Spring til indhold

Danneskiold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Danneskiold-Løvendal)
Familierne Danneskiold stammer fra Huset Oldenborg
De dansk-norske kongers (og oldenborgske hertugers) våbenskjold (1699 – 1773)
LandTyskland
Danmark
Gren afDanmark: Jellingdynastiet
Foregående fystehusDanmark: Jellingdynastiet
TitlerKonge af Danmark
Danmarks dronning
GrundlæggerTyskland: ?
Danmark: Christian 1.
Sidste regentTyskland: Anton Günther af Oldenborg
Danmark: Frederik 7.
Nuværende regentMargrethe 2.
Tilhører en sidelinje
GrundlagtTyskland: ?
Danmark: 1448
OpløstTyskland: 1667
Danmark: (1863)
Genindsat gennem den Glücksburgske slægt
NationalitetTysk
Dansk
Yngre greneSlesvig-Holsten-Gottorp
Slesvig-Holsten-Sønderborg
Glücksburgske slægt
Danneskiold-Løvendal og Danneskiold-Laurvig
Danneskiold-Laurvigs våben i kirken i Larvik
Danneskiold-Laurvigs våben på en jernovn
Frederik III  → Ulrik Frederik Gyldenløve  → Danneskiold-Løvendal og Danneskiold-Laurvig
TitlerGreve, grevinde og komtesse
Danneskiold-Samsøe
TitlerGreve, grevinde og komtesse

Danneskiold (Danneskjold) er navnet på tre danske højadelige slægter. Navnet Danneskiold blev givet til forskellige tiders efterkommere af kongerne Frederik III's og Christian V's uægte sønner. Efterkommerne har fået navn af Danneskiold-Løvendal (slægt uddød i 1829), Danneskiold-Laurvig (slægt uddød i 1783) og Danneskiold-Samsøe (slægten eksisterer fortsat).

Slægterne Danneskiold er direkte efterkommere i mandslinje af kongeslægten Oldenborg, og dermed af Huset Oldenborg. Slægternes historie kan føres tilbage til stamfaderen Egilmar Greve af Aldenburg 1088.

Huset Oldenborg har under de forskellige grene regeret Danmark (konger), Sverige, Norge, Rusland, Island, Finland (Storfyrster 1809-1917), Grækenland, Spanien samt Storbritannien.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Danneskiold-Løvendal

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Løvendal

Frederik III's søn med Margrethe Pape, Ulrik Frederik Gyldenløves sønner af første ægteskab med Sophie Urne, Carl og Woldemar (1660-1740) blev 1662 friherrer af Løvendal, sidstnævntes søn Ulrik Frederik Woldemar (1700-1755) ophøjedes 1741 af kongen af Polen til rigsgreve, og hans søn, generalmajor, fransk marskal François Xavier Joseph Danneskiold-Løvendal (1742-1808), optoges 1778 i den danske grevestand med navnet Danneskiold-Løvendal.[1] Denne linje uddøde 1829 med hans søn Carl Valdemar greve Danneskiold-Løvendal (1773-1829).

Danneskiold-Laurvig(en)

[redigér | rediger kildetekst]

Ulrik Frederik Gyldenløves børn af hans tredje ægteskab med grevinde Antoinette Augusta Aldenburg fik 1693 navnet Danneskiold. Sønnen, Ferdinand Anton (1688-1754), stiftede den grevelige linje Danneskiold-Laurvig(en). Han ejede Grevskabet Laurvig i Norge, var direktør for Det vestindisk-guineiske Kompagni og byggede det siden greverne Moltke tilhørende Palæ i Bredgade i København. Med hans søn Christian Conrad greve Danneskiold-Laurwigen uddøde også denne linje 1783.

Danneskiold-Samsøe

[redigér | rediger kildetekst]

Christian 5.s søn med Sophie Amalie Moth, greve Christian Gyldenløve havde med Dorothea Krag, baron Jens Juels enke, 2 sønner og 1 datter, Frederikke Louise (1699-1744), gift med hertug Christian August 1. af Augustenborg. Disse 3 børn optoges 1695 i grevestanden med navnet Danneskiold-Samsøe. Linjen fra den yngste af sønnerne, Frederik Danneskiold-Samsøe, er uddød. Den ældste søn, Christian greve Danneskiold-Samsøe (1702-1728), arvede Grevskabet Samsøe og ejede tillige friherreskaberne Lindenborg og Høgholm. Han var præses i Admiralitetet og samlede et stort og kostbart bibliotek, som dog splittedes ved hans død. Han og hans søskende godkendte 1725 faderens oprettelse af Gisselfeld til et arveligt jomfrukloster, for hvilket lensgreven af Danneskiold-Samsøe stedse er overdirektør. Hans søn, gehejmekonferensråd, generalpostdirektør, Frederik Christian greve Danneskiold-Samsøe (1722-1778), blev 1771 afskediget af Struensee, den yngre søn, Ulrik Adolph (1723-1751), var general-admiralløjtnant og sluttede 1746 en for Danmark ærefuld fred med Beien af Algier. Frederik Christians søn, gehejmekonferensråd, amtmand over Præstø Amt, Christian Conrad Sophus lensgreve Danneskiold-Samsøe (1774-1823), var en ivrig landboven, og hans virksomhed kan endnu spores på flere steder i Sydsjælland; bl.a. lod han Den danneskjoldske Kanal grave fra Bavelse til Næstved. Anlægget af Holmegaard Glasværk skyldes hans hustru Johanne Henriette Valentine Kaas (1776-1843). Efter hans død gik grevskabet over til den ældste af hans 3 sønner, Frederik Christian greve Danneskiold-Samsøe (1798-1869), fra ham til den anden søn, gehejmekonferensråd, mundskænk Christian Conrad Sophus lensgreve Danneskiold-Samsøe (1800-1886) og fra denne til hans ældste søn, Christian Frederik lensgreve Danneskiold-Samsøe (1838-1914), ordenskansler fra 1911. Den tredje søn, Magnus Otto Sophus greve Danneskiold-Samsøe til Nordfelt m.m. (1804-1894), var generalpostdirektør. Hans ældste søn, Christian Conrad Sophus greve Danneskiold-Samsøe (1836-1908) var hofchef hos kronprins Frederik til Danmark og chef for Det Kongelige Teater 1894-1908; en yngre søn, Frederik Vilhelm Steen greve Danneskiold-Samsøe til Ulriksholm (1837-1895) kongevalgt medlem af Landstinget. To døtre af den ældre greve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe var gift med to augustenborgske brødre, Louise Sophie (1796-1867) med hertug Christian August 2., Henriette (1806-1858) med prins Frederik af Nør.

[redigér | rediger kildetekst]

Slægtsnavnet, der blev givet ved kongeligt patent i 1695, er afledt af slægtens våbenskjold med Dannebrog. De mandlige descendenter skulle føre titel og navn af Danneskiold tillige med deres andre grevskabers navne. Derved opstod det kongeligt-adelige slægtsnavn Danneskiold-Samsøe. Egentlig har deres navn været Danneskiold-(af)-Samsøe. I medfør af det kongelige patent er navnet "af Danneskiold-Samsøe", hvilket nogle af slægtens medlemmer har benyttet igennem tiden.

Våbenskjold tilhørende Danneskiold-Samsøe

[redigér | rediger kildetekst]

Skjold

[redigér | rediger kildetekst]

Hovedskjoldet er delt i 4 ved et udadbuet sølv kors med midterskjold og hjerteskjold.

Hjerteskjold

[redigér | rediger kildetekst]

Det er ovalt med farven blå, hvori der er et kongeligt kronet guld C5.

Midterskjold

[redigér | rediger kildetekst]

I rødt to over hinanden gående kronede guld løver, lagt på et udadbuet sølv kors.

Hovedskjold

[redigér | rediger kildetekst]

1. og 4. felt: i rødt i naturligt farvet vand en svømmende guld kronet sølv svane med en guld krone om halsen.

2. og 3. felt: skrådelt fra sinister af blåt og guld.

På hovedskjoldet er en "antik" krone med en "fyrstelig" kronet guld leopard stående på skjoldet og holdende i hver udstrakte forpote to røde standarter med sølv kors og en fane med sølv kors.

Skjoldholdere

[redigér | rediger kildetekst]

Dekster: En mod sinister vendt guld løve med en åben sort hjelm og "antik" krone med et bundt sølv hejrefjer.

Sinister: En fremkommende sølv elefant.

Palæer, godser, slotte, herregårde samt andet med relation til familien Danneskiold-Samsøe

[redigér | rediger kildetekst]

Nedenstående oversigt er ikke komplet.

Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Fyn

[redigér | rediger kildetekst]
Ejendomme
[redigér | rediger kildetekst]

Ulriksholm slot (Kerteminde), Ørnfeldt gods (Kerteminde), Glorup slot (Ørbæk), Rygaard slot (Nyborg) og Fjellebro slot (Herringe).

Skove
[redigér | rediger kildetekst]

Strandskov, Lysenge skov, Erbo skov, Fjellebro skov, Tornehave skov, Rosenlund skov, Sønder skov, Frueskov, Gammel lung skov, Løge skov, Skælshus skov og torntved skov.

Jylland

[redigér | rediger kildetekst]
Ejendomme
[redigér | rediger kildetekst]

Lindenborg Gods (Arden), Høgholm (Randers), Rydhave slot (Ryde), Hjalmsgaard (Jylland), Visborggaard gods (Visborg), Fævejle slot (Randers), Lykkesholm slot (Djursland), Løvenholm gods (Auning), Demstrup slot (Randers), Engelsholm gods (Vejle), Nordborg Slot (Sønderborg), Sødringholm gods (Sødring), Søbygaard gods (Skanderborg), Augustenborg slot (Augustenborg), Frijsenborg gods (Hammel), Frijsendal Herregård (Hammel), Boller Slot (Horsend), Barritskov gods (Barrit), Fiskebæk (Gråsten) og Avnbølgaard (Sønderborg).

Skove
[redigér | rediger kildetekst]

Løvenholm skov og Rydhave skov.

Kirker
[redigér | rediger kildetekst]

Holme kirke (Aarhus), Malling kirke (Aarhus), Ellidshøj kirke (Ellidshøj), Lyngby kirke (Djursland), Albøge kirke (Djursland), Nørup kirke (Nørup) og Bredsten kirke (Bredsten).

Indskrifter
[redigér | rediger kildetekst]

Holme kirkes alterkalk bærer på en af fodpladens tunger et graveret alliancevåben for Frederik greve Danneskiold-Samsøe til Marselisborg.

Samsø

[redigér | rediger kildetekst]

Øen Samsø (Grevskabet Samsøe), Brattingsborg gods, Bisgaard, Hjalmarsgård, Vesborggård, Sannholm, havnen i Kolby Kås, Vesborg Fyr, Kattegatøerne Kyholm, Lindholm, Vejrø og Bosserne samt Hjortholm, Mejlesholm, Ydersteholm og Karlskod i Stavns Fjord.

Skove
[redigér | rediger kildetekst]

Brattingsborg skov.

Skoler
[redigér | rediger kildetekst]

5 greveskoler.

Sjælland og øerne

[redigér | rediger kildetekst]
Ejendomme
[redigér | rediger kildetekst]

Gisselfeld kloster (Haslev), Christiansholm slot (Klampenborg), Thotts Palæ (København), Hesede hovedgård (Haslev), Enrum slot (Vedbæk), Holmegård gods (Næstved), Øllingsøe gods (Lolland), Nordfelt (Møn), Assendrup gods (Haslev), Eriksholm slot (Holbæk), Skjoldenæsholm (Jystrup), Juellinge gods (Faxe), Nysø gods (Præstø), Ravnstrup gods (Præstø), Palæ Kristaniagade 3 (København), Rosendal gods (Faxe), Egholm gods (Lejre) (Sjælland), Krabbesholm gods (Lejre), Jomfruens Egede gods (Faxe), Bavelse gods (Glumsø), Lystrup gods (Faxe), Broksø gods (Næstved), Gribsholm (Hillerød), Christiansdal (Nakskov), Allindemaglegaard (Ringsted), Juellund (Køge), Søllerød Slot (Søllerød), Solitude palæ (København), Dehns palæ (København), Frijsenvang (Gilleleje), Palæ Amaliegade 13 B (København), Lerches Palæ (København), Klosterskovgaard (Møn), Ålebæksgaard (Møn), Astrup gods (Jyderup), Merløsegaard (Holbæk) og Søborggaard (Søborg).

Byer
[redigér | rediger kildetekst]

Vester Egede.

Skove
[redigér | rediger kildetekst]

Hesede skov (Haslev), Nygårds Vænge skov (Haslev), Denderup skov (Haslev).

Kirker
[redigér | rediger kildetekst]

Grunden til Vedbæk kirke og kirkegård (Vedbæk), Elmelunde kirke (Møn) og Mogenstrup kirke (Mogenstrup).

Indskrifter
[redigér | rediger kildetekst]

Gisselfeld kloster har indskriften "DS 1874" med en krone ovenpå i et gelænder.

Vester Egede kirkes klokkelegemet har indskriften: "F. C. Danneskiold Samsøe, 1862."

Bråby kirkes dør har en indskrift.

Elmelunde kirke har på pulpiturets forside initialerne "V.D.S.": Viggo Danneskiold-Samsøe og "B.M.S.L.": Bodil Maria Stella Lindholm samt Danneskiold-Samsøe slægtens adelsvåben.

Tyskland

[redigér | rediger kildetekst]

Schönweide gods (Plön) og Rixdorf gods (Plön).

Alléer, veje og kanaler og andet

[redigér | rediger kildetekst]

Danneskiold-Samsøes Allé (Holmen i København).

Den Danneskjoldske Kanal.

Den Danneskjoldske Grund.

Gisselfeld rosen.

Selskaber og organisationer

[redigér | rediger kildetekst]

Post Danmark (rigernes postamter).

Holmegaard Glasværk.

Grevskaber og baronier

[redigér | rediger kildetekst]

Grevskabet Samsøe.

Grevskabet Løvenholm.

Baroniet Lindenborg.

Baroniet Marselisborg.

Baroniet Høgholm.

Stamtræ for Danneskiold-Samsøe

[redigér | rediger kildetekst]
Christian V konge af Danmark og Norge
Kongens Nytorv - Christian V
Gisselfeld Kloster

Stamtræet er ikke komplet. Alle mandlige efterkommere er grever. Overdirektører for Gisselfeld er fremhævet.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Om François Xavier Joseph Danneskiold-Løvendal og hans familie, se Ulrik Langens Revolutionens Skygger, Lindhardt og Ringhof, 2005, s. 177ff.
  2. ^ Mysteriet om den forsvundne komtesse – Ekstra Bladet 14.januar 2011

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  • Salmonsens Konversationsleksikon
  • Danmarks Adelsårbog 1997-1999; indeholder udvidet slægtstavle over familien Danneskiold-Samsøe. Trykt på Odense Universitetsforlag i år 2000.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Danneskiold&oldid=11519668#Danneskiold-Løvendal"