Spring til indhold

Dwight D. Eisenhower

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Dwight David Eisenhower)
Dwight D. Eisenhower
34. præsident i USA
Embedsperiode
20. januar 1953 – 20. januar 1961
VicepræsidentRichard Nixon
ForegåendeHarry S. Truman
Efterfulgt afJohn F. Kennedy
1. Supreme Allied Commander Europe
Embedsperiode
2. april 1951 – 30. maj 1952
ForegåendeNy post
Efterfulgt afGen. Matthew Ridgway
1. militær guvernør i den amerikanske besættelseszonen i Tyskland
Embedsperiode
8. maj – 10. november 1945
ForegåendeNy post
Efterfulgt afGen. George Patton (acting)
Personlige detaljer
Født14. oktober 1890
Denison, Texas, USA
Død28. marts 1969 (78 år)
Washington, D.C., USA
DødsårsagHjerteanfald
GravstedDwight D. Eisenhower Presidential Library, Museum and Boyhood Home
Fulde navnDavid Dwight Eisenhower
NationalitetUSA
Politisk partiRepublikanske Parti
Højde1,80 m, 1,79 m
Ægtefælle(r)Mamie Doud Eisenhower
BørnDoud Dwight Eisenhower
John Sheldon David Doud Eisenhower
MorIda Stover Eisenhower
FarDavid Jacob Eisenhower
Uddannelses­stedU.S. Military Academy
West Point, New York, USA
BeskæftigelseSoldat (øverstbefalende)
ReligionPresbyterianisme
Underskrift
Militærtid
VærnUnited States Army
Tjenestetid1915-1953, 1961-1969
RangGeneral emblem General of the Army
Chef forEuropa
Slag/krige2. verdenskrig
UdmærkelserArmy Distinguished Service Medal with four oak leaf clusters,
Legion of Merit,
Order of the Bath,
Order of Merit,
Legion of Honor
(partial list)
Informationen kan være hentet fra Wikidata.
Ridder af Elefantordenen

1945

Dwight David Eisenhower (14. oktober 189028. marts 1969) var USA's præsident fra 1953 til 1961.

Dwight D. Eisenhower blev født i Texas som den tredje af syv børn. I 1915 bestod Eisenhower eksamen ved USA's militærakademi West Point, og året efter blev han gift med Mamie Geneva Doud i Denver i Colorado. De fik to børn.

Militære karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Under 1. verdenskrig gjorde han tjeneste i infanteriet og kampvognskorpset. Han blev beordret til fronten i Frankrig, men nåede den ikke før krigen sluttede.

Man fik øje på hans store administrative kompetence, og efter angrebet på Pearl Harbor i 1941 kom han som general til stabstjeneste i Washington. Allerede i 1942 blev han øverstkommanderende for de amerikanske styrker i Europa og kom til at lede landgangen i Nordafrika, erobringen af Sicilien og det sydlige Italien i 1943.

Samme år blev han udnævnt som øverstbefalende over de allierede styrker i Europa og blev således ansvarlig for den enorme, militære operation, der blev iværksat med invasionen i Normandiet i juni 1944. Ved siden af sin administrative kompetence besad Eisenhower også et stort diplomatisk talent. Et talent, han i høj grad fik brug for i samarbejdet med de meget selvbevidste generaler i de allierede styrker, f.eks. den britiske Montgomery og den amerikanske pansergeneral George Patton.

Efter den sejrrige krigsafslutning i Europa i maj 1945 ledede han den amerikanske demobilisering. Han blev stabschef, og fra 1950 til 1952 var han øverstkommanderende for NATO.

Militærtitler

[redigér | rediger kildetekst]
Rang Dato Enhed
Sekondløjtnant 12. juni 1915 United States Army
Premierløjtnant 1. juli 1916 United States Army
Kaptajn 15. maj 1917 United States Army
Major 17. juni 1918 National Army
Oberstløjtnant 14. oktober 1918 National Army
Kaptajn (Fredstidsgrad) 30. juni 1920 Regular Army
Major 2. juli 1920 Regular Army
Oberstløjtnant 1. juli 1936 Regular Army
Oberst 11. marts 1941 Regular Army
Brigadegeneral (en stjerne) 29. september 1941 United States Army
Generalmajor (to stjerner) 27. marts 1942 United States Army
Generalløjtnant (tre stjerner) 7. juli 1942 United States Army
General (fire stjerner) 11. februar 1943 United States Army
General of the Army (fem stjerner) 20. december 1944 United States Army

Præsidentperiode

[redigér | rediger kildetekst]

I 1952 blev Eisenhower opstillet som præsidentkandidat af Det Republikanske Parti, og han blev i november valgt som præsident med stort flertal. Under valgkampen lovede han afslutning på Koreakrigen, og det lykkedes også at få våbenhvile i 1953. Samme år døde Stalin, og Eisenhower tilstræbte en normalisering af forholdet til Sovjetunionen. Den kolde krig var dog ikke sådan at få bugt med, og udenrigsministeren, John Foster Dulles, var uforsonlig i sit forhold til kommunisterne. Da russerne i 1957 opsendte Sputnik 1, gik oprustningen for alvor i gang igen. Eisenhower advarede dog også mod det militær-industrielle kompleks, og han arbejdede for at sikre kontrol med det.

Indenrigspolitisk havde højrefløjen hos Republikanerne håbet på en tilbagerulning af Roosevelts og Trumans sociale reformer, og heri støttedes de af Eisenhowers vicepræsident, Richard Nixon. Men Eisenhower holdt sig til en moderat linje. Under de racistiske optøjer i 1957 i Little Rock, Arkansas satte Eisenhower forbundstropper ind for at sikre de sorte amerikaneres rettigheder.

Eisenhower døde i 1969 på Walter Reed General Hospital i Washington.

Ekstern henvisning

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til: