Spring til indhold

Et Folkesagn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Et folkesagn)
Et Folkesagn
Titelvignet fra klavernoderne til balletten Et Folkesagn
OriginaltitelEt Folkesagn
Koreografi afAugust Bournonville
Musik afJ.P.E. Hartmann
Niels W. Gade
Libretto afAugust Bournonville
Premiere20. marts 1854
StedDet Kongelige Teater
BalletkompagniDen Kongelige Ballet
Karakter(er)Hilda
Muri
Diderik
Viderik
Frøken Birthe
Junker Ove
Fru Kirstine
Hr. Mogens
Cathrine
Morten
Else
Dorthe
Scenografi afDekoration: C.F. Christensen og Troels Lund
Kostumer: Edvard Lehmann
Genreromantisk ballet

Et Folkesagn er en romantisk ballet i tre akter skabt af den danske koreograf og balletmester August Bournonville til Den Kongelige Ballet i 1854. Den foregår i Jylland i 1500-tallet og handler om de to forbyttede piger bjergpigen Hilda, der bor hos troldene men er et forbyttet menneske, og adelsfrøkenen Birthe, der er forlovet med Junker Ove men i virkeligheden er en trold. Historien slutter med, at de finder tilbage til deres respektive verdener, og Hilda bliver gift med Junker Ove.

Musikken til balletten er skrevet af to forskellige komponister. Niels W. Gade skrev musikken til første og tredje, mens J.P.E. Hartmann skrev musikken til andet akt. Niels W. Gades brudevals, der traditionelt danses ved bryllupper i Danmark, er komponeret til Et Folkesagn.

Balletten regnes som et af Bournonvilles hovedværker og har siden premieren været opført i ubrudt tradition på Det Kongelige Teater. I 1991 havde Det Kongelige Teater repremiere på balletten med kostumer og scenografi af Dronning Margrethe.

Balletten er filmatiseret i 1908 ved Nordisk Films produktion af samme navn.

Spire
Denne artikel om ballet er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.