Diskussion:Vandområdeplaner
Det har været oplyst fra Århus Universitet i 2004, at vandmiljøplan 1,2 og 3 i Danmark har været utilstrækkelige. Disse har været udfærdiget af bl.a. miljøminister Svend Auken, Socialdemokratiet. Men i 2015 fik Danmark som led i folketingsvalget en liberalisering af arealkravet og husdyrhold, hvorved dansk landbrug blev intensiveret. I 2020 er store dele af de indre farvande og ferskvandsmiljø ramt af iltsvind. Dette skyldes formentlig forurening med nitrogen fra landbrug, der viser sig som nitrat. Næringssalte indgår i plante- og algevækst, hvilket medfører iltsvind og ophobning af hørne. Ved algers forrådnelse forbruges ilt fra vandet, der som gas vanskeligt kan trænge ned overfra. Desuden er forekomsten af klorofyl, blågrønne alger og ammoniak problematisk. Nitrat i grundvandet betyder bakterier i det/drikkevandet.
--Damsgaard1971 (diskussion) 5. aug 2020, 17:53 (CEST)
- Artiklen her handler om de vandplaner der er affødt af EUs vandrammedirektiv, og selv om Vandmiljøplan omdirigerer her til, er der tale om to forskellige regelsæt, og der er desværre ikke skrevet nogen artikler om Vandmiljøplanerne endnu. Du har fuldstændig ret i at indsatsen i Danmark har været utilstrækkelig. - Nico (diskussion) 5. aug 2020, 18:03 (CEST)
Start en diskussion om Vandområdeplaner
Diskussionssider er steder, hvor folk diskuterer, hvordan man kan gøre indholdet på Wikipedia så godt som muligt. Du kan bruge denne side til at starte en diskussion med andre om, hvordan man kan forbedre Vandområdeplaner.
