Diskussion:Flygtningekrisen i Europa

	Artiklen Flygtningekrisen i Europa er kandidat til at blive lovende artikel. Hvis du ikke har ydet væsentlige bidrag til artiklen, kan du enten bekræfte eller afvise denne nominering som foreskrevet i udvælgelsesproceduren for lovende artikler.
Milepæle Tidsmarkering Milepæl Resultat 8. september 2024 Nomineret til lovende artikel Afventer

Om anvendelse af ordene immigranter, indvandrere og flygtninge.

I den engelske tekst anvendes ordene i flæng. I min oversættelse har jeg generelt anvendt ordet flygtninge, for alle der krydser EUs ydre grænse. Jeg ser dem som enten klimaflygtningen, fattigdomsflygtninge eller flygtninge i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Under alle omstændigheder kan de der krydser EUs ydre grænse ikke med rimelighed betragtes som indvandrere før myndighederne i EU har slået fast, at de ikke er flygtninge. I afsnittet Motiver har jeg derimod anvendt ordet indvandrere, netop fordi de grupper, der kommer fra Vestafrika, det vestlige Balkan og Sydasien i hovedsagen er økonomiskeflygtninge, som også betegnes indvandrere. -- mvh Per (PerV) (diskussion) 19. sep 2015, 11:06 (CEST)

Synes den hårfine grænse er meget god, vi er ikke et politiske center, men et leksikon og ordet flygtninge må være det mest neutrale i øjeblikket, i hvert fald til nærmere er blevet defineret af EU eller andre relevante myndigheder/institutioner.

Noget andet ! jeg har lagt mærke til at tallene flyver rundt i den politiske debat(tv, radio, pressen generelt), det er vigtigt vi forholder os kritisk til hvad politikerne udtaler, finder statistiske materialer og baggrunds informationer, der køre mange forklaringer rundt i debatten, de fleste dog kan hurtigt tages fra hvis man kikker dem efter, men vær vågen -- vh.BillyDK (diskussion) 19. sep 2015, 18:59 (CEST)

@BillyDK: Det vil jeg forsøge (at være vågen), en anden generel oversættelses korrektion jeg har lavet, er at jeg oversætter human trafficking med flygtninge smuglere. I den engelske artikel bliver de både kaldt human traffickers, terrorists og new slave trade. De får uden tvivl penge for deres sejling, men det gjorde fiskerne under 2. verdenskrig, der transporterede jøderne til Sverige også. Det var vist kun Hitlertyskland, der regnede dem for terrorists, jeg tror ikke begrebet human traffickers var opfundet den gang, men af alle andre er de blevet hædret.

Der foregår en omfattende diskussion om hele problemet her i Sverige, hvor adskillige "kloge hoveder" har været ude og sige, at ordet "smugler" er uaccetabelt at anvende, blandt andet Hans Rosling, det er ham med æblerne på DR2 den 2. september i deadline. Så indtil jeg når at få skrevet en artikel om ham, hans og andres synspunkt, om at Europa har skabt grundlaget for flygtninge smuglerne, vil jeg lade det blive ved "flygtninge smuglere". mvh Per (PerV) (diskussion) 19. sep 2015, 19:57 (CEST)

Tror nu at vi kalder det "menneskesmuglere", og ikke "flygtninge smuglere", i Danmark, det er hvert fald menneskesmugler-ordet de danske medier bruger - lige hvordan og hvorledes vi gør er lidt kryptisk, for skal vi følge mediernes variant eller selv finde på noget? Tror vi skal have gode argumenter for enten at vælge den ene eller anden variant --BillyDK (diskussion) 21. sep 2015, 16:28 (CEST)

Politiken bragte i går en artikel om brugen af ordene migrant, flygtning osv. Blot et lille indspark. Toxophilus (diskussion) 22. sep 2015, 10:12 (CEST)

I den engelske tekst anvendes de korrekte betegnelser, men i den danske oversættelse anvendes de i flæng. Migrant betyder migrant og refugee betyder flygtning. Migrant er altså den korrekte fællesbetegnelse, se f.eks. Den Store Danske. Mange politikere og nogle medier som f.eks. Politiken og Al Jazeera bruger af politiske grunde ordet flygtning som en fællesbetegnelse.

En indvandrer eller immigrant er en person (migrant), der varigt er flyttet til et andet land end det, hvor vedkommende oprindelig var statsborger.

{{POV-afsnit}}

Jeg har indsat {{POV-afsnit}} på afsnittet Meneskesmuglere. Afsnittet lægger hovedvægten på, at transporten over Middelhavet samt opholdet i f.ex. Calais koster penge. Al flugt, endda de danske jøders flugt til Sverige under 2. verdenskrig kostede penge. Vi kalder imidlertid ikke de danske fiskere, der bragte jøderne over mod god fortjeneste for "meneskesmuglere". Ordet "meneskesmugler" og "meneskehandler" benyttes i flæng på en wiki og i den del af dansk presse, der ønsker at sætte flygtningestrømmen i dårligt lys. Det er politiseret sprogbrug, og hvis synspunktet skal omtales på da wiki bør det absolut vejes op med det synspunkt at flygtningesmuglerne netop er en konsekvens af "Fort Europa". Uden hermetisk lukkede grænser, og uden at EU havde nedlagt "Operation Mare Nostrum" havde der overhovedet ikke været basis for den fortjeneste transportørerne nu henter hjem. Det ville hjælpe på afsnittet, hvis Hans Rosling blev citeret: "Det er et EU-direktiv, der er årsag til, at så mange flygtninge drukner i Middelhavet." Der er masser af andre, der tager afstand fra focuseringen på "meneskesmuglere" og "meneskehandlere", en fokussering, der netop appelerer til den indre svinehund, og reelt forsøger at begrave EU og Vesteuropas ansvar for flygtningekrisen. mvh Per (PerV) (diskussion) 27. sep 2015, 13:34 (CEST)

Som den, der har skrevet afsnittet, vil jeg naturligvis gerne forsvare det. Det er min opfattelse, at problemstillingen under alle omstændigheder hører hjemme i artiklen. Det er hævet over enhver tvivl, at der drives en omfattende kriminel virksomhed i forbindelse med den nuværende situation. Jeg vil ikke diskutere politik her (det må ske på andre medier), men i og med at pressen har givet flere eksempler på en sådan virksomhed (kun nogle få af dem er omtalt her), kan vi ikke tillade os at se bort fra problemstillingen i artiklen. Omtale af den kriminelle aktivitet tager ikke noget fra de mennesker, som vitterligt er flygtninge. At inddrage jødernes transport til Sverige under 2. verdenskrig hører ikke hjemme i vurderingen heraf (men måske burde problemstillingen med betaling herfor udbygges i nævne artikel). Man kan naturligvis argumentere for, at menneskesmuglingen, de forfalskede pas osv hænger sammen med, at EU har afvist at modtage andre end de facto krigsflygtninge, hvilken politik så har skaffet den kriminelle underverden et nyt virkegrundlag (angiveligt bedre end narkohandel). På samme måde kan man for øvrigt argumentere for, at mange NGO'er, sagsbehandlere og andre scorer kassen ved at "producere flygtninge", der skal håndteres. Det vil næppe være noget stort problem at finde (også danske) politikere, der offentligt har argumenteret herfor. Hidtil har jeg dog bevidst udeladt politiske kommentarer om problemstillingen og holdt mig til det, som aviser og myndigheder har offentliggjort. hilsen Rmir2 (diskussion) 27. sep 2015, 15:45 (CEST)

Det var dog det værdste vrøvl: "På samme måde kan man for øvrigt argumentere for, at mange NGO'er, sagsbehandlere og andre scorer kassen ved at "producere flygtninge", der skal håndteres." Krigsflygtningene er entydigt "produceret" som følge af USAs krigsførelse i såvel Afghanistan som Irak og den generelle destabilisering amerikansk krigsførelse har skabt i hele Mellemøsten. At påstå at UNHCR, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp eller andre NGOere skulle have "produceret flygtninge" for at "score kassen" kan du vist kun få DF'eren Pernille Bendixen til at sige. Og rent faktisk diskuterer du jo politik her, du vælger ihvertfald at bringe åbentlyst perifere kendsgerninger til torvs (perifer i forhold til millioner af flygtninges lidende) uden at sætte dem i sammenhæng med at EU afviser krigsflygtninge med prigttrådshegn, vandkanoner og tåregas, og med hær og politi forsvarer Schengengrænsen mod alle flygtninge. Den politik overlader millioner til en kummerlig tilværelse i lejre i Libanon, Jordan, Tyrkiet og internt i Syrien. Det er de flygtninge, der bliver sejlet over Middelhavet af "meneskesmuglere". Og uanset om fortjenesten smuglerne måtte have har været omtalt i Jyllans Posten, eller andre nyhedsmedier, du måtte frekventere er det altså et politisk valg fra deres side, at de bringer sådanne "nyheder" uden at sætte dem i den sammenhæng med grundlaget for behovet for "meneskesmuglere". Lad os nu få refereret Hans Rosling i "dit" afsnit, han kan da veje lidt op på POV-indholdet. mvh Per (PerV) (diskussion) 27. sep 2015, 17:40 (CEST)

Dine personlige holdninger har du ret til, men de må ikke spille en rolle her. Det, jeg har påpeget, er, at der anlægges mange politiske holdninger på dette som på andre emner. Derfor er det (efter min mening) uheldigt, hvis vi lader sådanne påvirke artiklen. Det ville ikke være noget problem også at citere fx repræsentanter fra nogle af de organisationer, du nævner, for, at mange migranters anmodning om ophold er helt grundløse og/eller for, at EU ikke behøver at tage imod dem og med sindsro kan returnere dem. Men det er netop IKKE den diskussion, jeg har inddraget i mit bidrag, derimod at der er forbundet organiseret kriminalitet med situationen i Europa. Og, som sagt, selv om det er en kendsgerning, betyder det naturligvis ikke, at alle migranters flugt er grundløs. Det er med andre ord et dokumenteret forsøg på at nuancere billedet, og det mener jeg er nødvendigt, ikke mindst fordi det spiller en betydelig rolle i dagspressen. hilsen Rmir2 (diskussion) 27. sep 2015, 18:07 (CEST)

Udtrykket er nu gængs i den danske presse. Rmir2 (diskussion) 29. feb 2016, 08:27 (CET)

Artikel om Danmark

Måske skulle der være en artikel om forholdene i Danmark, er dog ikke sikker på emnet alene kan bære en artikel, men med forløbet, reaktioner og statistisk kan det måske blive en meget god artikel - hvad tænker andre om ideen? --BillyDK (diskussion) 29. okt 2015, 00:15 (CET)

"Tvivl om de er flygtninge"

Uagtet, at en overskrift sjældent bør indeholde et personligt pronomen, handler ingen af informationerne givet under denne om, hvorvidt "de" rent faktisk er flygtninge. At konkludere på dette ud fra de givne data er førstehåndsforskning. Hvis vi overhovedet skal bevare dette materiale i nogen form (fremfor at slette det hele), skal der ryddes op i det stærkt holdningsladede sprog. Jeg finder det også uheldigt, at så mange underlødige kilder (Den Korte Avis, Gatestone Institute, Breitbart News springer i øjnene) er repræsenteret i kildelisten for dette afsnit; kilder som Bild og Jyllands-Posten er vel OK, men bør ikke stå alene.__Gamren (diskussion) 20. sep 2017, 17:41 (CEST)

Det skal bare fjernes indtil der er ordentlige kilder og neutral tekst.Maunus (diskussion) 20. sep 2017, 18:05 (CEST)

Der er 36 noter, hvoraf 33 er uomtvistede. Der skal ikke fjernes noget som helst. Rmir2 (diskussion) 20. sep 2017, 18:11 (CEST)

Det heler er skrevet i uneutralt sprog. Det skal omskrives og alle kilder skal tyjekkes før det kan genindsættes.Maunus (diskussion) 20. sep 2017, 18:17 (CEST)

Du skal ikke diktere, hvad der må og ikke må stå. Stop dit POV! Rmir2 (diskussion) 20. sep 2017, 18:26 (CEST)

Nej, det skal vi gøre i fællesskab. Gamren og jeg er enige i at sektionen er fuldstændig uneutral og ikke kan indgå i artiklen i den form den havde. Det vil sige at der pt ikke er konsensus for at inkludere sektionen. Hvis andre brugere bidragere til denne diskussion og skaber konsensus for at den skal inkluderes så er det sådan det er. Men du skulle hellere begynde at argumentere istedet for bare at hyle op med udråbstegn og komme med uunderstøttede anklager mod andre brugere.Maunus (diskussion) 20. sep 2017, 18:30 (CEST)

OK, fair nok. Så lad os bare få det afklaret. To punkter:

1. Spørgsmålet er ikke om de anførte fakta er korrekte, for det er de. De er veldokumenterede og kildebelagte, og 33 af 36 kildehenvisninger er uomstridte (fra Jyllandsposten m.fl.). Det er ikke rimeligt, at påstå, at 3 kilder (hver anvendt een gang) er diskutable, fordi man personligt politisk ikke bryder sig om dem. Det er ikke et sagligt argument.
2. Spørgsmålet er dernæst, om det hører hjemme i artiklen. Det mener jeg, at det gør. Problemstillingen blev fremhævet allerede midt under begivenheden og forbindelsen til emnet blev demonstreret. Senere begivenheder (som ikke er medtaget) har blot bekræftet det billede, der tegnes. Pressen taler stort set ikke om flygtninge længere, men om migranter. Alternativet til at omtale disse forhold i artiklen er at oprette en særlig artikel om Migranternes kriminalitet i Europa. Der kan sikkert skrives en artikel herom, og hvis du gør det, vil jeg gerne overveje en flytning af afsnittet, men indtil artiklen er skrevet må det rigtige være at skrive det i den sammenhæng, hvor det hører hjemme.

Derfor: afsnittet skal genindsættes. Om man på engelsk wikipedia fører en anden politik er irrelevant på dansk wikipedia. Rmir2 (diskussion) 20. sep 2017, 18:51 (CEST)

Du glemmer et vigtigt punkt: "er oplsyningerne neutralt videregivet" - og det er de langt fra. Adskillige formuleringer er klart uneutrale og videregiver spekulationer eller synspunkter i wikipedias stemme. Foreksempel påstanden om at "flere flygtninge opfører sig som en priviligeret overklasse" er klart uneutral - for den videregiver en mening der langtfra deles af alle som wikipedias eget synsåpunkt. Det er i strid med den grundlæggende politik for alle wikipediaer om neutralt sysnpunkt. Så hvis artiklen skal indeholde noget om tvivlen om fordelingen af flygtninge i forhold til økonomiske migranter, og om kriminalitet udført af flygtninge og migranter så er spørgsmålet HVORDAN det skal inkluderes og støttet af hvilke kilder. jeg ville foreslå nogle mere objektive rapporter fra forskningsinstitutioner og regeringskilder. Nyhedskilder er ikke de bedste kilder for den slags oplysninger om enkelte begivenheder - fordi de dækker alt - og man derfor ikke kan bruge dem til retrospektivt at etablere relativ vigtighed af forskellige begivenheder. Og slet ikke nyhedskilder der er så ideologisk farvede som den korte avis og også i en vis grad Jyllandsposten er. Foreksempel virker det ret uholdbart at citere én bestemt flygtning der i et interview fortæller om hvorfor hun har valgt at vende hjem. Eksempler og kilder i hele afsnittet virker specifikt udvalgt med den hensigt at videregive et bestemt synspunkt. Bedre kilder, bedre sortering af oplysninger og mere neutral prosa er nødvendit før afsnittet kan genindsættes.Maunus (diskussion) 20. sep 2017, 19:29 (CEST)

Ingen forhindrer at inddrage andre kilder også, hvis det er det, du savner. Hvis du har konkrete forslag, da du jo fremsætte dem. De skal naturligvis ikke være "ideologisk farvede", som du kalder det. De anvendte nyhedsartikler har den fordel, at de er meget konkrete i deres fakta, herunder i afspejlingen af de holdninger, som migranterne har givet udtryk for. Det er indlysende, at ikke alle migranter har samme holdning, men pointen er, at nogle af dem har disse holdninger. Vi kan for så vidt godt diskutere, om udtrykket "priviligeret overklasse" skal erstattes af "utaknemmelige asylansøgere" eller et helt tredje udtryk. Vi kommer dog ikke uden om, at opførslen demonstrerede foragt for de lande, som havde taget imod dem, og at denne opførsel må fremgå. Rmir2 (diskussion) 20. sep 2017, 20:14 (CEST)

Naturligvis skal der hverken stå i wikipedias stemme at de er utaknemmelige eller at de opfører sig kritisabelt. Der kan eventuelt stå at bestemte personer har udtrykt den holdning. Men det skal stå på en velafbalanceret måde - ikke simpelthen en liste af negative ting som forskellige medier har skrevet om flygtninge. Men lad os lige få nogle flere stemmer ind i denne diskussion så kan vi bedre se hvordan vi kan komme videre. Vi kan eventuelt, på en neutral måde, bede om deltagelse fra andre brugere gennem landsbybrønden. Maunus (diskussion) 21. sep 2017, 12:22 (CEST)

Den fjernede sektion

Tvivl om de er flygtninge

Flere flygtninge opfører sig som om, at de ikke er flygtninge men snarere udgør en priviligeret overklasse. I gentagne tilfælde har såkaldte "flygtninge" klaget over de vilkår de bliver budt. Således mente en gruppe i Norge, at det var for dårligt, at de ikke havde adgang til internettet. I Sverige nægtede asylansøgere at stå af bussen fordi det var koldt og at der ikke var butikker i nærheden. I Danmark brokkede flygtninge sig over manglende busforbindelser, at de ikke fik stillet eget hus til rådighed og over vejret. Den 37-årige flygtning Eric Arpanani udtalte: "Vi troede Danmark var et rigt land... Vi er chokerede."

Asylansøgeres kriminalitet

En tysk undersøgelse viste, at 40% af de nordafrikanske asylansøgere i Tyskland, har begået og begår kriminalitet. Det er således beregnet, at i Düsseldorf begås en "nordafrikansk" forbrydelse hver 3-4 time. Kriminaliteten omfatter både tyverier og narkohandel. De kriminelle er organiserede i regulære bander. I august 2015 blev to tilfældige mennesker myrdet ved IKEA i Västerås i Sverige. To mænd, begge asylansøgere fra Eritrea blev anholdte for mordene. Den 25. januar blev det oplyst, at en 22-årig kvindelig ansat på et flygtningecenter for uledsagede børn og unge nær Göteborg var død efter et knivoverfald af en 15-årig asylansøger på centeret mandag. Nyheder om asylansøgeres voldtægter er nærmest daglige i Sverige. Det er uklart hvormange forbrydelser, der er forbundne med asylansøgere, da blandt andet politibetjente i Kiel har fået besked på ikke at bruge for meget tid på at forsøge at identificere flygtninge, der har begået fx hærværk eller tyveri. Ifølge en tysk politirapport begik migranter og asylansøgere 208.344 lovovertrædelser i 2015, heraf 85.035 simple tyverier, 52.167 tricktyverier, 36.010 voldelige overfald og væbnede røverier, 1.688 seksuelle overgreb/krænkelser (herunder 458 voldtægter eller voldtægtsforsøg) og 28 drab. Tallene omfatter dog kun 13 ud af 16 delstater.

Seksuelle overgreb

Ved nytårsskiftet indtrådte flere steder i Europa episoder, hvor "flygtninge" foretog seksuelle angreb på kvinder, således i Køln, hvor mindst 117 kvinder - ifølge Der Spiegel dog 120 - blev overfaldet, og Hamborg i Tyskland, hvor mindst 70 kvinder blev overfaldet, men tillige fx i [Zürich] i Schweiz, Helsinki i Finland (allerede i november 2015 var anmeldt ca. 10 voldtægter, hvor asylansøgere var mistænkte, blandt 1000 voldtægtssager) Malmö og Kalmar i Sverige. Blandt de 31 anholdte i Køln var 18 asylansøgere. Af disse var 9 fra Algeriet, 9 fra Marokko, 5 fra Iran, 4 fra Syrien og 1 fra Irak. Politiet i Køln forsøgte at hemmeligholde overgrebene ved officielt at udsende en rapport, der talte om en "fredelig nytårsaften". Først, da de sande begivenheder kom frem via sociale medier, rullede skandalen. Den tyske avis "Bild" kunne afsløre en intern politirapport, der viste, at politiet havde været magtesløs under begivenhederne. Politidirektøren i Køln måtte træde tilbage. Tysk politi beskyldes for bevidst at "mørkelægge" asylansøgeres on indvandreres kriminalitet for ikke at give "højreekstremistiske kræfter" argumenter på hånden. Tallene for antallet af ofre blev kort efter opjusterede til 516 i Köln. I Hamborg blev antallet af anmeldelser opgjort til 133. Seksuelle overgreb var forekommet i Hamborg, Berlin, Bielefeld (hvor op imod 500 mænd havde været involveret), Düsseldorf, Køln, Frankfurt am Main, Stuttgart i Tyskland, Zürich i Schweiz, Wien og Salzburg i Østrig. Den tyske justitsminister Heiko Maas vurderede, at angrebene i Köln og andre byer "i et eller andet omfang" var organiserede men afviste, at det skulle skyldes migranternes manglende vilje eller evne til integration. Få dage efter kom det frem, at seksuelle overgreb mod kvinder i det offentlige rum, taharrush gamea, er almindeligt forekommende i muslimske lande som et middel til undertrykkelse af kvinders frihed og ret. Begivenhederne fik den islamkritiske bevægelse Pegida til at afholdt en demonstration i Køln for at protestere mod kriminelle asylansøgere. Denne demonstration blev opløst af politiet efter, at nogle tilsträmmende højreradikale demonstranter begyndte at kaste med flasker og affyre fyrværkeri. Seksuelle overgreb fra migranter er forekommet i Europa gennem flere år men omtalen bevidst fortiet af pressen. Således forekom talrige overgreb i Sverige to år under Europas største ungdomsfestival "We are Sthlm" Indvandrerkritikere har hævdet, at der sker omkring 15.000 voldtægter i Sverige hvert år begåede overvejende af migranter og ikke sjældent som gruppevoldtægter. Kort efter kom det også frem, at mange kvinder på flugt gennem Europa havde været udsat for seksuelle overgreb, ifølge Tirana Hassan fra Amnesty International. Især kvindelige flygtninge i transitlejre i Ungarn, Kroatien og Grækenland, der måtte sove side om side med hundredvis af mandlige flygtninge, var udsatte. Nogle steder havde kvinderne forladt lejrene for i stedet at sove under åben himmel. Ligeledes kom det frem, at politiet i Køln allerede i slutningen af 2015 i interne dokumenter havde betegnet nordafrikanske migranter, "nafrier", som "ekstremt aggresive" og farlige over for politiet og advaret mod, at en stor del af de unge kunne bære på våben som knive, peberspray, knojern og bæltespænder.

Begivenhederne i Tyskland fik også kritikken mod asylansøgernes opførsel til at vokse: den 17. januar 2016 udtalte Sahra Wagenknecht, der er gruppeformand for Die Linke og som selv har en iransk fader, at "de, der misbruger gæstfriheden, mister også retten til at være gæst". Hun tilføjede: "Det er den klare holdning i Die Linke". Kort forinden havde hun om spørgsmålet om en øvre grænse for, hvor mange flygtninge Tyskland kan taget, udtalt: "naturligvis findes der en øvre grænse. Objektivt kan Tyskland ikke klare at tage imod en million flygtninge mere." Også den tyske feminist Alice Schwarzer, der udgiver kvindetidsskriftet Emma, kritiserede asylansøgernes opførsel: "De er et produkt af en falsk tolerance, hvor næsten alle – mennesker, medier, kirke og politikere – sætter spørgsmålstegn ved vort demokrati, vor retsstat, vor ligestilling, ja, har ladet dem træde under fode til fordel for »andre traditioner« eller en ildevarslende »religionsfrihed« – i hvis navn man lod parallelsamfund opstå og ikke krævede integration. Som om denne fanatisme havde noget med tro at gøre.".

Vender hjem

En del migranter valgte efter kort tid at vende tilbage til deres hjemland, herunder Irak. En af dem oplyste, at han havde opsagt sin stilling i undervisningsministeriet i Bagdad for at emigrere til Europa. "Hvis jeg virkelig havde været i fare, var jeg ikke kommet tilbage," siger han. Den 1. februar 2016 rejste 106 irakiske flygtninge i Belgien tilbage til Bagdad med et charterfly. Efter nogle måneder i Belgien havde de fået nok af både maden og boligforholdene: "Jeg vil hellere dø i Irak end blive boende i Belgien", sagde en af de irakiske mænd til den belgiske avis De Morgen. I løbet af de første 4 måneder af 2016 valgte 2.951 asylansøgere at trække deres ansøgning tilbage alene i Sverige.