Ententemagterne

Deltagende lande i 1. verdenskrig: Centralmagterne og deres kolonier er orange, ententemagterne og deres kolonier er grønne, mens de neutrale er grå

De militære alliancer i Europa i 1914. Centralmagterne er vist med rød farve, Ententemagterne med grøn og de neutrale lande er markeret med gult.

Ententemagterne, undertiden også omtalt som De Allierede, var under 1. verdenskrig en alliance mellem Storbritannien, Frankrig, Serbien, Belgien, Italien, Rusland, Japan og Kina.

Ententemagterne kæmpede imod Centralmagterne: Tyskland, Østrig-Ungarn, det Osmanniske Rige og Bulgarien. Rusland udtrådte i 1917 efter Oktoberrevolutionen. Italien indtrådte i alliancen i 1915. Af mindre allierede kan nævnes Belgien, Montenegro (indtil 1916), Rumænien (fra 1916) og Grækenland (fra 1917). USA's indtræden i 1917 ændrede afgørende styrkeforholdet mellem Ententemagterne og Centralmagterne, og Ententen gik sejrrig ud af 1. verdenskrig i 1918. USA tilsluttede sig aldrig Ententemagterne, men var blot medhjælper.

Baggrund

Ententemagterne groede fra tidligere alliancer i form af Tripelententen (1907) (Frankrig, Storbritannien og Rusland), som igen groede fra de tre alliancer: den Fransk-russiske alliance (1894), Entente Cordiale (1904) (Frankrig og Storbritannien) og den Anglo-Russiske Konvention (1907).

Eksterne henvisninger

• 1. Verdenskrig og Danmark 1914-1918 (Danmarkshistorien.dk) Arkiveret 26. oktober 2019 hos Wayback Machine

Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.