Den norske kirke
Den norske kirke er Norges statskirke[1][2][3] og tilhører som de øvrige nordiske statskirker den evangelisk-lutherske strømning inden for kristendommen. Indtil reformationen var kirken en del af den romerskkatolske kirke, men overgik til statslig styring i 1537 efter Reformationen i Danmark og Norge, hvorefter kongen af Danmark-Norge blev det øverste kirkelige overhoved. I Norge var monarken helt frem til 2012 kirkens overhoved.
Kirken er opdelt i 11 bispedømmer og i 2011 var omkring 77 % af landets befolkning medlemmer af kirken.[4]
Linda Hofstad Helleland (H) er Norges nuværende kultur- og kirkeminister.
Udenfor Norge repræsenteres kirken af Sjømannskirken, der efter aftale med både Den norske kirke og den norske stat er "kirke for nordmænd i udlandet".[5]
Oprindeligt indeholdt den norske grundlov sætningen "Den evangelisk-lutherske Religion forbliver Statens offentlige Religion", men dette blev i 2012 ændret til "Den norske kirke, en evangelisk-luthersk kirke, forblir Norges folkekirke og understøttes som sådan av staten."[6] – en formulering ganske lig formuleringen i den danske grundlov. Fra og med 2017 er den norske kirke tillige organisatorisk adskilt fra staten og er blevet sit eget retssubjekt, men kirken understøttes stadig økonomisk af staten[7].
Bispedømmer
[redigér | rediger kildetekst]Den norske kirke (Dnk) er en episkopal-synodal kirke, og er inddelt i 11 bispedømmer. Disse er:
- Oslo bispedømme, med bispesæde i Oslo. Bispedømmet dækker Oslo, Asker og Bærum.
Biskoppen i Oslo har også tilsyn med døvemenigheden og feltpræstekorpset. Biskop er Ole Christian Kvarme. - Borg bispedømme, med bispesæde i Fredrikstad. Bispedømmet dækker Østfold og Akershus, med undtagen Asker og Bærum. Biskop er Helga Haugland Byfuglien.
- Hamar bispedømme, med bispesæde i Hamar. Bispedømmet dækker Oppland og Hedmark. Biskop er Solveig Fiske.
- Tunsberg bispedømme, med bispesæde i Tønsberg. Bispedømmet dækker Buskerud og Vestfold. Biskop er Laila Riksaasen Dahl.
- Agder og Telemark bispedømme, med bispesæde i Kristiansand. Bispedømmet dækker Telemark, Aust-Agder og Vest-Agder. Biskop er Olav Skjevesland.
- Stavanger bispedømme, med bispesæde i Stavanger. Bispedømmet dækker Rogaland. Biskop er Erling Pettersen.
- Bjørgvin bispedømme, med bispesæde i Bergen. Bispedømmet dækker Hordaland og Sogn og Fjordane.
Biskoppen i Bjørgivn har også tilsyn med Sjømannskirken. Biskop er Halvor Nordhaug. - Møre bispedømme, med bispesæde i Molde. Bispedømmet dækker Møre og Romsdal. Biskop er Ingeborg Midttømme.
- Nidaros bispedømme, med bispesæde i Trondheim. Bispedømmet dækker Nord- og Sør-Trøndelag. Biskop er Tor Singsaas.
- Sør-Hålogaland bispedømme, med bispesæde i Bodø. Bispedømmet dækker Nordland. Biskop er Tor Berger Jørgensen.
- Nord-Hålogaland bispedømme, med bispesæde i Tromsø. Bispedømmet dækker Troms, Finnmark og Svalbard. Biskop er Per Oskar Kjølaas.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Løsere bånd, men fortsatt statskirke | ABC Nyheter". Arkiveret fra originalen 8. januar 2014. Hentet 6. juni 2012.
- ^ "Staten skal ikke lenger ansette biskopper - Norge - NRK Nyheter". Arkiveret fra originalen 18. april 2012. Hentet 6. juni 2012.
- ^ "Slik blir den nye statskirkeordningen · Fritanke.no". Arkiveret fra originalen 20. november 2018. Hentet 6. juni 2012.
- ^ Church of Norway, 2011 Arkiveret 11. april 2013 hos Wayback Machine Statistisk Norway 19.5.2012
- ^ Sjømannskirken. "Om Sjømannskirken" (norsk). Arkiveret fra originalen 28. november 2010. Hentet 2010-09-21.
- ^ Kongeriket Norges Grunnlov, § 16 (lovdata.no)
- ^ Kirken blir eget rettssubjekt Arkiveret 13. maj 2018 hos Wayback Machine (kirken.no, 19. december 2016)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Den norske kirkes Hjemmeside Arkiveret 31. januar 2011 hos Wayback Machine
- NSD Kirkedatabase (officiel statistik) Arkiveret 26. juni 2006 hos Wayback Machine