Spring til indhold

Diplomtræner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Diplomtræneruddannelsen)

En Diplomtræner er en person, der har gennemgået diplomtræneruddannelsen. Diplomtræneruddannelsen er en elitetræneruddannelse under Dansk Idræts Forbund (DIF). Uddannelsen tages indenfor ét af specialforbundene (fodbold, håndbold, svømning, etc. – se under DIF).

Diplomtræner uddannelsen svarer til niveau III i idrættens europæiske uddannelsessystem, hvilket betyder, at man efter endt uddannelse kan søge trænerjob på højt niveau både i Danmark og ude i Europa.

Foruden selve de tekniske og taktiske aspekter af den idræt, man specialiserer sig indenfor, består uddannelsen af undervisning i bl.a.:

- fysiologi og anatomi - Biomekanik - træningslære - psykologi - pædagogik - idrætshistorie og sociologi - ernæring - idrætsskader - oplysning om doping.

Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund er medvirkende instanser til fortsat udvikling af uddannelsens faglige niveau.

Diplomtræner uddannelsen kan bl.a. tages på Aalborg Sportshøjskole.