Spring til indhold

Eggert Achen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Eggert Christoffer Achen)
Eggert Achen
Født30. november 1853 Rediger på Wikidata
Død20. december 1913 (60 år) Rediger på Wikidata
SøskendeGeorg Achen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseArkitekt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Varna Palæet
Ny jydske Kjøbstad-Creditforening

Eggert Christoffer Achen (født 30. november 1853 i Kvislemark, død 20. december 1913 i Aarhus) var en dansk arkitekt, bror til Georg Achen.

Eggert Achen var søn af købmand i Assens, senere apoteker i Frederikssund og Hillerød Eggert Christoffer Achen og Johanne Georgine Wilhelmine Cecilie Tryde. Han kom i tømrerlære, gik på Teknisk Skole og blev optaget på Kunstakademiet i januar 1872 og besøgte dets almenforberededende klasse, men tog ikke afgang. Han havde konduktørvirksomhed hos Ferdinand Meldahl og Vilhelm Dahlerup bl.a. ved Det Kongelige Teater og Hotel d'Angleterre. 1910-1914 var han formand for Dansk Arkitektforening, der var en sammenslutning af arkitekter med håndværkerbaggrund.

Omkring 1877 slog Eggert Achen sig ned i Randers, hvor han var frimurer og medstifter af logen St. Martin, der hører under Den Danske Frimurerorden. Han drev selvstændig tegnestue i denne by og projekterede både logebygningen og flere offentlige bygninger i Randers og omegn, fortrinsvis i røde mursten og to stokværk. Da Achen flyttede til Aarhus ca. 1895 tegnede han endnu en logebygning, et 3-etages hvidkalket palæ. Hans kendteste huse er de to restauranter Varna og Ørnereden i Marselisborgskovene, der begge er udført som pavilloner i glas og træ. Hotelombygninger blev efterhånden Achens speciale, og han samarbejdede ofte med Aarhus-arkitekten Thorkel Møller ved disse opgaver. Desuden beskæftigede han sig med restaureringer af herregårde. Hans arbejdsområde var især Midt- og Sønderjylland.

Han blev gift 16. april 1878 i Brabrand med Oline Margrethe Petersen (13. juni 1845 på Sønderskovgaard, Yding Sogn – 25. juli 1935 i København), datter af proprietær Peter Andreas P. og Inger Kjær.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]