Spring til indhold

Don Ihde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Don ihde)
Don Ihde
Personlig information
Født1934 Rediger på Wikidata
Hope, Kansas, USA Rediger på Wikidata
Død17. januar 2024 Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, filosof Rediger på Wikidata
FagområdeFænomenologi, teknologifilosofi, filosofi, videnskabsfilosofi Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverStony Brook University Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserFellow of the American Association for the Advancement of Science (2019),
Golden Eurydice Award (2013) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Don Ihde (født 1934, død januar 2024[1][2]) var en amerikansk professor i filosofi, som anno 2009 var ansat ved Stony Brook University i New York.

Ihde beskæftigede sig fra starten af 1970'erne og frem med filosofier om videnskab og teknologi - og var med til at sætte fokus på den teknologiske erfaring eller perception.

Ihde var forfatter til adskillige bøger med videnskab og teknologi i centrum. Det overordnede tema for Ihdes overvejelser var forholdet mellem menneske og teknologi i erfaringssituationen. Det vil sige den situation, hvor vi som mennesker står i relation til verden igennem teknologien. Erfaringen bliver på den måde formidlet af teknologien.

Ihde var en post-fænomenologisk teoretiker, hvilket vil sige, at hans tanker byggede videre på den traditionelle fænomenologi blandt andet på basis af Edmund Husserls (1859 – 1938) og Martin Heideggers (1889 – 1976) teorier.

Post-fænomenologien baserer sig specielt omkring Maurice Merleau-Pontys (1908 – 1961) teorier, hvor Heidegger analyserede, hvordan teknologien forsvandt fra vores opfattelse igennem brugen af denne, hvorimod Merleau-Ponty koncentrerede sig om, hvordan mennesket står i relation til verden igennem teknologien med kroppen som centrum for erkendelse.

Ihdes undersøgelser havde en klar praktisk vinkel, hvilket også er det, som blandt andet kendetegner forskellen på post-fænomenologien og den traditionelle fænomenologi, ved at den ikke dvæler ved fortiden, men forsøger at se frem for ikke at miste blikket for den konkrete interaktion mellem mennesket og teknologien.

  • Technology and the lifeworld fra 1990
  • Philosophy of Technology fra 1993
  • Bodies in Technology fra 2002
  • Postphenomenology fra 2006
  1. ^ "In the News". stonybrook.edu (engelsk).
  2. ^ "In Memoriam: Don Ihde (1934-2024)". leiterreports.typepad.com (engelsk).

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]