Spring til indhold

Elsa Gress

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Decenter)
Elsa Gress
Dansk litteratur
20. århundrede
Født17. januar 1919 Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Død18. juli 1988 (69 år) Rediger på Wikidata
Damsholte, Danmark Rediger på Wikidata
ÆgtefælleClifford Wright (1956-1988) Rediger på Wikidata
BørnBarbara Gress,
David Gress Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedOrdrup Gymnasium (til 1937),
Københavns Universitet (til 1944) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseEssayist, oversætter, forfatter Rediger på Wikidata
FagområdeEssay Rediger på Wikidata
Genreessays, romaner
Påvirket afGeorg Brandes, Poul Henningsen, Bertrand Russell, Charles Wright Mills, Mary McCarthy
Har påvirketHenrik Stangerup
Nomineringer og priser
UdmærkelserLäkerols kulturpris (1986),
Københavns Universitets guldmedalje (1942),
Søren Gyldendal-prisen (1974),
Kritikerprisen (1971),
PH-prisen (1968) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Elsa Judith Elisa Gress (født 17. januar 1919, død 18. juli 1988) var en dansk forfatter, kritiker, oversætter og intellektuel. Elsa Gress skrev adskillige romaner, essays og skuespil i perioden 1945-1986. Ud over sit forfatterskab var Elsa Gress særligt kendt for sin rolle som debattør og kulturkritiker, i hvilken hun gjorde sig bemærket for sin insisterende tone og skarpe litterære sans.[1] Navnlig kunstnerens rolle i samfundet lå Elsa Gress på sinde, men også hendes indgående kendskab til USA og amerikansk kultur spillede en stor rolle i hendes virke.[2]

Forfatterskab

[redigér | rediger kildetekst]

Elsa Gress’ forfatterskab fordeler sig over flere forskellige genrer, herunder romaner, skuespil og essays. Store dele af forfatterskabet anvender selvbiografisk stof, og skildrer ofte livet i intellektuelle og kunstneriske kredse.[2] Forfatterskabet er præget af Gress’ følelse af at være misforstået og sat uden for samfundet, og det er ofte fra dette synspunkt, fortællingerne udgår.[3]

Blandt forfatterskabets mest notable romaner kan nævnes Erindringsbilleder (Mine mange hjem (1965), Fuglefri og fremmed (1971) og Compañia (1976)), tre romaner, der skildrer forfatterens liv fra barndom til voksenliv. Også debutromanen Mellemspil (1947) høstede stor anerkendelse for sin skildring af efterkrigsårenes rodløse eksistenser, og indbragte forfatteren Forlaget Schultz’ Litteraturpris.[4]

Af Elsa Gress’ essays kan debatbogen Det uopdagede køn (1964) fremhæves. Her debatteres og kritiseres det, forfatteren kalder ”enkønssamfundet”, og et humanistisk perspektiv fremlægges. Netop den humanistiske tilgang frem for den feministiske, som i 1970’erne blev fremtrædende, adskiller Elsa Gress’ synspunkt fra den senere kvindebevægelses.[1]

Ud over sit eget forfatterskab arbejdede Elsa Gress som oversætter, og har blandt andet oversat Anthony Burgess' komplicerede roman A Clockwork Orange fra 1962, Bertrand Russells Vestens Filosofi (A History of Western Philosophy), John Steinbecks Øst for paradis og Philip Roths debutbog Goodbye, Columbus fra 1959 (dansk: Farvel, Columbus, oversat 1965).

Kritiker og debattør

[redigér | rediger kildetekst]

Som kritiker ønskede Gress at fremhæve samfundets humanistiske og demokratiske fundament, som hun mente var truet i den moderne tid.[2] Gress var fortaler for kulturradikalisme, inspireret af 1700-tallets oplysningstanker og andre kulturradikale skikkelser som Georg Brandes og Poul Henningsen.[4] Gress videreførte således de kulturradikale tanker i utallige debatindlæg og foredrag, hvor hun argumenterede mod alle typer af partikularisme og kæmpede for individers ret til at være individer.[1]

Også kunstnerens rolle i samfundet var et tilbagevendende tema i Elsa Gress’ kulturkritik, idet hun mente, at kunstnerne blev behandlet urimeligt dårligt i hendes samtid.[1]

Privatliv

[redigér | rediger kildetekst]

Elsa Gress blev født på Frederiksberg, men tilbragte det meste af sin opvækst i Ordrup.[1] Elsa Gress blev student fra Ordrup Gymnasium 1937 og Mag. Art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet 1944.[2] Hun vandt universitetets guldmedalje for sin afhandling om klassicismens gennembrud i engelsk litteratur.[5]

2. verdenskrig fik stor betydning for Elsa Gress’ liv og forfatterskab, og hun var engageret modstander af nazismen, og deltog i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig.[6]

Elsa Gress blev i 1956 gift med den amerikanske maler Clifford Wright,[5] med hvem hun fik sønnen Jonathan Gress (1957) og datteren Barbara Gress (1957). Parret adopterede David Gress (1953), hendes søn fra et tidligere forhold.

I 1959 flytter familien ind i en nedlagt skole i byen Åsø nær Glumsø, som siden tiltrak besøg fra adskillige kunstnere, og husede forskellige udstillinger og arrangementer.[6] Hjemmet kaldtes Decenter,[1] og var en del af Elsa Gress' passionerede arbejde med alternative, skabende miljøer.[2][7]

Elsa Gress boede fra 1972 og frem til sin død i gartnerboligen i Slotsparken ved Marienborg Gods på Møn, i dag kendt som arbejds- og kunstnerrefugiet Villa Gress. Hun ligger begravet på kirkegården ved Damsholte Kirke.

Bibliografi

[redigér | rediger kildetekst]
  • Strejftog (1945).
  • Mellemspil (1947).
  • Don Juan en Profil (1948)
  • Endnu en dag (1949)
  • Oprør (1951)
  • Hjemkomst (1952)
  • Habiba (1954)
  • Concertino (1955)
  • Jorden er ingen stjerne (1956).
  • Nye strejftog: essays og epistler (1957)
  • Elysisk aften: - at være kætter (1959)
  • Prometheus på flugt (1961).
  • Er der nogen der hører efter? (1964).
  • Det uopdagede køn (1964).
  • Mine mange hjem (1965).
  • Det professionelle menneske (1966).
  • Om kløfter (1967)
  • Boxiganga: teater som livsform (1968)
  • Lurens Toner (1968).
  • Fugle og frøer: afsnit og epistler (1969)
  • Philoctetes wounded and other plays (1969)
  • Den sårede Filoktet (1970)
  • Fuglefri og fremmed (1971)
  • Apropos virkeligheden (1972)
  • Compañia (1976)
  • Engagement: epistler og essays om kunst og liv og andet mere (1977)
  • Salamander (1977).
  • Dæmoniske damer og andre figurer : dramatiske tekster (1979)
  • Vist koster det noget (1980)
  • Udsigter og indsigter(1981)
  • Kristihimmelfartsfesten; et vulkanstykke (1983)
  • Blykuglen (1984).
  • Den straffende Eros (1984)
  • KE (1985)
  • Simurghen (1986)

Priser og udmærkelser

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d e f "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 13. august 2020. Hentet 20. marts 2020.
  2. ^ a b c d e Fischer Hansen, I. et al. (1981) Litteraturhåndbogen, København, Gyldendal, s. 372
  3. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 9. august 2020. Hentet 20. marts 2020.
  4. ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 3. februar 2020. Hentet 20. marts 2020.
  5. ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 20. marts 2020. Hentet 20. marts 2020.
  6. ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 4. maj 2017. Hentet 20. marts 2020.
  7. ^ villagress.dk: Historien Citat: "...Som navnet Villa Gress antyder, er der tale om den fribolig, som forfatter og samfundsdebattør ELSA GRESS og hendes mand, maleren CLIFFORD WRIGHT, i 1972 fik stillet til rådighed af den daværende ejer af Marienborg Gods, Greve Peter Moltke. Med huset som omdrejningspunkt skabte de her kunstnerkollektivet 'Decenter' - et eksperimenterende alternativ til den etablerede kunstscene – som i 1970’erne og 80’erne blev samlingssted for et væld af kunstnersjæle og intellektuelle fra både ind- og udland...", backup

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Artiklen om Elsa Gress kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Elsa_Gress&oldid=11707883#Privatliv"