Øster Velling-stenen
Øster Velling-stenen | |
---|---|
Fundet | 1875 |
Fundsted | Øster Velling |
Rejst | 970–1020 |
Sekundær anvendelse | Bygningssten i kirke. |
Højde | 67 cm centimeter |
Bredde | 20 cm centimeter |
Dybde | 17-22 cm centimeter |
Placering | Nationalmuseet |
Stenart | Granit |
DK-nr. | MJy 27 |
DR-nummer | DR 93 |
Øster Velling-stenen er en runesten, fundet i Øster Velling i 1875. Iflg. Peter Købke blev brudstykket fundet ved Øster Velling kirkes ombygning og har givetvis haft en sekundær anvendelse som bygningselement i kirken. Efter opdagelsen blev fragmentet glemt, men i 1917 blev det genfundet på kirkens loft. Det er nu kommet til Nationalmuseet. Øster Velling-stenen er rejst i et af de mest runestensrige områder i Danmark mellem Viborg og Randers. De nærmestliggende runesten er Ålum-runestenene og Langå-stenen 3.
Indskrift
[redigér | rediger kildetekst]Translitteration | ...---R : þurku... (l)(i)rik : |
Transskription | ... Þōrgu[nn]Þōrg[aut]... |
Oversættelse | … Thorgunn/Thorgot … |
Ud fra det bevarede fragment at dømme er det mest sandsynligt, atindskriften er ristet i konturordning. De sidste bevarede runer (l)(i)rik er formentlig et personnavn eller ordet 'dreng', evt. ristet tirik. Thorgot/Thorgunn er almindelige navne på de danske og skånske runesten og findes også i vid udstrækning på de svenske runesten.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Danske Runeindskrifter Arkiveret 21. marts 2012 hos Wayback Machine
- Jacobsen, Lis og Erik Moltke 1942. Danmarks Runeindskrifter. Text, sp. 129. København.
- Peterson, Lena 2007. Nordiskt runnamnslexikon, s. 230f. Uppsala.