Silvia af Sverige
Silvia af Sverige | |
---|---|
Dronning af Sverige | |
Embedsperiode | siden 19. juni 1976 |
Forgænger | Louise Mountbatten |
Ægtefælle | Carl 16. Gustav af Sverige (g. 1976) |
Børn | |
Fulde navn | Silvia Renate Sommerlath |
Far | Walther Sommerlath |
Mor | Alice Soares de Toledo |
Født | 23. december 1943 (81 år) Heidelberg, Baden, Tyskland |
Signatur | |
Ridder af Elefantordenen 1985 |
Hendes Majestæt Dronning Silvia af Sverige (født 23. december 1943 som Silvia Renate Sommerlath) er Sveriges nuværende dronning. Hun blev dronning den 19. juni 1976, hvor hun giftede sig med kong Carl 16. Gustav af Sverige.
Kongeparret bor på Drottningholm Slot uden for Stockholm. De har tre børn, hvoraf den ældste datter Victoria er tronfølger.
Barndom og ungdom
[redigér | rediger kildetekst]Silvia Sommerlath blev født den 23. december 1943 i Heidelberg i Tyskland som datter af den tyske forretningsmand Walther Sommerlath (1901-1990), der er født i Brasilien, og hans brasilianske kone Alice Soares de Toledo (1906-1997). Hun har tre ældre brødre Ralf Sommerlath, Walther Sommerlath og Jörg Sommerlath (død 2006). Hun voksede op i São Paulo (1947-57) i Brasilien. I 1957 vendte familien tilbage til Vesttyskland. Silvia kom på Elisabeth-von-Thadden-Schule, en privatskole i Heidelberg Wieblingen. I 1963 gik hun på Luise-Gymnasium i Düsseldorf, og fra 1965 til 1969 deltog hun i sprog- og tolkekurser i München. Ud over svensk og tysk taler hun fransk, spansk, portugisisk, engelsk og svensk tegnsprog. Hun arbejdede på det argentinske konsulat i München og siden som værtinde ved sommer-OL 1972 i München og som souschef i værtindeafdelingen ved vinter-OL 1976 i Innsbruck.
Mødet med den svenske kronprins
[redigér | rediger kildetekst]Under OL i München i 1972 mødte hun kronprinsen af Sverige, Carl Gustaf, som hun den 19. juni 1976 blev gift med i Stockholm Storkyrka (de blev forlovet den 12. marts 1976). Ved højtideligheden deltog Silvias onkel, professor i teologi fra Leipzig, Ernst Sommerlath. Dagen før havde det svenske popband ABBA uropført sangen "Dancing Queen" i et radioprogram til ære for parret.
Afsløringen af hendes fars fortid
[redigér | rediger kildetekst]Pga rygtespredning tog dronningen i maj 2011 initiativ til en undersøgelse af sin fars forhold under krigen. Siden 2002 har det været kendt, at han var medlem af Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei NSDAP, selv om han hele livet benægtede det. Nye oplysninger afslørede, at Walter Sommerlath overtog en tysk virksomhed med jødisk ejer i 1939 som en del af den tyske regerings "arianiseringsprogram". [1] Dronningens omfattende lobbyvirksomhed for at renvaske sin far og skjule fakta beskrives i Johan Åsards bog fra 2014. [2]
Titel, prædikater og æresbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]Titler og prædikater
[redigér | rediger kildetekst]- 23. december 1943 — 19. juni 1976: Silvia Renate Sommerlath
- 19. juni 1976 — nu: Hendes Majestæt Silvia, Sveriges Dronning
Æresbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]Svenske dekorationer
[redigér | rediger kildetekst]- Sverige: Ridder af Serafimerordenen (1976)
Udenlandske dekorationer
[redigér | rediger kildetekst]- Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.) (1985)[3]
- Norge: Storkors af Sankt Olavs Orden (No.St.O.1.) (1982)[4]
Børn og børnebørn
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Manfred Gerstenfeld: Continuing to Distort the Holocaust: 2009-2011 Arkiveret 20. september 2020 hos Wayback Machine
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 12. december 2019. Hentet 1. januar 2021.
- ^ "Modtagere af danske dekorationer". Det danske kongehus. Arkiveret fra originalen 12. maj 2019. Hentet 2019-04-22.
- ^ "Tildelinger av ordener og medaljer". kongehuset.no. Arkiveret fra originalen 8. maj 2019. Hentet 2019-06-07.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Kungahuset – Det svenske kongehus' officielle hjemmeside
Silvia Sommerlath Født: 23. december 1943
| ||
Kongelige og fyrstelige titler | ||
---|---|---|
Foregående: Louise Mountbatten |
Dronning af Sverige siden 1976 |
Efterfølgende: Nuværende |