Spring til indhold

Hune-stenen

Koordinater: 57°15′3.22″N 9°37′4.56″Ø / 57.2508944°N 9.6179333°Ø / 57.2508944; 9.6179333
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra DR 161)
Hune-stenen
Hune-stenen
FundetFør 1627
FundstedHune
Rejst9701020
Sekundær anvendelseBygningssten i kirkegårdsdige.
Højde149 centimeter
Bredde72 centimeter
Dybde42 centimeter
PlaceringHune Kirkes våbenhus.
StenartGranit
DK-nr.NJy 11
Danske RuneindskrifterHune-stenen i Danske Runeindskrifter

Hune-stenen er den ene af de to kendte runesten i Vendsyssel; den anden er Jetsmark-stenen. Man kender ikke Hune-stenens oprindelige placering. Den er første gang omtalt i 1627 af Jonas Skonvig, da den stod i kirkegårdsdiget lige over for indgangen til kirken ("ved Hune kirke hvor den sønder kirke stod" – her stod den endnu, da Wimmer undersøgte den i 1878). I dag står den i våbenhuset, hvor den er sat så dybt i gulvet, at de to første runer i indskriftens nederste venstre hjørne hu ikke er synlige.

Indskriften er ristet i konturordning begyndende i stenens nederste venstre hjørne. De to runesten i Jetsmark og Hune har samme runeformer og skilletegn, og da der kun er ganske få kilometer mellem de to runesten, er det meget sandsynligt, at der er tale om den samme Hove, som har rejst Jetsmark-stenen.

Translitteration hufi : þurkil : þurbiurn : satu : stin : runulfs : hins : raþ:sbaka : | : faþur : sins :
Transskription Hōfi, Þōrkæll, Þōrbiorn sattu stēn Rūnulfs hins Rāðspāka, faður sīns.
Oversættelse Hove, Thorkil, Thorbjørn satte deres fader Runulv den Rådsnildes sten.

57°15′3.22″N 9°37′4.56″Ø / 57.2508944°N 9.6179333°Ø / 57.2508944; 9.6179333