller og siden af Lis Nogel, lavet i anledning af dronningens 70-års fødselsdag. Som samlerudgaver blev mønterne med videnskabsteorier også udsendt i sølv ligesom eventyr- og polarmønterne blev udsendt som samlerudgaver i sølv og guld. Temamønterne er også udsendt som cirkulationsmønter helt på linje med de almindelige 10- og 20-kronemønter.

Tårnmønterne

[redigér | rediger kildetekst]
Tårnmønterne.

Tårnmønterne er en serie på 10 temamønter, udsendt over en periode fra 2. december 2002 til 20. juni 2007. Tårnmønterne er alle udsendt som almindelige 20-kroner, og deres forside er den samme som på almindelige 20-kroner. På bagsiden er der derimod motiver af forskellige tårne og en enkelt gruppe af varder. Efter 2007 blev Tårnmønterne afløst af en ny serie, Skibsmønterne.

Den første mønt havde motivet Aarhus Rådhus i anledning af arkitekten Arne Jacobsens 100-årsfødselsdag.[1]

Dato Tårn Kunstner
2. december 2002 Århus Rådhustårn Lis Nogel
1. maj 2003 Børsens Dragetårn Karin Lorentzen
20. november 2003 Christiansborgs Slotstårn Hans Pauli Olsen
31. marts 2004 Gåsetårnet Tina Maria Nielsen
2. august 2004 Svaneke Vandtårn Morten Stræde
28. januar 2005 Landet Kirke Øivind Nygård
15. september 2005 Nólsoy Fyr Hans Pauli Olsen
15. februar 2006 Gråsten Slot Sys Hindsbo
27. september 2006 Tre Brødre Niels Motzfeldt
20. juni 2007 Københavns Rådhustårn Lis Nogel

Eventyrmønterne

[redigér | rediger kildetekst]
Eventyrmønterne.

Eventyrmønterne er en serie på 5 forskellige temamønter, udsendt i 3 forskellige udgaver: En almindelig 10-krone, en 10-krone i sølv (999 Ag) og en 10-krone i guld (900 Au). Den første mønt blev udsendt den 31. marts 2005 og den sidste mønt blev udsendt den 25. oktober 2007. Forsiden på mønterne er den samme som på almindelige 10-kroner, mens der på bagsiden er motiver inspireret af H.C. Andersens eventyr.

Året 2005 blev valgt i anledning af H.C. Andersens 200-års fødselsdag.[2]

Dato Motiv Kunstner
31. marts 2005 Den grimme ælling Hans Pauli Olsen
20. oktober 2005 Den lille Havfrue Tina Maria Nielsen
24. april 2006 Skyggen Bjørn Nørgaard
30. august 2006 Snedronningen Øivind Nygård
25. oktober 2007 Nattergalen Torben Ebbesen

Polarmønterne

[redigér | rediger kildetekst]
Polarmønterne.

Polarmønterne er en serie på 3 temamønter, den første mønt blev udsendt 26. marts 2007 og den sidste mønt blev udsendt den 23. februar 2009. Polarmønterne udsendtes i anledning af Det Internationale Polarår 2007-2009. Hver mønt blev udsendt i 3 varianter: En almindelig 10-krone (1,2 millioner eksemplarer), en 10-krone i sølv (999 Ag) og en 10-krone i grønlandsk guld (900 Au). Mønterne deler forside med almindelige 10-kroner, mens der på bagsiden findes forskellige motiver fra polarområderne.[3]

Data Motiv Kunstner
26. marts 2007 En isbjørn Niels Motzfeldt
26. februar 2008 Motiv inspireret af Slædepatruljen Sirius Margrete Sørensen
23. februar 2009 Nordlys Morten Stræde

Skibsmønterne

[redigér | rediger kildetekst]
Skibsmønterne.
Følgende mønter mangler: Kajak - Konebåd, Emma Mærsk, Hjejlen og Fiskekutter.

Skibsmønterne er en møntserie fra Den Kgl. Mønt med motiver af danske skibe præget på ellers almindelige 20-kroner. Der blev i perioden 2007-2012 udsendt 12 skibsmønter i 300.000-1.000.000 eksemplarer for hver.

Serien består af forskellige skibstyper, der er udvalgt så de dækker en så bred del af dansk søfartshistorie som muligt. Der findes en søsterserie af 20-kroner, Tårnmønterne og to søsterserier af 10-kroner, Polarmønter og Eventyrmønter.

Den første mønt fik inspektionsskibet Vædderen som motiv i anledning af Galathea 3-ekspeditionens hjemkomst, mens den tiende mønt fik dampskibet Hjejlen som motiv i anledning af 150-året for skibets bygning.[4]

Dato Skib Kunstner
25. april 2007 Vædderen Øivind Nygård
10. september 2007 Fregatten Jylland Hans Pauli Olsen
17. april 2008 Selandia Torben Ebbesen
8. august 2008 Havhingsten Erik Varming
22. september 2008 Kongeskibet Dannebrog Henrik Wiberg
27. maj 2009 Fyrskib XVII Karin Lorentzen
2. november 2009 Færøbåd Hans Pauli Olsen
29. november 2010 Kajak - Konebåd Niels Motzfeldt
18. marts 2011 Emma Mærsk Torben Ebbesen
8. juni 2011 Hjejlen Henrik Wiberg
29. maj 2012 M/F Kong Frederik IX Elisabeth Toubro
11. december 2012 Fiskekutter Margrete Sørensen

Videnskabsmønterne

[redigér | rediger kildetekst]
Videnskabsmønterne med Niels Bohrs atomteori og Tycho Brahes Stella Nova.

Videnskabsmønterne er en møntserie fra Den Kgl. Mønt med motiver af danske videnskabsmænds teorier på ellers almindelige 20-kroner. Som noget nyt i danske temamøntserier blev alle mønter udsendt samme dag; den 7. oktober 2013.

Den første mønt fik Niels Bohrs atommodel som motiv i anledning af denne models 100-års jubilæum.

Serien består af 4 almindelige 20-kroner i aluminiumsbronze, til cirkulation og nogle i en særlig proof version og 4 500-kronemønter i sølv.[5]

Videnskabsmand Teori
Niels Bohr Atomteori
H.C. Ørsted Elektromagnetisme
Ole Rømer Lysets hastighed
Tycho Brahe Stella Nova

Produktionstal er:

20-krone til cirkulation:

  • Niels Bohr: 268.000 stk.
  • H.C.Ørsted: 286.000 stk.
  • Ole Rømer: 300.000 stk.
  • Tycho Brahe: 300.000 stk.

20-krone i proof version:

  • Niels Bohr: 1.976 stk.
  • H.C.Ørsted: 1.987 stk.
  • Ole Rømer: 2.146 stk.
  • Tycho Brahe: 2.000 stk.

500-krone sølv:

  • Niels Bohr: 3.981 stk.
  • H.C.Ørsted: 3.521 stk.
  • Ole Rømer: 3.577 stk.
  • Tycho Brahe: 3.600 stk.
  1. ^ "Danmarks Nationalbank - Tårnmønter". nationalbanken.dk. 10. februar 2014. Hentet 6. marts 2017.
  2. ^ "Danmarks Nationalbank - Eventyrmønter". nationalbanken.dk. 10. februar 2014. Hentet 6. marts 2017.
  3. ^ "Danmarks Nationalbank - Polarmønter". nationalbanken.dk. 10. februar 2014. Hentet 6. marts 2017.
  4. ^ "Danmarks Nationalbank - Skibsmønter". nationalbanken.dk. 10. februar 2014. Hentet 6. marts 2017.
  5. ^ "Danmarks Nationalbank - Videnskabsmønter". nationalbanken.dk. 10. februar 2014. Hentet 6. marts 2017.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]