Spring til indhold

Elduvík

Koordinater: 62°17′00″N 06°54′50″V / 62.28333°N 6.91389°V / 62.28333; -6.91389
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Elduvik)
Elduvík
(dansk: Eldevig)
Indbyggere (2020)12
KommuneRunavík
PostnummerFO 478
Markatal30
Elduvík
Elduvík

Elduvík er en færøsk bygd ved fjorden Funningsfjørður (no) på det nordøstlige Eysturoy. Bygden var indtil 2005 en selvstændig kommune, og er nu en del af Runavík kommune.

En bæk deler den maleriske gamle bygd i to bylinger med hver sit lille landingssted. De sort tjærede træhuse med fundamenter af murede natursten ligger tæt samlet i to klynger på begge sider af bækken. Ved fjordbredden står de gamle forråds- og bådhuse. I bylingen Yvri á Støð er der en klynge huse med forskellige funktioner og udseende. Her er huse beregnet til tørv, hø, får, færøbåde, korntørrring og til vindtørring af kød.

Elduvíkar kirkja blev indviet den 14. oktober 1951 og er opført i hvidmalet træ. Kirken vender ikke vest-øst, som normalt, men nord-syd. I kirkens vest side er der seks rektangulære vinduer samt en præstedør, mens der i sydsiden er 4 vinduer. I nordenden er der opført et tårn, der står lidt ud fra gavlen. Her er kirkens indgangsdør, som fører ind til for-kirken.

I 2020 blev skulpturen Marmennilin (Havmanden) udført af kunstneren Hans Pauli Olsen, indviet.

Bygden er første gang nævnt i Hundebrevet, som er skrevet mellem 1350 og 1400. I en høj kaldet Álvheyggjur skal ifølge et sagn, være en mand begravet i et skib. I bygden var der i middelalderen et bønnehus. I fjeldene Skarðatindur og Fatanøv omtales små huse, der har været brugt som tilflugtssteder.

Sagnet om Marmennil og Anfinnur

[redigér | rediger kildetekst]

Anfinnur var bonde i Elduvík. Man siger at der på havets bund bor et bæst der kaldes Marmennil. Han ligner mennesket, men er en del mindre og har lange fingre. Marmennil generer fiskerne ved at bide maddingen af deres kroge og sætte krogene fast i bunden så snøren knækker. Han gør dette så hurtigt at han ikke selv sidder fast på krogen. En gang gik det dog galt. Marmennilin ville sætte Anfinnurs krog fast i bunden, men pludselig sad krogen fast i hans hånd og han blev hevet op i båden. Mændene i båden gjorde korsets tegn på ham og tog bæstet med hjem. Når mændene herefter tog ud at fiske havde de Marmennilin med. De måtte altid huske at gøre korsets tegn når han var ombord. Hvis de sejlede over et sted hvor der var fisk begyndte Marmennil straks at grine og lege i båden. Smed de så snøren ud var de sikre på at få fisk. Arnfinn havde Marmennilin med i lang tid. Men en dag de satte båden i vandet var der så kraftig brænding at de glemte korsets tegn. Så snart båden var kommet ud på havet smuttede Marmellin overbord og de så ham ikke igen.

Perlan er et hostel i Elduvík med 2 dobbeltværelser og en sovesal med 11 sovepladser. Elduvik Camping er en lille naturcampingplads med plads til ca. 12 campingvogne. Der er et offentligt WC 100 m fra pladsen. Følg stien ud til den gamle landingsplads i den vestlige del af bygden. Fra bygden er der en smuk udsigt til den nordlige ø Kalsoy. Følg også vandre og fårestierne.

Eksterne henvisninger og kilder

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til:

62°17′00″N 06°54′50″V / 62.28333°N 6.91389°V / 62.28333; -6.91389