Spring til indhold

Hypernatriæmi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Essentiel hypernatriæmi)
Hypernatriæmi
Klassifikation
Information
NavnHypernatriæmi
Medicinsk fagområdeendokrinologi,
nefrologi Rediger på Wikidata
SKSDE87.0
ICD-10E87.0
ICD-9276.0
DiseasesDB6266
eMedicineemerg/263
PatientplusHypernatremia Rediger på Wikidata
MeSHD006955 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hypernatriæmi er en tilstand, hvor koncentrationen af natrium i blodet er højere (hyper) end normalt. Ved hypernatriæmi er blodplasma-natrium (P-Na+) over 146 mmol/l.

Man kan skelne mellem hypernatriæmi på baggrund af nedsat, normalt og øget totalt natrium i kroppen. Den hyppigste årsag til hypernatriæmi er vandmangel.

  • Nedsat total natrium: Gastrointestinale tab dvs. tab af natrium fra mavetarmkanalen. Kan ske ved opkasting og diare. Kan også ske ved tab fra nyrerne ved behandling med diuretika (vandrivende midler), hvorved salten tabes med urinen.
  • Øget totalt natrium: Dette ses ved øget indtag af natrium/saltvand.
  • Normalt totalt natrium: Dette ses ved vandmangel, essentiel hypernatriæmi (sjælden tilstand ved beskadigelse af tørstcentret i hypothalamus) og ved tab fra nyrerne ved tilstanden diabetes insipidus.

Hovedsymptomet er tørst (på nær ved beskadigelse af tørstcentret ved essentiel hypernatriæmi), senere cerebrale (hjerne) symptomer med forvirring, hallucinationer, tiltagende bevidsthedssløring stigende til koma. Muskelsvaghed, hyperrefleksi stigende til fokale og universelle kramper.

Symptomerne er mindre udtalte ved kroniske tilstande pga. hjernens evne til at tilpasse sig. Børn er mere udsatte.

Hud er tør, rød og varm. Der er tørre slimhinder i mundhule og tør tunge. Der kan være nedsat hudtugor (hudelasticitet), feber og koncentreret urin.

  • Generelt: forsigtig og langsom korrektion da for hurtig korrektion kan medføre hjerneødem med risiko for koma, kramper og mors (død).
Der tilstræbes et fald i [Na+] på 1-2 mmol/l/time.
  • Korrektion af væskedeficit ved vandmangel: hvor mange liter patienten mangler kan beregnes ud fra følgende formel:
Vanddeficit = TV x ( 1 - aktuelle [Na+] / normale [Na+])
TV = Total vandindhold i kroppen. Mellem 45-75 % af kroppens vægt afhængig af alderen.

I praksis gives vand per os eller i.v. isotonisk glukose 1 liter. Senere natriumfattig væske fx kaliumglukoseinfusion.

Hos den neurologisk eller bevidsthedspåvirkede i.v. isoton glukose eller vand i ventrikelsonde.

Ved diabetes insipidus: Desmopressin (antidiuretisk hormon). Specialistopgave. Diagnosticering af central diabetes insipidus vha. tørsteprøven. Den nefrogene vha. Minirinprøven med ADH-indgift.

Ved absolut natriumoverskud: Thiazid eller loop-diuretikum med forsigtig infusion af kaliumglukose i.v. Natriumrestriktion. Hæmodialyse overvejes.

  • Engelmann M, Godtfredsen N, Kruuse CR, Petersen AM, Vilsbøll T. Væske- og elektrolytforstyrrelser. In: Vestergaard M, Thomsen TB. eds. Akutte medicinske tilstande. København: FADL’s Forlag; 2009.
  • Praktisk væsketerapi til kirurgiske patienter. In: Vaeske.dk:Praktisk væsketerapi til kirurgiske patienter 2006 Arkiveret 13. marts 2016 hos Wayback Machine. Læst 10. nov. 2009.
  • Johansen F, Bøgeskov M, Gustafsson A. Væske/elektrolytforstyrrelser. In: Østergaard B eds. Praktisk procedure- og diagnoseguide. København: Munksgaard; 2008.
  • Løkkegard H. Forstyrrelser i vand- og elektrolytbalancen. In: Hansen N, Haunsø S, Chaffalitzky De Muckadell OB. Medicinsk kompendium bind 2. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2004.