Spring til indhold

Egmont H. Petersens Kollegium

Koordinater: 55°42′18″N 12°33′42″Ø / 55.70500°N 12.56167°Ø / 55.70500; 12.56167
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra EHP)
Ikke at forveksle med Egmont Studentergaard.
Egmont H. Petersens Kollegium
Egmont Kollegiet set fra Jagtvej-siden
ArkitektKaj Gottlob
AdresseNørre Allé 75,
2100 København Ø.
Antal værelser469
Hjemmesidehttp://www.egmont-kol.dk/


Egmont H. Petersens Kollegium, ofte blot kaldet Egmont, er et kollegium med 492 beboere, som er beliggende ved Vibenshus RunddelØsterbro i København.

Kollegiet blev for alvor kendt i 1995, da ungdomsprogrammet TransitDR1 viste serien Nye anden om livet på et af kollegiets køkkener.

Blandt kollegierne i København udmærker Egmont H. Petersens Kollegium sig ved at sætte socialt samvær og aktiviteter uden for studiet i højsædet. Kollegiets motto er: "...mere end et sted at bo", hvilket udfoldes i de mange udvalg og arrangementer, heriblandt den årlige festival, hvor op mod 2000 deltager.

Kollegiet består af tre bygninger, Gamle, Mellemste og Nye, navngivet efter rækkefølgen de blev opført i. Hver bygning har otte etager (hvoraf nederste etage i mellemste og nye benyttes til hhv. administration og festsal). På toppen af mellemste bygning lå en vuggestue.

Kollegiet blev officielt indviet den 16. maj 1957, efter fire års konstruktion (og stort set alle beboere var flyttet ind). Bygningen er tegnet af Kaj Gottlob, der planlagde hele Universitetsparken. Kollegiet blev opført via en donation fra Egmont H. Petersens Fond, og fonden var frem til 1974 involveret i driften. Siden har kollegiet været en selvejende institution, der fungerer uafhængigt af fonden.

Frem til 1973 blev kollegiet rømmet for beboere i sommermånederne, således at bygningerne kunne bruges som hotel.

Gennem tiden er der opstået myter om kollegiet. Nogle er sande. Andre er ikke.

Kollegianere meldte sig ind i menighedsrådet for at stoppe kirkeklokkens ringen: Vandrehistorie.[1]

Der har været en bil på kollegiets tag: Delvist sand [2]

Kendte X-beboere

[redigér | rediger kildetekst]

Flere kendte danskere har boet på Egmont Kollegiet[3].

  1. ^ Egmontianeren vol 1 p. 25
  2. ^ "Egmontianeren vol 3 p. 21" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 2. oktober 2018. Hentet 2. oktober 2018.
  3. ^ EgmontX: En kollegianer vender tilbage, Læst 9. februar 2021

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

55°42′18″N 12°33′42″Ø / 55.70500°N 12.56167°Ø / 55.70500; 12.56167