Spring til indhold

Epilepsialarm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Epilepsialarmer)
Epi-Care mobile er et eksempel på en epilepsialarm med et accelerometer. Sensoren sidder på håndledet som et armbåndsur, og sender hele tiden data til epilepsialarmen.

Epilepsialarmer er et hjælpemiddel der registrerer, hvis der opstår et epilepsianfald. Alarmen kan tilkalde omsorgspersoner via lyd, personsøger, telefonopkald, sms og lignende. Nogle typer af epilepsianfald kommer til udtrykt som rytmiske gentagne kramper. Disse krampebevægelser er nogenlunde ens fra anfald til anfald, og en algoritme genkender bevægelserne som et et anfald. Alarmerne måler på musklernes bevægelser og derfor er det primært tonisk-kloniske epilepsianfald der kan registreres. Epileptiske anfald der ikke giver udslag som gentagne muskelkramper, kan ikke registreres. Der er dog eksperimentelle modeller der har vist resultater indenfor myoklonier og toniske anfald.[1]

Epilepsialarmens rolle som hjælpemiddel

[redigér | rediger kildetekst]

Epilepsialarmen bruges som hjælpemiddel både i private hjem, i offentlige institutioner og specialiserede epilepsihospitaler. De bruges både som tryghedsskabende overvågning, og med henblik på at kunne yde hurtig hjælp ved længerevarende farlige anfald såsom Status Epilepticus og SUDEP (Sudden unexpected death in epilepsy).[2]

Kommunen kan bevilge en alarm som et hjælpemiddel efter servicelovens §112.[3] Kommunen vil vurderer om hjælpemidlet afhjælper de varige følger af en nedsat funktionsevne. Hjælpemidlet skal også medvirke til, at borgeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt, og i størst mulig grad gøre den pågældende uafhængig af andres bistand i dagligdagen.

Patienter og pårørende kan få uvildig vejledning af Epilepsiforeningen.[4]

Forskellige typer af sensorteknologi

[redigér | rediger kildetekst]

De eksisterede epilepsialarmer måler på kramper, men der er variation over hvordan alarmer måler kroppens bevægelser.

Accelerometer-baserede alarmer

[redigér | rediger kildetekst]

Den mest benyttede form for sensor er et accelerometer, som placeres på kroppen. Hvis alarmen skal bæres på armen, benyttes et 3-dimensionelt accelerometer. Denne type epilepsialarmer bruger bevægelsesretning og hastighed til at fastslå om der er opstået et epilepsianfald. Accelerometre kan både bæres på kroppen, som et armbåndsur, eller kan fastgøres til en seng, for at overvåge epilepsianfald om natten.

Piezoelektrisk effekt

[redigér | rediger kildetekst]

Denne typer alarmer benytter en flad måtte, der via den piezoelektriske effekt, kan påvirkes af mekaniske tryk og bevægelser. Måtten placeres på sengen lagen, og måler på kroppen bevægelser under søvn. Piezoelektriske sensorer bruges kun som sengealarm.

Elektromyografi (EMG)

[redigér | rediger kildetekst]

Sensorer baseret på elektromyografi, måler ikke bevægelsers retning og hastig, men måler på selve musklerne aktivitet. Disse alarmer er også bærbare, med i modsætning til accelerometer-sensorer, som EMG sensor have direkte kontakt med huden gennet et særligt plaster.

Kliniske test af Epilepsialarmer

[redigér | rediger kildetekst]

Der er foretaget adskillige kliniske test af epilepsialarmer. En af de første kliniske test, udgivet i 2007, viste en meget begrænset effektivitet, hvor ca. 3 ud af 10 anfald blev opdaget korrekt.[5] Test med nye typer af epilepsialarmer, viser at der kan opnås en effektivitet på ca. 9 ud af 10 korrekt opdagede anfald. [6] Dette fund blev bekræftet af en undersøgelse af 71 langtidsbrugere (median 15 måneders brug). Denne test vurderer også at epilepsialarmen opfanger 9 ud af 10 anfald.[7]

Kliniske test af epilepsi-alarmer mod tonisk-kloniske epileptiske anfald
Studie Antal Patienter Anfald under test Registrerede anfald ud af faktiske anfald
Armbåndsalarmer
Beniczky 2013[6] 73 39 91%
Lockman 2011[8] 40 8 88%
Patterson 2015[9] 41 51 31%
Sengealarmer
Poppel 2013[10] 45 29 79%
Arends 2017a[11] 28 289 14%

Kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Arends JBAM. Movement-based seizure detection
  2. ^ Eftersyn af indsatsen til mennesker med epilepsi: Forslag til indsatsområder
  3. ^ "Tilskudsmuligheder for Epilepsi-alarmer". Arkiveret fra originalen 8. november 2018. Hentet 8. november 2018.
  4. ^ Epilepsiforeningen Arkiveret 26. september 2020 hos Wayback Machine - Om anfaldsalarmer, og hvordan får man støtte.
  5. ^ Clinical value of epilepsy alarms for improvement of patient safety. C.P Hansen, R. Mathiasen, J. Alving, B.H. Jensen, E.H. Jensen, and S. Madsen. Epilepsia 2OO6:47(54):204289).
  6. ^ a b Beniczky S, Polster T, Kjaer TW, Hjalgrim H. Detection of generalized tonic–clonic seizures by a wireless wrist accelerometer: A prospective, multicenter study
  7. ^ Meritam P, Ryvlin P, Beniczky S. User‐based evaluation of applicability and usability of a wearable accelerometer device for detecting bilateral tonic–clonic seizures: a field study
  8. ^ Lockman J, Fisher RS, Olson DM. Detection of seizure‐like movements using a wrist accelerometer. Epilepsy Behav. 2011;20:638–41
  9. ^ Patterson AL, Mudigoudar B, Fulton S, et al. SmartWatch by SmartMonitor: assessment of seizure detection efficacy for various seizure types in children, a large prospective single‐center study. Pediatr Neurol. 2015;53:309–11
  10. ^ Poppel KV, Fulton SP, McGregor A, Ellis M, Patters A, Wheless J. Prospective study of the Emfit movement monitor. J Child Neurol. 2013;28:1434–6
  11. ^ Endnu ikke udkommet