Spring til indhold

D. Eiler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Daniel Eiler)
D. Eiler
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
27. maj 1853 – 8. oktober 1855
ForegåendeHans Sveistrup
Efterfulgt afHenrik Jensen
ValgkredsBækkekredsen
Personlige detaljer
Født25. juli 1805
Jernved, Danmark
Død6. februar 1887 (81 år)
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Daniel Eiler (født 25. juli 1805 i Jernved Præstegård nord for Ribe, død 6. februar 1887) var en dansk gårdmand og politiker, medlem af Folketinget 1853-1855.[1]

Eiler var søn af sognepræst Jakob Eiler. Han lærte landbrug og overtog i 1832 en gård i Ferup i Lejrskov Sogn ved Kolding som hans far havde købt. Familien var flyttet til sognet da faren blev forflyttet til Lejrskov-Jordrup Sogne i 1813. Gården blev overtaget af en søn i 1868, og Eiler blev boende på den som aftægtsmand.[1]

Han var medlem af sogneforstanderskabet og skolepatron 1842-1850 og medlem af amtsrådet i Ribe Amt 1852-1856. Eiler var med til at stifte Kolding Sparekasse i 1856 og i var sparekassens bestyrelse i mange år.[1]

Eiler var medlem af Folketinget valgt i Ribe Amts 4. valgkreds (Bækkekredsen) fra 27. maj 1853 til 8. oktober 1855. Han blev valgt ved kåring ved valgene i maj 1853, 1854 og 1855, men nedlagde sit mandat under 4 måneder efter valget i 1855 og stillede ikke op igen.[1] Gårdmand Henrik Jensen blev valgt som hans efterfølger i kredsen ved et suppleringsvalg i november 1855.[2]

  1. ^ a b c d Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 133
  2. ^ Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 243